2 måneder er nu gået...
31. Oct 2006 10:36, Barcelona
...Siden jeg flyttede mine teltpæle fra København til Barcelona. Jeg nyder stadig Barcelona. Ikke bare vejret, men alt. Jeg savner dog stadig spanske venner i min omgangskreds... nogle jeg kan tale spansk med. Joseph har jeg ikke hørt mere fra.
Oktober vejret er ikke normalt...
...Vejret her i Barcelona eller faktisk hele Spanien har været ganske unormalt det meste af Oktober. Normalt er der ikke denne slags varmegrader på denne årstid. Jeg klager ikke. Slet ikke. Når jeg følger nyhederne så er det faktisk hele Spanien som har været ramt af sol og varme grader... Mere end normalt... lige med undtagelse af Galicien som desværre har lidt under store vandmængder. Folk er blvet tvunget væk fra deres huse fordi de har mistet alt til regnen... og en bro fra middelalderen (på min elskede Camino) er styrtet sammen fordi den ikke længere kune klare mængden af vand. - Mht. Varmen blev der i sidste uge målt 36 grader i Bilbao og de ville under normale omstændigheder have samme næsten eftårsvejr som i DK. Barcelona har bestemt nydt sensommeren... og den ser ud til at fortsætte et par dage ind i November. Så overtøjet hænger stadig i skabet.
I går havde jeg endnu et job interview hos et rekruteringsbureau. Ham jeg talte med havde hele 3 jobs han vil anbefale mig til. Så mon ikke der sker noget nu. Men først skal han jo snakke med virksomhederne og så skal de hvis de er interesseret tale med mig og så skal både de og jeg jo træffe en beslutning. Men uanset hvad så bliver job jagten idag intensiveret... Jeg vil idag printe et par kopier af mit C.V ud og et par "cover-letters" som de kalder dem.. og så i morgen og torsdag gå rundt og banke på et par døre. Aflevere mit C.V personligt. Jeg bliver nødt til snart at finde et nyt job... dels fordi jeg trives bedst i arbejde og fordi jeg jo skal betale husleje. Selvom det er første gang i mit liv at jeg er jobløs... og jeg rent faktisk hygger mig... så må jeg jo også indrømme at jeg savner at have noget fast at stå op til... jeg savner at have nogle mennesker omkring mig i det daglige. Så nu gør jeg noget ordentligt ved det... jeg er sikker på at der er en virksomhed derude som slet ikke ved endnu at jeg er i Barcelona og de rent faktisk har brug for mig. Det er jo så mit job at gøre dem opmærksom på det.








