Nu kan jeg jo se hvad folk har søgt på for at finde frem til min blog... et af "dagens" søgeord er "Billige Lejligheder Barcelona"  Det findes ikke... Billige lejligheder i Barcelona FINDES IKKE. 

Hvis de fandtes... havde jeg og en million andre allerede sat klo'en i en. 

Ok... Ok!! Man kan godt finde en billig lejlighed... Men så er de ikke større end 25-30m2 og koster i retning af 2-300.000 euro eller ca.  500-600 euro om måneden - og de har som regel kun et te-køkken. Og de er næsten umulige af få fingerene i.

Billige lejligheder i Barcelona findes ikke...  Og gør de, er de allerede neglet.

...Fra i alt 100m2 til 12 m2.  Savner allerede tagterassen.

Har fået mig et fint lille værelse og selvfølgelig kan jeg bruge stuen og køkken og lade som om det er mit...  men alle MINE ting skal nu være på 12 m2.  Jeg mangler plads...  Jeg må forsøge at omorganisere mine ting.

Intet job nyt... desværre... men Juan har ringet og det er muligt der er noget når jeg kommer tilbage.  Men lad os nu se.... jeg tror ikke på endnu.

 Beklager den korte opdate... men der er ikke sket så meget. Ikke noget at skrive hjem om.   Og dog... der sker mange ting... men mest i mit hoved og jeg kan ikke sætte ord på det lige nu, så det må vente.

I morgen rejser jeg til DK for nogle dage... glæder mig voldsomt til at se familie og nogle af vennerne igen.

...Hun har været så sød at rette mit C.V. til på spansk og rettet min egen håbløse oversættelse. (Der er jo mange ord at lære).

Det spanske C.V. er allerede sendt til 2 virksomheder.

...Puha!

Jeg har sovet temmelig uroligt i nat. Jeg har tænkt meget over ordene "esta seguro". Jeg vil så gerne tro på det, men jeg tør ikke før jeg faktisk har en kontrakt...  "Hvis det ikke bliver denne stilling så finder vi noget andet til dig" - Hvorfor skulle de sige det hvis det ikke passer...??   Alle disse ord og sætninger har plaget mine drømme i nat... jeg er vågnet mange gange... har vendt og drejet mig utallige gange. Har en følelse af at jeg næsten ikke har sovet.

I hører det jo nok når der sket noget...

Esta seguro...!! Det var hvad han sagde.... Esta seguro!! ("Det er helt Sikkert")

Har lige afsluttet del 2 af jobsamtalen... også på spansk. Jeg fået ca. 30 minutters fremvisning af database systemet jeg (måske) skal bruge... og har lyttet virkelig intenst. Der tales i begreber jeg kender... kender på engelsk og på dansk... men det IT begreber som jeg ikke kender på spansk (endnu).

Ham der bestemmer, Juan, en rigtig behagelig fyr og nede på jorden, syntes at min profil er virkelig god og siger jeg passer godt til stillingen, men... Der er et men! Han er nervøs for at mit spanske ikke er helt tilstrækkeligt. Han vil lige tænke et par dage. "Isaac taler virkelig godt om dig..." sagde han, så mon ikke Isaac kan give ham det sidste skub... Jeg ringede naturligvis til Isaac, fortalte ham om samtalen. Isaac siger at det de skal bruge er en der kan snakke med Norden og Tyskland og Italien... og at jeg ikke skal bruge så meget spansk(endnu) ...Han vil tale med Juan. Jeg må vente at se... Som afslutning på samtalen fik jeg så disse ord med... (Jeg tør altså knapt at skrive det "højt", for hvis det nu ikke sker...?) - "...Hvis vi ikke giver dig denne stilling, så finder vi noget andet til dig... esta seguro!!"

Jeg tør slet ikke at tolke det som "jeg har et job" før jeg har en underskrevet kontrakt i hånden... og jeg tør heller ikke holde igen med at snige mit C.V. ind at den elektroniske postkasse hos intet-anende virksomheder... før jeg har en kontrakt i hånden... Måske jeg ligefrem ender med flere jobs... og kan presse løn? Har efterhånden fået en fornemmelse af her i Spanien at det hedder "take it or leave it" der er så mange der gerne vil have jobbet til den løn de vil betale... Men lad os se hvad der sker... Vamos a ver.

Min ven Ruben, endte med at køre mig til job-samtalen... han ankom lidt senere end planlagt for at hente kasserne der skulle flyttes. Jeg nåede at oparbejde lidt stress på vejen i bilen for man kommer jo ikke for sent til en jobsamtale, vel!? Meeeen... jeg nåede lige præcis at ankomme til tiden og alt imens jeg sad i jobinterview... ventede Ruben i sin bil nede på gaden. I en time. Det er da en ven hva'? ;-) Han er sgu en flink fyr. Derefter kunne kasserne køres til min nye bopæl. Så nu mangler jeg kun at flytte lidt tøj og gøre lejligheden ren...

Esta Seguro!

Jeg kommer til at savne min tagterasse. Om en lille uge er den ikke længere min. Øv!.

...Jeg sad der i går aftes. På Tagterassen. Fik mig et glas vino mens jeg fik rettet lidt på mit C.V. Det skal jo oversættes til spansk. Har lige sendt det til Anja som har været så sød at tilbyde at hjælpe. Ved 22.30 tiden var der stadig 25 grader på terassen. Kommer til at savne mine aftner der med en kop kaffe eller vino... og en god bog i skæret af den lille lampe og mine stearinlys.  I stedet får jeg nu ”bare” et lille værelse. Skal for de næste par måneder dele lejlighed med min veninde. Det bliver både billigere og sikkert bedre for det spanske. Jeg har sagt til Mar at inden for hjemmets 4 vægge skal der kun tales spansk... den er hun med på. Heldigvis.

Jeg starter med at flytte allerede idag... Min ven Ruben har været så sød at lægge bil til, jeg skal have flyttet de 2 store kasser jeg fik kørt herned i engang i August... Så er jeg fri for at betale en taxi. Resten (tøjet) bliver flyttet over de næste par dage... skal jo lige nå at have lidt af weekenden med på tagterassen inden jeg rykker helt.

Har endnu et jobinterview idag, med samme spanske firma som i forgårs. De vil tale med mig igen. De ringede til mig i går aftes. De vil gerne lave en test med mig da de mener at jeg måske mangler en smule spansk. Får jeg skal rejse rundt i Spanien til deres forskellige kontorer og butikker, og selvfølgelig være istand til at kommunikere ordentlig med dem og forklare mig så de forstår mig og selvfølgelig så jeg forstår 100% hvilke IT problmer de har.  Måske Montse har lidt ret... de er mere interesseret end jeg selv havde følelsen af. Nu har jeg ihvertfald en chance mere. Hun, Montse, har lige sendt en besked ”Mucha suerte(held og lykke), Hav tillid til dit spanske, det er bedre end du tror”. Hvis jeg kan overbevise mig selv om det først, kan jeg vel også overbevise dem. Det vil da være stort.  Jeg ved ikke hvor min intution er henne i øjeblikket... jeg plejer at kunne stole på den.

Jeg skal i jobbet benytte database systemet Access... Som selvfølgelig er det eneste program i Microsoft Officepakken jeg ikke kender. Overhovedet. De andre office programmer kender jeg rimelig godt for jeg har undervist i brugen af dem...  Men der er jo ikke andet for end at jeg køber en bog og sætter mig ned og lærer det. Så svært er det jo ikke. Det skal de også lige overbevises om. Is i maven Annette. Is i maven.

Man smider jo heller ikke guld på gaden i Spanien. ;-)

...Nu tager jeg boksehandskerne på og smørger ærmerne op. Jeg kan simpelthen ikke holde ud at se på det ynkelige menneske der kiggede på mig fra spejlet i morges.

Godt nok er mit spanske ikke perfekt og måske endda endnu mindre når jeg sidder til en samtale på spansk. Men så svært kan det da vel for fa.... ikke være.

Jeg har lige været forbi et rekruteringsbureau... afleveret mit C.V  Jeg havde en kort snak med dem... lavede en IT test... (ret svære spørgsmål) jeg svarede efter bedste evne... og de har allerede et IT firma på hånden som mangler en nu...  så de sender mit C.V til og så må vi se hvad der sker.

Frustrationerne banker på og fylder mig op. Lige i øjeblikket har jeg svært ved at overskue noget som helst. 

Jobsituationen... er noget møg. Da jeg forlod virksomheden i går hvor jeg var til samtale... var jeg et stort rod indeni . Jeg havde hovedpine. (Jeg har aldrig hovedpine). Jeg får slet ikke sagt det jeg vil... Inden sætninger og spørgsmål har taget form i mit hoved på spansk og inden de når tungen og kommer ud i faktiske ord... på spansk, er de som interviewer mig allerede langt videre i samtalens forløb sikkert med tanke om at "...Nå hun taler sikkert ikke så godt spansk."  Jeg bruger sindsygt meget energi på at lytte og forstå det hele, og jeg er pisse træt når det er overstået...  Det er jo sikkert meget normalt. En stor del af mine frustrationer har med garanti udspring i mit hoved... og er i virkeligheden ikke eksisterende.  Men hvad gør man. Jeg sidder der som en nikkedukke og kan slet ikke vise at jeg i virkeligheden er initiativrig, dynamisk, intelligent og bare virkelig gerne vil have det job.

Jeg talte i går aftes med en veninde... hun spurgte "hvordan gik samtalen?" og jeg svarede... "ikke særligt godt... jeg var nærmest stum"...   vi gik igennem samtalen og dens udspring.

- Jeg er blevet anbefalet af en ven... (Hvilket er ret positivt, men jeg kender ham i virkeligheden ikke særligt godt)
- Jeg blev ringet op for samtale samme dag... (hvilket ikke er normalt her - har jeg hørt)
- De er OK med at jeg lige tager et smut til DK et par dage - og ville gerne vide om jeg kunne arbejde på afrejsedagen.

Hun er 100% sikker på at jobbet et mit...  Jeg... Jeg er knap så sikker. Jeg sidder stadig og er pisse nervøs... (det er sikkert frustrationerne).  Montse og jeg gik igennem samtalen ord for ord... Hun legede chef og jeg var mig...  hun sagde... jamen det klarede du jo fint... men når jeg er sammen med venner er det jo langt lettere... jeg er mere afslappet. De har bedre tid til at lytte til mig...  Samtaler handler om job... og penge for firmaet. Jobbet her... er godt nok virkelig dårligt betalt... men er en stor skuffe fyldt med udfordringer.  Jeg vil hade at se det bare flyver forbi.

Jeg tager normalt disse situationer og kigger ovenfra og ned...  Jeg har normalt ingen problemer med ting jeg ikke lige ved eller kan... det kan jeg jo lære. Nu står jeg nede og kigger op... og der er indimellem langt op...  en temmelig uvant situation.  Selvfølgelig er det sproget der min barriere her... Jeg glæder mig til den dag hvor det ikke længere er en hindring for mig. 

Jeg skal flytte i denne uge... aflevere lejligheden. Jeg rejser til DK på onsdag til Barnedåb (Det glæder jeg mig til)  - og fyren som fik mig til at smile... well... han bliver vist aldrig til mere end en ven... han er lidt for meget ude omkring... Jeg sammenligner ham lige i øjeblikket med duerne jeg nogle gange betragter i parken... Han-duerne puster sig op og gør sig store og flotte for at gøre sig attraktive... De danser en parringsdans og lægger op til hun-duerne. Danser hun-duen ikke straks med... er han allerede videre til den næste hundue...

...Jeg håber at Montse har ret. At jobbet er mit. Så skal jeg ikke længere bekymre mig over det.

Min lille job drøm her i Barcelona er i virkeligheden bare et job på et lille spansk kontor hvor samtalerne indimellem flyver mig hen over hovedet fordi jeg ikke helt kan følge med... men det vil hurtigt gøre godt for mit spanske...  Får jeg jobbet som Montse allerede mener jeg har fået... skal jeg arbejde i en af Spaniens største virksomheder... (en spansk virksomhed) Til samtalen sagde de at virksomheden selv, nærmest er en lille by i sig selv...  

Må hellere lige sende mit C.V. til lidt flere just incase... det kan jo ikke skade.

...Her i Spanien er det lettest af få en samtale/eller job hvis man kender nogen der kender nogen.

Samtalen idag var arrangeret idag via min ven Isaac.  Jeg sendte ham mit C.V. for noget tid siden, som han har sendt videre til deres HR. De 2 herrer jeg talte med (på spansk) virkede meget åbne... men mente at der måske var et problem med transporten, for virksomheden hvor jeg skal arbejde hvis jeg får jobbet ligger 1-2 kilometers gang fra nærmeste bus...

Men de vil vende tilbage denne uge.

...Jeg har endnu et jobinterview i dag.

...På spansk.

...Kan godt bruge lidt extra god energi.

...Jobbet.

De skal bruge en der har kendskab til og erfaring med SQL. Det har jeg ikke. 

Pokkers.

...Hele søndagen blev brugt sammen med venner ved Canal Olímpic de Catalunya i Castelldefels lidt udenfor Barcelona. Det var et skønt skønt vejr.

Det blev spillet volleyBall et par timer... 4 på hvert hold og senere kun 3 på hvert hold... Jeg er slet ikke øm idag og jeg har i hvertfald heller ikke blå mærker på mine underarme... 

Efter volley blev der indtaget frokost (tapas) og øl i skyggen på restaurantens terasse... Her fik vi diskuteret regler, snyd og point... men blev vist aldrig rigtigt enige om hvem der havde vundet. Senere blev holdt siesta under en parasol.  Nogle sov,  jeg læste avis... og andre var en tur i swimmingpoolen... (jeg havde ikke badetøj med... øv.)

Endelig var det blevet tid for os som havde taget rulleskøjter med. Et par ture rundt om den Olympiske Kanal hvor Danmark i 1992 vandt sølv i 1000m kano roning. 

Det blev til 4-5 kilometer på inliners... jeg kunne godt have taget en runde mere... men måtte sande at volleyball, frokost og solen/varmen og de allerede 4-5 kilometer havde taget de meste af min energi for den dag. Men det er helt sikkert at vi skal tilbage dertil en anden dag.

Sjovt det var det i hvertfald

...I går, fik jeg en sms med spørgsmålet, om jeg havde lyst til at gå ud med at par af drengene jeg kender, samt nogle af deres venner og veninder.  Efter jeg havde sendt mit ”Ja, det vil jeg gerne”, fik jeg endnu en besked. Tema: Sort påklædning.... totalmente de negro (fuldstændig sort)...  Jeg havde slet ikke tænkt over at jeg var på vej til en gotisk aften. Ingen i flokken er gotiske... så det faldt mig slet ikke ind.

Iført sort kjole og sorte støvler... drog jeg afsted... mødtes som aftalt med flokken som også var klædt i sort...  For mig virkede det en smule morsomt at vi alle var klædt helt i sort og hvis man ikke vidste bedre skulle man næsten tro at vi kom fra en begravelse eller var på vej til en...

Da hele flokken endelig var samlet drog vi afsted mod aftens mål... En gotisk bar... ”Dead Cave – dark club”. Djælvle og dæmoner var malet på væggen... Lyset var ret begrænset og var næsten umuligt at se noget eller nogen. Kun et til tider blinkende ”laserlys” gjorde at man kunne se lidt...  Alle var klædt i sort... og nogle mere specielt end andre... Uden at ville dømme andres interesse eller hang til dæmoner så bliver jeg nødt til at sige at der var nogle ret pudsige typer iblandt gæsterne på stedet... men i deres øjne er jeg jo sikkert ganske kedelig og kunne sikkert pyntes op med lidt nitter, piercinger og sort øjnskygge. Og hvis vi skulle snakke tøj så kunne jeg sikkert også få et par tips med der... Der var jo ikke andre huller i min kjole end dem som gør at jeg kunne stikke arme og hoved ud de rette steder.

Musikken var ikke min stil... den var ikke uudholdelig... bevares... men det er ganske vist at det aldrig bliver noget jeg vil vælge at lytte til hjemme eller foreslå  som aftens dansemusik. Man kunne næsten høre djælve og dæmoner synge med eller kalde fra deres mørke gemmer. Den mandlige DJ (tro kopi af en ung Boy George...), klædt i iturevne netstrømper og nederdel, sørgede for at der altid kunne messes...

Jeg holdt ud to timer... Den mørke musik blev endnu mørkere. Jeg tror ikke at jeg har en indre ”gotiker”. Man skal derfor ikke forvente at høre om eller se mig springe ud af det gotiske skab sådan lige i den nærmeste fremtid. Jeg har lige p.t. mere hang til lys og glade salsa rytmer end til mørket og hvisken fra djævle og dæmoner.

For god ordens skyld bør jeg nævne at, trods lidt modvilje til at blive så længe som jeg gjorde, så var det faktisk ganske sjovt at prøve...

Nu skal jeg oversætte mit C.V. til spansk...

Jeg fandt en annonce, hvor et hospital her i Barcelona søger IT folk... og kun få sekunder efter jeg sendte mit C.V. ringede de og ville tale med mig. 10 minutter på telefonen hvor jeg skulle fortælle om mine færdigheder... Men de vil se mit C.V på spansk... (phew...).

 Nå men man kan vel fumle sig frem??

...Falta la paciencia!!

Jeg har sendt flere dusin ansøgninger afsted...  presset mit C.V. ind i den elektroniske poskasse hos flere firmaer... Både hos de som ønsker det og hos de som ikke har bedt om det. Men der sker ikke en dyt. Nada de nada. Jeg hører ingenting. Selv rekruteringsbureauer som søger på vegne af firmaer... nøjes med at sige... ingenting! 

Jeg kan acceptere at firmaer, som ikke har udtrykt ønske om at modtage henvendelse fra ansøgere som jeg, ikke svarer...   Men når der søges efter personale... så kan man da pokker lige skrive...   tak du, men vi har fundet ham/hende/dem vi skal bruge.

Jeg giver selvfølgelig ikke op så let. Som jeg skrev forleden så tror jeg der snart et et job i hus...  jeg skulle jo også gerne få besked i dag om jeg skal videre og snakke med det tøjfirma der skal bruge en IT medarbejder...  Men de søger stadig kan jeg se... samme firma... samme job... og de skal kun bruge en person.

Tålmodigheden manlger lige nu... men sådan er det jo gerne når man venter.

...Jeg tror at jeg uden egentlig at ville det (lige nu) er i gang med at lære en smule Catálansk. Jeg får sms beskeder på halvt spansk og halvt Catalansk...  Og de få ord jeg har lært indtil nu, kender jeg kun på skrift... jeg har ikke den fjerneste ide om hvordan de udtales korrekt...

F.eks kan jeg godt indimellem gennemskue teksten på en "reklame" eller læse en smule... men det er ikke let...

Mange catálanske ord ligner de spanske...  f.eks.  alle ord der på spansk ender på -ción ender på catánsk bare på -ció og lyder næsten ens. Andre ord ligner bare ret godt rent stavemæssigt... men har en helt anden udtale. Og så er der de ord som ikke ligner eller lyder...

F.eks har jeg modtaget disse ugennemskuelige ord på catálansk pr. sms... og brugt en del tid på at gennemskue dem...  men nu ved jeg da hvad de betyder... (men stadig ikke hvordan de lyder).

Fins demà! som på spansk hedder Hasta mañana (indtil i morgen eller "vi ses i morgen")

eller Petons som på spansk hedder Besos (kys)

Hola Maca! - på spansk Hola Guapa  (hej smukke)

Som i kan se er det en stor forskel... og det er samme land... (selvom Catálanerne ikke vil give mig ret i det)

Heldigvis er der kun en der sender mig beskeder på "halvt" catálansk...  Men det ender vist med at jeg må have købt mig en Catálansk/Castellansk eller catálansk/engelsk ordbog...

P.S overskriften er Catálansk... på spansk siger vi Buenos Dias

Mit horoskop for idag lover næsten for meget....

"Den sidste afpudsning spiller ekstremt stor rolle for noget du har gang i. Men med dit gode hoved, burde det ikke være et problem."

...Eller bare latterlig scenevant.

Jeg er blevet en af dem. En af de lokale. En af dem jeg grinte af en gang i oktober, når de i 21ºC sagde...  Uhh...  det er altså lidt småkøligt. Jeg ville grine lidt og sige "la' da vær' det er da ikke koldt!"...

Jeg sad udenfor i går aftes på en bar-terrasse og hyggede mig med Rosa... og vi sidder begge og "småfryser". Da jeg en times tid senere bevæger mig hjemad viser apotekets termometer 21ºC, men de tager jo nogle gange fejl, det næste viste også 21ºC  og endelig det sidste 20ºC 

Sagen er den. (Suk... her er min undskyldning) Jeg har været her længe nok nu til at vænne mig til det behagelige klima og der skal åbenbart ikke meget vind til, ved de 21ºC før jeg siger.... "Uhh...  det er altså lidt småkøligt"

Hvordan kan man "småfryse" ved 21ºC ? Jeg spørger bare...

...Skal jeg huske at sige til mig selv.

Da jeg i går var til samtale på spansk havde jeg ondt i maven hele formiddagen. Jeg er normalt ALDRIG nervøs til jobsamtaler. Jeg ved hvem jeg er og jeg ved hvad jeg kan...  så der er jo ingen grund til nervøsitet... men på spansk er det en helt anden snak... Me ponga nerviosa

Nu har jeg lige ringet til ham fyren i det store IT firma, som har fået mit C.V. og talt med ham i 20 minutter på spansk i telefonen...  Phew...

Tror virkeligt at disse anstrengelser giver en masse sprogligt. WOW... for jeg har igen ondt i maven. Jeg glemmer at trække vejret... (så det er sikkert derfor)... sidder og koncentrer mig 865% (og det er meget).

...I går aftes mødtes jeg med en ny pige til Intercambio (sprogudveksling) spansk-engelsk.  Hun hedder Montse... en virkelig sød pige som er her fra Barcelona.

Vi sad og sludrede længe i går... om alting og ingenting og rettede på hinandens sproglige vendinger... og pludselig kiggede hun underligt på mig for det viste sig at jeg sad og ville tale om fortiden men brugte verberne i fremtiden... og sprogligt hænger det jo slet ikke sammen...

Jeg har længe brugt et par ord(bøjninger) som jeg var sikker på var fortid... og da ingen har rettet mig, rettede jeg stolt ryggen og regnede med at det endeligt var sunket ind...

Jeg checkede mine grammatik bøger i går da jeg kom hjem, og jeg skal vist lige løfte en pegefinger over for et par stykker... og sige "husk nu at rette på mig"

Men igen... det vigtigste er jo de forstår mig. Hvis der bliver rettet hele tiden så mister man tilliden til at man kan og man mister den flydende tale. Men nu er jeg da atter opmærksom på at min grammatik stadig er rusten... og skal pudses lidt op. Men mon ikke det også falder på plads... Vi grinte lidt af det med grammatikken og jeg spurgte Montse... hvordan kan folk forstå mig nå nu min grammatik er så flyvsk....? Det mente hun nu var let nok...

Skal sandhenden frem så har jeg vist indimellem lidt for travlt med at få lært sproget, så jeg mister grammatikken undervejs... Ex. jeg har i løbet af weekenden lært ca. 70 nye ord... nu skal jeg bare lige have dem på plads så jeg også kan bruge dem i daglig tale og i de rette bøjninger...  når de skal bøjes... det er jo heldigvis kun verberne der skal det.

...Denne mor kender en kvinde. Denne kvinde har en datter. Denne datter er gift med en mand. Denne mand arbejder i et stort IT firma her i Barcelona. Er i med endnu?  Denne mand har modtaget mit C.V. som jeg gav til Rosa, som har givet det videre til sin mor som har givet det videre til... som...  OK i forstår vel...??

Denne mand har efter at have modtaget mit C.V udtrykt ønske om at jeg ringer til ham... så vi lige kan chit-chatte lidt om hvad jeg lavde i DK og måske han kan hjælpe mig lidt på vej her. Det vil jo ikke være skidt. Det er jo måden ting foregår på her...  Networking. Så ham vil jeg ringe til lidt senere.

Og samtalen jeg var til igår gik vist bedre end forventet for jeg skal vist videre på fredag... bureauet som står for at udvælge kanditater vil lige finde ud af hvornår det passer ind i firmaets program at se mig...

Og nu skal jeg lige påtvinge et par selskaber mere mit C.V. 

Har faktisk modtaget mit første rigtige afslag idag. pr. mail. "Vi takker for dit C.V - desværre har vi i øjeblikket... bla bla bla..."  Det er det første af slagsen jeg har modtaget her i Spanien, så der findes faktisk firmaer der gør den slags...  takker for C.V'et men beklager...  i stedet for den larmenede stilhed som langt de fleste præstere.

Men jeg tror der snart er et job i hus...

...hvordan er det nu?? 

I min rygsæk, som jeg checker ind i baggage når jeg melder min ankomst i lufthavnen, må jeg vel gerne have mere end 100ml. med ikk? Det er vel kun hvis jeg slæber det med i håndbaggagen der bliver ballede.... eller hvordan?  Har lige checket flyselskabets webside og jeg er stadig en smule forvirret...

Nå men der er jo tid nok til at finde ud af det. Skal jo først flyve om 17 dage. 4 dage i DK. Jeg glæder mig.  Jeg regner med at i sørger for godt vejr...  jeg er jo vant til sol og varme.

...Så blev Danmark igen markeret på det spanske verdenskort. Det ramte igen nyhederne med sten og flaskekast, bål i gaderne og afbrændte biler. Politi og arrestanter...

Det gør faktisk lidt ondt at sidde i udlandet og se sit land i "brand" pga. misforståelser, uenigheder og kedsomhed.

Jeg bliver lidt ked af det og paf når jeg igen får morgenkaffen galt i halsen pga. billeder fra fronten nordpå der viser kampe mod politiet med bål og stenkast. Hvad skal det til for.

Egentligt beundrer jeg en smule at nogle mennesker er villige til at kæmpe hårdt for det de tror på. Men når kampen bliver håndteret med vold og ødelæggelser... så står jeg af. Respekten og beundringen forsvinder. Fuldstændigt.

...Jobsamtalen.

 Phew... Den VAR på spansk. Jeg tror det gik fint nok... Men det er sgu svært at virke intelligent, dynamisk og initiativrig når man samtidigt skal sidde og huske ord, grammatik og forklare noget hvor man egentlig ikke kender alle ordene.

Lytte og forstå det hele.

Jeg tror det gik... det virkede som om de ville sende mig videre til firmaet... men nu sender de lige først mit C.V. afsted.

Et IT job for et kendt tøjfirma... hvor jeg skal supportere butikkerne rundt i Europa... rejse til nye butikker og få deres IT system op... osv... 

Lad os nu se...  Vamos a ver

P.S. Ved ikke om dagens horoskop har nogen indflydelse...?
"Du har fine odds i sager, der indebærer en vis portion held, så længe du ikke overdriver. Pas på ikke at overskride risikogrænsen."

"Ostras, hoy no puedo" var en del af den besked jeg fik tilbage igår da jeg pr. sms spurgte en mine venner om han havde lyst til at mødes til en kaffe eller øl...

Ostras...!!?? Hvad pokker mener han med Ostras?? Mit gæt var noget i stil med "Øv, jeg kan ikke i dag"

Ostras betyder jo østers... og jeg var ret sikker på at han ikke talte om skaldyr. Jeg slog naturligvis ordet op i min elektroniske ordbog som selvfølgelig oversatte ostras til østers. Her fulgte lige et par eksempler med som "at klappe i som en østers" eller "kede sig ihjel som en østers" – Men det passede jo lissom’ bare ikke helt med teksten i sms’en...

Jeg slog ordet op i min "forlænge siden indkøbte men næsten ikke brugte spansk spanske ordbog"... 2048 sider. En slags ordleksikon. Nu-spansk ordbog. Den forklarer spanske ord på spansk, også slang og hverdags"udtryk". Der stod så under ostras... "Expresión que se usa para indicar extrañeza, sorpresa, admiración o disgusto" (Et udtryk der bruges for at vise...)

Jeg kiggede nærmere på hvert af ordene i min elektroniske ordbog for at sikre mig at der ikke er dobbelt betydning... eller i så fald hvad de så betyder.

Extrañeza: Besynderlighed, raritet, sjældenhed, forbavselse, forundring, misstemning, kurre på tråden (hmmm...)

Sorpresa: overraskelse, forbavselse, forundring; overraskende begivenhed, overrumpling, overlistelse (hmmm...)

Admiración: beundring, forundring; overraskelse, forbavselse (endnu mere hmmm...)

Jeg begyndte at få en smule ondt i maven... For jeg tror næppe han er overrasket over at jeg gerne vil se ham... eller finder det besynderligt... og jeg kunne slet ikke få det til at hænge sammen... Og ordet disgusto... ringede i mine ører som noget man ikke kan lide... Gusto(gustar) er jo når man kan lide... så disgusto...!! Ordbogen skriver...:

Disgusto: mishag, irritation, ubehag, ulyst, væmmelse, modvilje, ærgrelse, bekymring, sorg, strid, skænderi, flov smag; afsmag.

Jeg valgte at tage ordet ærgelse til mig... og tro at mit gæt var rigtigt: "Øv, jeg kan ikke i dag" for han skrev jo videre at han vil ringe i dag. Og sendte så et kys. (un beso)

Her skal man også passe lidt på med fortolkningen.

Besos er meget normalt at skrive... men bliver ofte misfortolket af folk som ikke kender det spanske sprog... Besos symbolisere egentligt bare de kindkys man giver når man mødes...

Skriver man: Un beso, er det lidt stærkere og betyder kys på munden (som man igen kan gøre stærkere ved at tilføje forskellige ord).

Besito: Er et lille kys

Og endelig Besazo som betyder et stort kys...

Det er jo frustrerende at modtage disse vendinger (Ostras) på SMS hehe når man skal bruge en halv til en hel time på at tolke et ord... som har så mange forskellige betydninger... Men et er HELT sikkert... jeg glemmer ikke det ord igen.

Jeg sendte en sms til Mar og fik bekræftet at mit gæt var rigtigt...

Hvor er det spanske sprog dog kompliceret... Jeg tror at jeg i dag er blevet opgraderet til en med et ordforråd som en 6 årig... så det går jo fremad. (jaaaa....!!)

Hvor er det godt at det danske sprog er så let for udlændinge at lære... for vi har jo ingen komplicerede ord eller vendinger... Vel!? Det ved efterhånden alle... Efterhånden? Efter-hånden... hvorfor pokker hedder det efter-hånden... det har jo ikke noget med nogen hånd at gøre... Nå men det er sikkert også det eneste ord... ;-) Heldigvis er grammatikken jo ligetil er den ikke...!? ;-)

Jeg tror hvis jeg får børn, så skal de lære Dansk, Engelsk, Spansk, Fransk, Italiensk og Tysk mens de er børn... så kan de klare sig senere i livet... (Pheew...!! Stakkels børn, nå men de vil sikkert takke mig senere...)

- Det er uvant for mig at det er så svært at finde et ordentligt job. Jeg er vant til at kunne vælge. Har jeg først været til samtale har jeg som regel også fået jobbet. Denne process jeg går igennem her i Spanien er ny.

- Det er uvant for mig ikke at kunne udtrykke mig. Ikke at kunne formulere mig ordentlig på spansk med de ord jeg har. Jeg har så mange ting jeg gerne vil sige... udtrykke mening om... men... jeg har et ordforråd som en pige på 5 år og mangler stadig en del grammatik. Jeg er blevet "stemplet" som genert.  Genert!?  Folk som kender mig ved at jeg er ikke genert. Men har sikkert fået "stemplet" fordi jeg ikke er så kæk på spansk... (endnu).

- Det er uvant for mig at få så meget opmærksomhed som jeg får her når jeg går på gaden. Min veninde Mar fortæller mig konstant at de kigger efter mig. Ex. i lørdags var vi ude en lille gruppe piger... jeg havde min nye kjole på (indkøbt til barnedåb), mænd fløjtede og råbte... "Guapa"  OG...Politiet som ellers skal beskytte mig slog sig ned blandt de hylene ulve og piftede...  Det er en af de ting som jeg i øjeblikket har sværest ved at takle. Opmærksomheden. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv.

...Men uanset hvor uvant det så end er så kan jeg mærke at jeg lærer en hel del om mig selv i øjeblikket. Og det er jo ikke værst. Det er en slags personlig udvikling, og det skal man jo bare nyde godt af uanset hvor uvant årsagerne end er. Jeg kan mærke at jeg indimellem kæmper mere end jeg måske behøver. Og andre gange kæmper jeg ikke nok. Jeg lærer at balancere i et nyt land med et nyt sprog. Langsomt og (u)sikkert
 "¿Quién dice que es Fácil?"

...er nu sendt til endnu 9 virksomheder. Nu må det da snart give pote.

Jeg er lidt ked af måden ansøgninger behandles på her. Man hører intet om de har modtaget ansøgningen og de vender aldrig tilbage. Jobsøgningen bliver ikke lettere des tættere på sommeren kommer... virksomheder lukker/gearer ned for sommeren... og der er flere og flere konkurenter henover sommeren. Folk som kommer til byen for at arbejde over sommeren.  Det skal lykkes. Det vil lykkes.

Yeaah..!!

...Alt imens jeg sad her og beklagede min nød ringede min lille mobil... med en invitation til et jobinterview...  i morgen!! Det bliver på spansk. Men det kan jeg sikkert godt klare... håber jeg. Nu skal jeg virkelig tro på det spanske. Tro på at det ikke svigter mig. Jobsamtalerne på spansk har aldrig (endnu) givet pote... men heldigvis skal jeg bruge et højt niveau af engelsk i jobbet. (når de giver mig det)

Jeg tror på det...

...Jeg skulle mødes med en masse tøser fra ex-jobbet, på stranden til en slags afsked-party...  

Jeg iførte mig faktor 30 hjemmefra... og igen på stranden og jeg har modtaget en del farve... på den ene time. Jeg ligner snart en lokal... jeg kan farve mit hår sort... (men gør det ikke) og kun mine lyse øjne og min accent vil afsløre at jeg ikke er spansk.

Jeg er ikke stor tilhænger af stranden. Jeg vil gerne sidde der om aften med vino og picnic... men om dagen i stærk sol og på et stykke fluepapir... så siger jeg som regel nej tak...  men i dag var en undtagelse...  Tror jeg skal have en faktor 50 i huset til undtagelserne... for solen var/er stærk... og det bliver værre hen over sommeren...

Husk solcreme derude...  ;-)

Gik jeg i panik...??

...Næææh egentlig ikke. Ihvertfald ikke til at begynde med. Jeg mistede min pung i går. Jeg er ikke typen der mister mine ting. Jeg har altid mine ting. Jeg har ALDRIG før mistet min pung. Nogensinde. I mit liv. Mister aldrig mine ting. Mine nøgler, mine... Men jeg mistede den igår. Pungen. Ihvertfald for et par timer.

Jeg mødtes med et par tøser fra mit ex-job. Vi sad udenfor i en lille hyggelig krog i gårdhaven ved textil-museet.. Vi fik lidt Cava, sad og sludrede... betalte og gik videre til et andet sted. Da vi skulle betale det andet sted... kunne jeg ikke finde min pung. Det tog jeg roligt for jeg havde jo lige haft den... Jeg havde jo lige betalt og ingen havde haft mulighed for at stikke deres usle hånd ned i min taske for jeg havde nærmest siddet på den. Jeg er meget opmærksom på lommetyvenes listige tricks... så ingen stjæler fra mig. Ingen.

Jeg har en "dum" taske. Jeg må ofte lede efter ting i den fordi den er mørk og dyb... Jeg snakker ofte om at installere en lommelygte i den så jeg kan se mine ting i tasken. Jeg tog et par ting ud... kunne ikke se eller mærke den... Pungen. Tog flere ting ud... stadig ikke... tømte tasken... Nej. Den var der ikke...(??) Jeg var stadig ikke i panik... for jeg mister jo ikke mine ting. Kiggede i de mikroskopiske lommer på min medbragte jakke, men jeg vidste den ikke ville være der, for jeg havde ikke haft jakken på og pungen kan heller ikke være i små lommer. Tømte igen tasken... nej den var der ikke. Beathe som først troede jeg lavede sjov tog min taske og tømte den... den var der IKKE...

Tanken om det bureaukrati jeg skulle igennem for først at lukke og senere genvinde alle mine kort, var lidt for meget... Beathe betalte det hele, vi gik (meget stærkt) tilbage til første sted... Det var sent og jeg var overbevidst om at de havde lukket og slukket. Da jeg for noget tid siden havde været der havde de lukket tidligt... og jeg frygtede at jeg skulle tilbage i dag for at få beskeden "Nej, beklager vi har ikke fundet din pung", men vi var heldige. Der var stadigt åbent. Jeg gik straks til bordet hvor vi havde siddet... det var selvfølgelig optaget at andre nu... På vej derhen havde jeg i et kort øjeblik "supermands" blikket.. jeg kiggede fra afstand på bordet og under bordet... skimtede noget, der lignede noget, der kunne være min pung... Uhøfligt og uden videre tanke massede jeg mig om bag de piger der sad der nu... kravlede under bordet... (jeg ville syntes det var en underlig opførsel) fandt min pung, som stadig havde hele sit oprindelige indhold i behold... alt var der. Da jeg var ude af stand til at beklage min underlige opførsel, måtte Beathe undskylde på mine vegne. Jeg var var så glad for at jeg havde fundet pungen... indholdet blev checket flere gange... Alle mine kort (check) mine kontanter (check). Pigerne ved bordet havde siddet der siden vi gik sagde de... de havde ikke set pungen.

Jeg bor i en by hvor lommetyve har kronede dage. Hvor de lige nu har travlt pga højsæson. Hvor politiet gør ingenting, hvis man melder en pung eller taske stjålet (men hvad kan de gøre). Bare processen at melde noget stjålet skulle i sig selv være en bureaukratisk process... (har jeg hørt). Havde vi siddet på en åben plads... og ikke i den lukkede gårdhave, havde jeg med garanti ikke set pungen igen. Nogle ville have set den. Taget den. Nydt de få kontanter. Heldigvis er misbrug af kredit kort meget meget svært her... man skal vise ID ved alle køb... ALLE. Og de tjekker her. Navn og billede. Men selvfølgelig kan det misbruges på Internettet. Jeg har været virkelig heldig.

Hvordan kunne min pung havne under bordet uden jeg så det?? Well... jeg har formodentlig været så optaget af den samtale vi havde gang i da vi betalte, at jeg troede jeg lagde pungen i tasken, men den må være faldet "ud" da jeg nok ikke har fået lagt den HELT ned i tasken. Tror nok at jeg bliver mere opmærksom i fremtiden på dette punkt. For jeg er jo ikke typen der mister mine ting.

P.S Det hænder at jeg mister forstanden...

...fjogede smil jeg render rundt med på mine læber. ;-)

*...Suk!!*

Ahora estoy usando mi red... (jeg bruger nu mit netværk).

Jeg læste for længe siden, før jeg flyttede til Barcelona, at måden at få foden indenfor på en god arbejdsplads her i Spanien er at kende nogen der kender nogen. Spanierne vil nemlig gerne arbejde sammen med folk hvor de ved at "nogen" kender dem. De stoler mere på dem. 

Jeg har nu været her længe nok til at ha' dannet mit netværk og har i de sidste par dage sendt mit C.V. til venner som sender det videre til dem de kender... som kender nogen der... Så nu må vi se om det giver pote.

Ok... Der er vel ingen grund til hemmeligskræmmeri...  Det vilde jeg gjorde i går er vel ikke så vildt i nogles øjne... men det er det i mine... for det bliver skelsættende i hvertfald for nogle år...

Jeg sendte igår efter mange, lange og grundige overvejelser en ansøgning til Barcelona afdelingen til det firma hvor jeg har orlov fra i DK... Da jeg sendte ansøgningen med mit C.V i går føltes det rigtigt. Det har været noget der er fyldt mit hoved længe. Jeg var tilfreds og følte mig en smule nervøs da jeg endelig havde trykket "send". 

Men i nat har jeg sovet virkelig dårligt. Vågnet mange gange... tænkt hvad nu hvis...?? Hvad nu hvis de siger ja! Hvad nu hvis de ansætter mig? Så bliver det jeg har ventet på pludselig alvor. For at kunne blive ansat der skal der selvfølgelig være en åbning, de opretter jo ikke bare en stilling fordi jeg gerne vil blive i Barcelona.

Hvorfor kan noget man gerne vil føles så svært. Jeg føler lige i øjeblikket at jeg er ved at bestige et bjerg... men jeg kan ikke nå toppen. Fra toppen ville jeg kunne se landskabet. Få et overblik.

...Samtidigt med at det føles svært så kan jeg også mærke at jeg på mange områder gør antræk til at blive. 

Por Favor, damé un señal

...jeg har lige gjort noget vildt. Meeeen jeg siger ikke noget før jeg har fået respons. Ikke respons fra jer... men fra dem jeg afventer respons fra.

Jeg kan kun sige at lige nu sidder jeg med en følelse i maven der er en blanding af tilfredshed og nervøsitet, af "noget-jeg-skulle-have-gjort-for-længe-siden" følelsen og ikke mindst følelsen af "hvad-har-du-gang-i-?"

Respons kan blive skelsættende...

Beklager at jeg er lukket... men jeg kan ikke sige så meget lige nu.

...til den anden.

I går formiddags havde jeg ingen problemer med at få sagt hvad jeg ville på spansk. Der blev slet ikke tænkt. Jeg åbnede bare munden og ud kom ordene...

...Men i går aftes da jeg mødtes med en skøn spansk fyr, havde jeg 1000 ting jeg gerne ville sige. Jeg ville gerne virke som den intelligente person jeg nu engang er...  Men ordene ville bare ikke. Istedet var jeg "4 år gammel" sprogmæssigt og vidste ikke hvad ting hedder. Heldigvis er han supersød og forstående og han ved jo godt at jeg er ved at lære sproget.

Problemet er størst når jeg bevæger mig ud i emner, hvor jeg på spansk slet ikke har fodfæste. Emner hvor jeg på dansk eller engelsk ville kunne holde samtaler flydende... længe. Men så snart jeg kommer derud på spansk... så sejler det lidt... og jeg har svært ved at holde mig ovenvande, men man lærer jo også i de situationer. 

Nej glæder mig til den dag jeg hvor jeg sprogligt (spansk) bliver "7år gammel" og "12år gammel" og "25år gammel"og "39år gammel"... så bliver jeg slet ikke til at stoppe.

...La Mola. Solen skinnede og varmede dagen op til ca. 30 grader. En lille vandretur på kun i alt 12 kilometer. Sammen med lørdagsgruppen. Hvad der var blevet berettet som en flad tur så alle kunne være med skulle vise sig at være et temmligt kuperet terræn... Et lille bjerg skulle "bestiges" (dog uden reb) for at vi kunne komme op og se kirken på toppen...

Jeg havde inden turen drillet med at 12 kilometer bare var en picnic...  men det var inden at nogen af os vidste at vi skulle bruge benene til mere end bare at flytte venstre fod foran den højre og omvendt...

Der var nogle temmelig "stejle" op og ned ture ad nogle klipper... Foden skal lige sættes det rigtige sted... og selvfølgelig mistede jeg, som den eneste erfarende vandre-narkoman, fuldstændigt fodfæste på et tidspunkt. Faldt forover. Slog et lille hul på knæet... som nu et blåt. Men inden jeg overhovedet ramte jorden havde 4 fyre næsten grebet mig... hvilket er ret utroligt... for den ene var langt foran mig og de andre bagved... så enten er jeg faldet meget langsomt eller også er de utroligt hurtige.

Fantastisk Natur. Det rammer alle sanser. Og det var en god tur. Jeg lærte nogle af de andre "medlemmer" bedre at kende... Blev inviteret af tøserne til et "TupperSex"party... Et af disse homeparties hvor der sælges sexlegetøj... TupperSex har vist ikke så meget med TupperWare at gøre (eller Kirsten du kan måske afsløre et nyt produkt her??) - Eneste lighed skulle vist være at det er lavet af plastic/gummi.

Efter endt fysiske strabadser skulle jeg mødes med Jaume (politimanden) til InterCambio...  Det var en dag hvor man kunne mærke at man var blevet brugt... både fysisk og mentalt. Har sovet supergodt.

...så skal jeg love for at jeg kan spansk.  Der bliver ikke tænkt over hverken grammatik eller ordforråd, jeg lukker bare ud hvad jeg vil sige. Jeg har lært at her i Spanien, hjælper det at hidse sig op fra starten hvis man vil klage... for taler man pænt så sker der ikke en skid.

Jeg har lige fyldt extra penge på min internet kort, men det fremgik bare ikke af den "resterende tid" som altid vises i den ene hjørne.  Så jeg har lige lukket en masse lort ud på spansk og har fået det jeg ville have og mere til.

Tænk nu hvis jeg rendte rundt og var skide sur og irriteret hele tiden, råbte af folk og hidsede mig op over ingenting... så ville mit spanske nu være perfekt.

I  går aftes mødtes jeg med en ny spansk fyr til InterCambio... En politimand som vi lære engelsk. Han bliver ofte stoppet af turister som spørger om en masse og han kan ikke svare siger han for inden han har fundet svaret er de gået igen.

Han engelsk er ikke særligt godt, men med lidt tålmodighed så kan man sagtens forstå ham, og flere gange i går sad jeg og tænkte på at jeg har været præcis der med mit spanske hvor han er med sit engelske lige nu. Han bruger meget tid på at lede efter ord... og sætte dem sammen, præcis som jeg har gjort det og indimellem stadig gør. 

Han mangler tilliden til og troen på at han kan... præcis som jeg indimellem stadig gør. Jeg mangler stadig indimellem tilliden til at jeg kan. Men når man så bliver sur fordi man skal have sin ret... så fejler tilliden ingenting.

Mærkeligt ikk'??

...i disse dage.  Der sker så mange ting, der er så mange valg/beslutninger der skal tages. Jeg skal finde job, jeg skal snart flytte ud af min fantastiske Barcelona lejlighed og ind hos min veninde Mar i hendes noget-mindre-uden-tagterasse-men-stadig-barcelona-lejlighed. Hun bor på 1. sal der er ikke engang en lille altan. Det bliver en forandring. 

Jeg rejser snart til DK til Barnedåb... Glæder mig. Har købt ny kjole. Skal have købt gave. Vender tilbage til Barca. Glæder mig.

Midt i min tvivl om hvorvidt jeg skal blive i Barcelona eller ej... er der kommet 2 mænd ind i mit liv. TO!! Men lad os nu se hvad der sker. Der er så mange ting der gør at jeg gerne vil blive... og så er der det sikre i DK. Det bekymre mig at lønninger er så lave... at alting koster så meget... for hvis jeg igen står uden arbejde på et tidspunkt, så ser det lidt sort ud.

Jeg tænker meget i disse dage. For meget.  Nogle gange kan drømme fortælle noget... men jeg ved ikke helt om jeg kan eller skal udlede noget af min drøm i nat.

Jeg ønsker mig en åbenbaring. Giv mig et tegn.

Måske man skal passe på med at bede om tegn. For hvis man (som jeg har lige nu) for travlt med at lede efter dem... så ser man dem ikke.

Giv mig et tegn.

...Jeg drømte i nat at jeg var højgravid. Det klædte mig faktisk ganske godt. Og jeg tror at jeg i min drøm havde alle de symptomer og ondt alle vegne som mange gravide har...  Pludselig meget tidligt i morges og midt i min drøm vågnede jeg fordi en SMS tikkede ind på min telefon... Halvt sovende greb jeg ud efter telefonen og tænkte straks... "Så har jeg født"  Nøjagtigt som den nat hvor jeg ventede på besked om at min niece var blevet født... SMSén kom og svigerinden havde født. - Selvom jeg endnu aldrig har lagt krop til fødsler så ved jeg godt at fødsler ikke er så lette. (Der er sikkert mange der ville ønske at det var)

Måske jeg for god ordens skyld skal nævne at jeg ikke er gravid... bare så spekulationerne og rygterne i det ganske land ikke tager for meget fart på...

Længe f¢r jeg rejste her til Barcelona skrev jeg på her på min bloget citat fra Mark Twain:

"Om tyve år vil du være mere skuffet over de ting, du ikke gjorde end de ting du gjorde. Så slip tøjlerne. Sejl ud af den sikre havn... Udforsk. Drøm. Opdag."

"Så slip tøjlerne. Sejl ud af den sikre havn..."  Hvorfor har jeg så svært ved at beslutte mig.  Må vist hellere tænke lidt over det horoskop... "det er pærelet...!?"

...Jeg læser dem og er de gode gælder de selvf¢lgelig ;-) og er de dårlige er det bare pjat, men horoskopet idag er jo nærmest urimeligt. "Du skal stadig hæve kravene til dig selv, hvad angår dine mål og ambitioner. Noget, du troede var svært, er rent faktisk pærelet." Hæve kravene til mig selv... Mine krav til mig selv er til tider urimelige... hvordan kan jeg hæve dem. Men det er måske det er der pærelet??

...Jeg må som aviserne korrigere mig selv. Der er ikke blevet født en Princesa(Prinssesse) her i Spanien, men en Infanta - som betyder kongedatter. Pigerne der bliver født i den spanske kongefamilie bliver ikke født som prinsesser... de kan heller ikke blive dronning af Spanien, derfor kaldes de ikke prinsesser. Der skal en søn til at lede tronen.

...Og det er selvom der kun fødes piger.

...Det virkede så let i test perioden at ordne højre kolonne. Sætte diverse punkter op. Et punkt med barcelona links og et punkt med blogs jeg læser... men nu kan jeg dælme ikke få det til at virke. Det lykkes mig endelig at få min header tilbage... efter hård kamp...  men det er måske bare tilvænning til den nye platform??

Jeg må kæmpe lidt videre.