Smartlog v. II » Barcelona
Opret egen blog | Næste blog »

Stadig hot...

30. aug 2008 11:16, Barcelona

...det er lige hvad jeg er!!

I hvertfald i følge de 3 stks. 24 årige fyre som jeg og "mine gæster" mødte i går på vores night out...  

Fuld opmærksomhed... og berøringer... Og hvis jeg ikke tager helt fejl en lille kamp om min gunst...

Selvom ingen af dem vandt må jeg sige at jeg NØD denne opmærksomhed... Skønt at vide at man stadig kan tiltrække de unge fyre... nu mangler jeg bare stadig at tiltrække en som er mere min alder... og som har det der skal til...  ;-)

Og det her er vel ikke for meget at bede om er det...   Man man jo sætte en standard ikk!?  hehe.... 

Peregrinos...

29. aug 2008 10:08, Barcelona

...(Pilgrimme).

Jeg var lige i biffen i går hvor jeg så den franske film "Peregrinos" (det spanske navn - på fransk hedder den nu vist "Saint-Jacques... La Mecque" på fransk...   (Mekka'et Santiago)

Nu vil jeg jo helst se en film på original sproget... men når filmen så er på et sprog som jeg ikke helt forstår og jeg skal læse undertekster på et sprog jeg stadig er ved at lære... så kan det godt være at man misser lidt...

Filmen handler i bund og grund om 3 søskende der hader hinanden og de hader at vandre, men SAMMEN skal de for at arve moderens millioner vandre fra midt i Frankrig til Santiago i Spanien... (el camino de Santiago).   Filmen er undervejs temmelig urealistisk... men den har også sine ret realistiske moments... den er temmelig morsom... og har man været på Caminoen så er den måske endnu sjovere...  ihvertfald bragte den for mig minder frem.

Nu er der kun en uge til jeg begiver mig afsted igen.  - Se trailer herunder... (på spansk).

Jeg mangler tid...

28. aug 2008 23:30, Barcelona

...og derfor også manglende opdateringer!.

Der kommer et par stykker i morgen... der har jeg lidt tid.

Sov godt derude i blogland.

Hvis der er noget...

25. aug 2008 21:08, Barcelona

...jeg ikke forstår, så er det nedenstånde bygning (se foto).

Den står på EXPO udstillingen i Zaragoza og er et vandtårn. Ser man den oppefra er den dråbe formet. -  Men det er nu ikke det jeg ikke forstår.

Jeg forstår ikke at man til denne udstillig har bygget denne 22 etager høje bygning... hvoraf der kun er udstilling på de 2 nederste etager...  resten er "kørestole-rampe" sikkert fordi trapper ville være for hårdt...   her kan man så gå hele vejen op til toppen... hvor det er svært at få en ordentlig udsigt fordi man ikke kan komme helt hen til vinduerne... Dog kan man kigge ud hele vejen op og ned...  op på øverste etage: en "sky-bar" hvor drikkevarerr kan købes.

Bygningen er hul hele vejen ned i midten...  her er ingen kontorer. En stor hul bygning med en rampe i siderne så man kan komme op og ned... og er man gangbsværet så kan man allernådigst få lov at tage elevatoren.

Hvad skal man med en sådan bygning når EXPO slutter den 14. sept.?? Indsætter man skæve etager som hviler på ramperne...?  - altså nu er jeg jo ikke arkitekt.... men jeg kan sgu ikke lige lure hvad man vil bruge dette tårn til...    -  Nogen bud??Torre de agua - EXPO Zaragoza 2008

Sikke en dag...

25. aug 2008 20:50, Barcelona

...det har været i dag.

TRAVL var kodeordet og gang lige det med MEGET.

Sikke et held at jeg var godt veludhvilet oven på weekenden.

Faktisk havde jeg lørdag indført ny helligdag. Min helt egen helligdag. Da alle hellig dage her i Spanien eller næsten alle hedder noget med Santo eller Santa så var det jo meget passende at kalde min helligdag Santa Annette. Det er en dag hvor man skal hvile sig. Alt extrem aktivitet er forbudt... derfor valgte jeg at blive i sengen med 3 film, lidt bøger og oven på den stress sørge for at jeg fik mig lidt extra søvn. Jeg forlod kun sengen i extreme tilfælde som hvis jeg skulle på toilettet eller hive noget spiseligt eller drikbart ud af køleskabet...  - Det var lige sådan en dag jeg havde brug for... og nu overvejer jeg at indføre en Santa Annette dag i hver måned.

Jeg håber i morgen bliver blidere på jobbet end i dag har været.  Men det er jo mandag i dag så i morgen kan kun blive bedre ;-)

Jeg har en evne...

22. aug 2008 10:07, Barcelona

...eller snarere et talent.

Et talent for at booke min kalender helt op... HVER dag... lige efter arbejde og så indtil sent.  Tag endelig ikke fejl. Jeg nyder skam det jeg har valgt at lave, de mennesker jeg har valgt at tilbringe tiden med... og jeg hygger mig og har det sjovt... men når regningen så kommer som den gør nu... så undre jeg mig over hvorfor jeg ikke lader en enkelt aften åben til at pleje mig selv og slappe af. For en booket kalender kræver energi.

Nogle uger har jeg næsten ingen planer og så er der uger som de sidste 2(3) hvor hver aften og weekend er booket...

I morgen er dømt til at være min. Og kun min.

Melt-down...

20. aug 2008 15:41, Barcelona

...Igen er der en tropisk hede i mit hjørne af kontoret. jeg kan ikke koncentrere mig og jeg tror faktisk min hjerne er smeltet. - I hvertfald er der en form for varmeskade... *CRITICAL MELTDOWN*

Jeg har ca. en milliard ting jeg skal nå men jeg kan ikke rigtigt koncentrere mig. Jeg sidder bare og koger... og stedet for at fokusere på mine opgaver så fokusrere jeg mere og mere på hvor varmt her er i min lille hjørne.

Samtidigt har jeg et par kolleger som beklager sig og vil have skruet ned for air'con da det er koldt hos dem....  og der er virkelig stor forskel fra den ene ende af dette landskab til den anden. Hvorfor kan man ikke justere sådan noget...?? 

Fiesta Mayor de Gracìa

19. aug 2008 22:04, Barcelona

...Det er vist den sidste men nok også den største af alle Fiestas Mayor der er at finde i Barcelona.

Jeg var der her til aften... uden kamera og det er nu til min til min store fortrydelse...

Her var smukt pyntet op.... hver gade sit tema.

Og så var jeg sammen med to lækre franskmænd.

3 drinks minus aftensmad = småfuld...  jeg skal have lidt at spise og så  i seng.

Goooooodnaaaaaaat!!

Intercambio med en ordblind...

18. aug 2008 22:30, Barcelona

...er hvad jeg har fundet mig.

Jeg har stor forståelse for at de spaniere jeg har intercambio med, ikke kan forklare mig HVORFOR man siger sådan og sådan og ikke kan forklare mig hele grammatikken...  Det kan jeg jo ikke engang på dansk... jeg ved jo bare at sådan er det. F.eks hvorfor hedder det et hus/huset og ikke en hus/husen... ?? For hvordan forklarer man fælles køn og intetkøn...?? Det er jo bare noget vi har lært og ved at sådan er det bare.  En forestilling hedder det...  men hvor kommer fælleskønnet ind her...??

Bare de kan rette mig hvis den tid jeg taler i er forkert... så kan jeg selv læse mig til hvorfor...  - jeg mangler bare at få det kørt ind i min daglige tale... istedet for at hænge i de samme "datider" hele tiden.

Men når man nu opdager at ens intercambio ven er ordblind... så kan han jo ikke hjælpe mig med det skriftlige...  - som f.eks når jeg spørger som jeg gjorde i dag...   "hvordan staver man det...??"  hvorpå han skriver en sætning med ordet jeg henviser til...  og jeg kan se at 4 ud af 6 ord er stavet forkert...   Selv ordet jeg spurgte til kunne jeg se var stavet forkert.

Vores tale for at øve den flydende del af sproget fungere fint...  - jeg tror bare at vi for mit vedkommende skal springe over den skriftelige del... så jeg ikke lærer noget forkert.  - den må jeg så tage med en anden.

Kontor temperatur lige nu...

18. aug 2008 16:38, Barcelona

...29ºC  (Niogtyve). !!

Jeg sidder under en aircon' der ikke virker...  - Gad vide hvor produktiv man er i sådan en indendørs temperatur...?

Den var ALDRIG gået i lille danevang!! - man havde fået varmefri... der er regler man kan pege på...  Her trækkes der på skuldren...  for sådan er det jo bare. Det er sommer...

Barcelona 92 km...

18. aug 2008 13:28, Barcelona

...stod der på et af de kilometerskilte vi passerede på vej hjem fra Zaragoza i går aftes.

Her var det at jeg lærte lidt nyt...

Det viser sig nemlig at man efter Olympiaden i Barcelona i '92 opsatte en række kilometer-skilte 92 km. væk fra Barcelona...   "Barcelona 92"  -  Altså herfra er der 92 km til Barcelona... men samtidigt vil man så også gerne minde folk om at det var i 92 at det skete i Barcelona. Olympiaden.

De er altså lidt underlige de catalanere...  ;-)  - Men også meget stolte.

(Det er den slags oplysninger man kun kan få fra en spanier catalaner.)

Min EXPO 2008 anmeldelse...

17. aug 2008 22:39, Barcelona

...er en kende kølig. Jeg var ikke videre imponeret.

OK... Det var måske ikke den bedste weekend vi havde valgt når det skulle være... Fredag var nemlig hellig-fridag i Spanien (Maria Himmelfartsdag) og Spanierne har det jo med at valfarte når de kan.

EXPO i Zaragoza var stort, men ikke voldsomt stort... Dog blev jeg hurtigt både mættet og "skuffet".  - Udstillingen levede ikke helt op til de forventninger jeg ikke havde...  (??)  forvirret...??

Jeg havde naturligvis læst lidt om udstillingen inden jeg drog afsted... Og vidste at det skulle handle om vand. 

Desværre oplevede jeg at i mange af de repræsenterede lande var det planche og og ned der skulle læses... det var hægt fotos op...  og nogle havde endda en lille film...  - En film man nogle steder stod i kø for i 4 timer...  (ja... fire timer) - en lille film der varer 10-15 minutter... nogle steder en 3D eller en 4D film...  -  F.eks stod Laila+s kæreste i kø i 4 timer ved Kuwait... - Laila og jeg fik os mast frem i køen da der kun var en time tilbage at vente i...  (hvilket virkede helt ok og spansk - da vi jo var sammen med ham.  -  Filmen vi havde hørt meget om... med kameler der spytter og samtidigt bliver der sprøjtet vand i hovedet på dig... -  en meget sjov ide... - men ikke (hvis man spørger mig 4 timers ventetid værd...)  der var nemlig ikke andet at byde på hos kuwait...

Ved rigtigt mange lande stod man i kø...  F.eks stod Laila og jeg i kø i en time lørdag morgen for at få billetter til senere på dagen til den spanske udstilling...  (OK... her vil jeg indrømme at den time var køen værd...). Mange steder hvor jeg stod i kø i 30-40-90 minutter... var jeg stadig udforløst efter "endt show"...  mange lande havde intet at byde på... altså når vi snakker vand... som jo er hele idéen med dette års EXPO...  De brugte deres pavillion til turist propaganda...  (!!!)

Danmarks stand/pavillion var heller ikke specielt interessant...  HEr var det kun "restauranten" der bød på noget interessant...  Laila og jeg bad nemlig på pæredansk om en karfoffelmad...  og det fik vi så... på godt dansk rugbrød.

Det eneste der gjorde virkelig stort indtryk på mig var et show det blev vist på et "isbjerg" sent lørdag aften... det sad vi udenfor i regnvejr og så...  - Det var et lys/lyd og billede show der virkelig kunne trænge igennem til folk (håber jeg).

Jeg har brugt rigtigt mange timer denne weekend på at stå i kø... Og det værste ved at stå i kø på EXPO er...  du aner ikke hvad pokker du står i kø til.... men man gør det alligevel i 4 timer...  for at se en film på 15 min.

Heldigvis var der blandt os delte meninger... Fernando var vild med det... Laila nød det også... (de er begge "nørdede" ingeniører - og brugte meget tid på at studere ting...

Jeg havde hørt på forhånd at EXPO ikke var så godt... men nu er jeg jo en kvinde er danner mine egne meninger...  Og det hele var jo ikke skidt... men sådan overall... så er jeg ikke imponeret...  - Men jeg har alligevel hygget mig.

Her er en masse at fortælle... men lige nu skal jeg vist bare i seng... for jeg er en kende træt...

Zaragoza, here we come...

14. aug 2008 22:47, Barcelona

...3 dages EXPO udstilling venter forude. Og er det ikke interessant nok, ja så er det jo byen Zaragoza  som kan indtages og udforskes.

Jeg bliver hentet kl. meget tidligt i morgen - så nu skal jeg lige have pakket en lille taske med hvad der nu skal bruges på sådan en tur... og så er det i seng så jeg i det mindste kan få et par timers skønhedssøvn.

Har i iøvrigt lige været turguide hertil aften for et par glade danske turister.  Løn for ca. 4 timers turrguide i Barcelona... 1 stk Alt for Damerne og 2 poser SaltLakrids...  (MUMS...) - Så gider man jo godt at vise byen frem. Jeg vil gøre meget for lidt saltlakrids...

Jeg er tilbage søndag aften med update om EXPO og Zaragoza... og Trine... jeg har ikke glemt "Status opgørelsen" jeg har bare ikke haft tid... men den kommer...  ;-)

Coaching... #Slut...

12. aug 2008 21:47, Barcelona

...Jeg har været til Coaching for sidste gang i aften. Ihvertfald til "min-coach-er-under-uddannelse-pris"

Efter min sommerferie har jeg meldt mig under fanen for endnu 3 måneder, til en "jeg-er-nu-uddannet-men-jeg giver-rabat-til-gamle-klienter-pris" - men som alligevel er dyrt nok til at jeg lige måtte overveje det en extra gang...  Dog kom jeg igen frem til at at det er prisen værd...  FULD pris er også det hele værd...  det der en god gave at give sig selv...  og nej...  jeg får ikke procenter ;-)

Mit navn er...

12. aug 2008 21:25, Barcelona

...Annette,

...Og jeg er ostejunkie. Jeg elsker ost, jeg nyder ost, jeg behøver ost... et liv uden ost... er ikke et liv.  - Jeg indrømmer det kan være et problem. Specielt for vægten. Min vægt... Ost i de mængder jeg indtager det er jo ikke just slankende... så jeg har sat Chokoladen til side...  (jeg er tidligere Chokolade junkie... men slap forbruget da jeg ankom til byen her for 2 år siden... ) Men ost...!! Jeg giver ikke afkald på ost før jeg.... før jeg... før at....   - jeg giver ikke afkald på ost... 

...Er i klar over hvor mange lækre, udsøgte, smagfulde og ...absolut fantastiske oste man kan købe sig til her i Spanien??  Måske de ikke alle er spanske... og hvad så...  - Jeg elsker ost... og havde min daglige dosis....

Uhhmm....    jeg sidder lige nu og nyder en ganske pragtfuld (fransk) ost...  og lidt vino... og lidt druer... og.... (fjoller rundt på min blog....)

Det er muligt der er hjælp at hente for ostejunkies som jeg... men jeg vil ikke have hjælp. Jeg har en last jeg nyder... ;-) 

Er der også lidt oste junkie i dig??

Jubiiiiii-læum...

12. aug 2008 14:50, Barcelona

...Det er jo fløjet hen over hovedet på mig!! ...Og det på trods af at jeg ville have arrangeret en lille "get-together" med mine venner og veninder og fejre at jeg nu har været i denne vidunderlige metropol i 2 år (og 3 dage)... 

2 år i Barcelona....!!   Jeg snupper gerne 2 år mere.

Når han nu selv indrømmer det...

11. aug 2008 22:33, Barcelona

...Og flere aviser skriver om det.  Ja så kan jeg jo også lige så godt. "Min Kæreste..." (Han ved det stadig ikke... og han hænger til min store skuffelse stadig ud med hende Penélope Crúz - tsk tsk) har strippet for penge. Simpelthen fordi han manglede dem. Pengene.  -  Jeg har godt nok lovet ham ikke at bringe billeder fra han korte show... men jeg var som hans mor... meget meget stolt af ham.   (Hans mor....!!???????)

Jeg må  snart have en snak med ham for det her kan jo ikke blive ved. Det ender jo med at jeg mod min vilje må bryde vores forhold hvis han ikke snart indser at jeg at det er mig der er hans kæreste... og at hende Penélope bare bruger ham til sin... øhhmm..   karriere...  og at... 

*...Suk!!* Måske det er blevet tid til at sige farvel...??  Og bare overgive ham til Penélope.... måske han kommer kravlende tilbage  når han indser...   *Hulk* -  Så må jeg jo også se om jeg bare kan nøjes med at se på ham i Woody Allans nye film som meget snart kommer op...  Vicky Christina Barcelona....   -  Men det kan jeg vel tvinge mig selv til... 

Ja undskyld....  men jeg syntes altså at han er ret så lækker...     (...Og nu skal jeg skal nok finde jordforbindelsen igen.... ;-)  )

EXPO Zaragoza 2008... #2

11. aug 2008 10:32, Barcelona

EXPO ZARAGOZA 2008 ...Så er det helt sikkert!! - Fredag morgen går turen mod Zaragoza - hvor vi bliver hele weekenden. Vi skal på EXPO 2008 - Vi manglede lige et sted at overnatte, men det er der nu styr på.

Trods lidt halvlunkne anmeldelser tager vi oplevelsen med.  - Oplevelser er jo heldigvis meget forskellige ...Og mine forventninger er "små" for jeg aner ikke hvad jeg skal forvente mig af udstillingen, så jeg kan vel kun blive overrasket.  - Til gengæld forventer jeg, at uanset hvad udstillingen byder på, en rigtig hyggelig weekend, hvor jeg håber der også bliver tid til at kigge lidt på selve Zaragoza by.

Mere om Zaragoza her 

EXPO Zaragoza 2008

8. aug 2008 12:55, Barcelona

EXPO2008  Noget tyder på at jeg skal på EXPO 2008 udstilling...  En kollega/Veninde har lige spurgt mig om jeg vil med...  Så vi kører fredag morgen/formiddag og kommer tilbage søndag aften...

Jeg har godt nok (fra flere steder) hørt at udstillingen skulle være en smule kedelig... men nu tager vi oplevelsen med. Så en weekend i Zaragoza, med udstilling og hygge...

Jeg har nu fået en fridag fredag... så nu håber jeg bare og krydser fingre for at det ikke bliver aflyst.

Det er nemlig ved at være sidste chance for udstillingen lukker 14. sept. 2008.

(Anette og Allan - jeg har så torsdag aften, mandag aften, tirsdag og onsdag aften så vi skal nok finde en aften eller 2 mens i er her til lækre tapas og vino - men dette bliver jeg altså nødt til at prøve ;-) )

Varmedunken i fryseren...

8. aug 2008 09:38, Barcelona

...et forsøg jeg blev "lokket" ud i og som jeg dristede mig til at afprøve

Ja, det lyder mærkeligt, men det er slet ikke så skidt endda!

I en kommentar på mit indlæg i går foreslog Irene at jeg, for at blive kølet lidt ned på disse hede spanske sommernætter, da bare skulle prøve at smide varmedunken i fryseren.  -  Det gjorde jeg så...  Og jeg vil tro det virker.

Den nåede dog aldrig at blive "frossen" - men den blev tilpas kold og kunne hjælpe til at køle lidt ned i løbet af natten. Nu skal det lige siges at i nat ikke har været nær så hedt som de mange sidste par nætter... men det var nu alligevel rart at blive kølet lidt ned.

I har sikkert spørgsmål som:  "Hvor placerede du 'frysedunken'?" 
lidt på maven... lidt mellem lårende når jeg lå på siden... og lidt under nakken.

Det er nok ikke sidste gang jeg forsøger mig med det ;-)

Varm luft...

7. aug 2008 08:43, Barcelona

...er alt hvad jeg fik!!

Den nye ventilator har ikke gjort meget for at køle mig ned.  Faktisk føler jeg mig slet ikke nedkølet.  Jeg tror at næste punkt på min dagsorden må være at sove med en snemand. Men sådan en bliver nok svær at finde her. Eller jeg kan bestille en is blok (sådan nogle de bruger til isskulpturer) - men den smelter jo nok... Så gode idéer modtages...

Min ventilator, blev sat for fodenden af min seng på FULD power...  låst fast i en position, så i stedet for at sprede den kølige luft...  så ville den kunne blæse ud over min seng. Det var den samme varme luft det blev circuleret rundt...  Og hele natten har jeg vendt og drejet mig... skiftet position på ventilatoren... vendt mig rundt så i stedet at ligge med fødderne ved ventialtoren så lå jeg nu med snuden næsten helt oppe i maskineriet...  NADA!!  - Bare lunken luft.

Jeg overvejer at sende en mail til Georg Gearløs så han kan opfinde en ventilator til mig der kan indstilles på "MEGET KOLD" og "ISVINTER" med risiko for at jeg så må dele soveværelse med isbjørne og pingviner...  - eller jeg må ud og købe mig en kummefryser...  (...og tænk sig, i vinters pev jeg over hvor koldt det bliver indendørs).

Som om det ikke er...

6. aug 2008 21:11, Barcelona

...varmt (nok) nu!!

Så bliver det endnu varmere, lyder rygterne.

Varmen (hedebølgen) vi har lige nu kommer fra Afrika og Sahara-ørkenen. Og det bliver ikke køligere...  Derimod siger de at det i weekenden og i næste uge bliver ENDNU varmere... (!?)

Pablo fortalte mig at hans ven, som bor her i Barcelona, var vågnet i nat (han sover på altanen, vennen altså) og havde målt temperaturen og den havde vist 28ºC - klokken 3 om natten.  - Så tror da pokker at det er svært at sove ordentligt.  Og hvis det bliver varmere i næste uge...  !!?

Jeg var derfor lige forbi Carrefour i dag (et supermarked) hvor jeg købte en blæser... en lille tårn der kan skabe en lille bitte "storm" i mit soveværelse... jeg ville bare ønske at den kunne indstilles på en af følgende temp.  Lunken - Kølig - Kold - Meget kold - Isvinter

Nu håber jeg så at den kan hjælpe til lidt mere søvn i nat... for de sidste par nætter er jeg vågnet op, badet i sved! ...Og man ligger og vender og drejer sig uden at kunne finde hverken ro... eller luft. 

Jeg sover endda med åbne balkondøre til trods for at flaskecontaineren på den anden side af gaden bliver tømt ved 3-4 tiden om natten...  diverse scooters, motorcykler og biler giver den extra gas når de skal op af bakken (selvfølgelig lige nedenfor hvor jeg bor)  her er larm fra diverse barer... for folk holder jo ferie (med undtagelse af mig)... men jeg kan sove fra alt det... undtagen den voldsomme hede vi i øjeblikket mærker om natten.

Spejløvelser...

6. aug 2008 20:57, Barcelona

...eller øvelser foran spejl.

Sidstnævnte er jeg nok nødt til for en stund.

Hvorfor??

...Til min Intercambio session her til aften med Pablo fik jeg at vide at jeg taler som en sydamerikaner eller som en sydspanier... jeg udtaler ikke Z som Z men som S...

Der var flere ord hvor jeg ikke lagde tungen "mellem" tænderne i udtalen... Også "V" ord ...og ord hvor C og D skal skal siges med tungen mellem tænderne...  - jeg har tillagt mig en vane (hvor ingen har rettet mig) som jeg nu skal lave om på...

Aftenens nye ord: (fundet i avisartikler)
Cazador Furtivo - Krybskytte
Consentido - Forkælet
Mosquear - Svare igen/give igen
Colleja - Drag over nakken
Sorbo - Slurk
Partidario/a - Tilhænger

Nu må jeg lige have spejlet foran mig... og så må jeg sidde og overdrive udtalen på ordene...  så jeg kan lyde mere spansk end sydamerikansk - overdrivelse gør mester... (den gælder og virker ihvertfald altid når man skal lære noget nyt på ski)

Jeg skal lige huske på...

5. aug 2008 22:00, Barcelona

...at jeg selv startede ud med et svagt ordforråd... og sikkert dårlig udtale.

Jeg har lige haft endnu en omgang InterCambio her til aften med en Mexicansk fyr som har boet i Barcelona i 15 år og som har "lagt" det sydamerikanske fra sig... i hvertfald mens han opholder sig her.

Der er nemlig ord som betyder en ting på spansk spansk og noget andet på sydamerikansk spansk.

Dels er noget af grammatikken anderledes... og så er der ord der er helt naturlige i Spanien som man ikke skal bruge i Sydamerika...

"¿Puedo coger la silla?" - På Spansk: "Må jeg tage stolen...?"  ...Og på Sydamerikansk:"Må jeg kne**e stolen?"  - Og der er flere ord som har anden betydning.  

Lucas som jeg mødes med her til aften har et meget lille ordforråd, dårlig udtale... men en lyst til at lære mere og blive bedre...  -   jeg skal må indimellem lige huske mig selv på at jeg startede samme sted med det spanske... -  Vejen frem er øvelse og det gør man bedst med folk der taler sproget...  Kun med øvelse bliver man bedre...

Nu vil jeg i seng og læse... og håbe på at nattemperaturen falder bare lidt.

Stinkbombe...

4. aug 2008 22:58, Barcelona

...det er hvad jeg føler mig som i disse dage.

Man sveder stort set uanset hvor man går og står.  Det er HEDT!!  I dag da jeg var ude i frokost pausen stod den på 36ºC  - Nu er jeg lige kommet hjem efter en InterCambio "date" og temperaturen stod på 29ºC kl. 22:00.  Mit soveværelse er meget varmt... og det er allerede svært at trække vejret ordentligt.

Det er svært at føle sig ren i disse  dage... man tager bad om morgen... man tager sit tøj på... og så går der max. 3 minutter også løber det ned af ryggen.  Man skal ikke engang have pulsen op før sveden springer.

Her sad jeg så men en ny runde InterCambio som jeg har indledt. (Intercambio = udveksling) Jeg søger hjælp til det spanske og de til engelsk... og nogle få påstår at de gerne vil lære dansk... og at de endda er meget interesseret i at lære dansk... men de ved endnu ikke noget om Danmark... og kan endnu ikke andre ord på dansk end "Skål" -  Dog har nogle af dem "studeret" svensk i en periode... Her er det jeg tænker... var det mon mens de havde en svensk kæreste.   Jeg har denne omgang bedt om at de i det mindste har et basis engelsk eller dansk hvis vi skal mødes...

Pablo som jeg mødtes med her til aften har et basis engelsk... og ikke mere end det... men han er til gengæld ret ivrig efter at øve sig hvilket er et stort fremskridt for de jeg har mødtes med tidligere (mht. intercambio).  Han har dog en meget meget stærk spansk udtale som kan blive svær at rette op på... men nu gør vi et forsøg...   peraps (perhapsI am ungry  (undskyld er du hungry eller angry??) 

Jeg har dog også mine fejl... fejl der er godt ind-opererede nu som bliver lige så svære at give slip på...  har man sagt et ord eller en sætning tit nok... uden at blive rettet... ja så tror man jo det er rigtigt... (selvom min intuition siger at det er forkert... ). 

I morgen skal jeg så mødes med Lucas...  til endnu en InterCambio... Faktisk kan jeg vælge og vrage...  og der bliver desværre mest vraget...  -  Jeg satte en annonce på LoQuo.com  og har fået 27 svar... fra 26 fyre... og en pige...  de 8 ud af de 26 fyre vil meget meget gerne lære dansk...  (til det siger jeg Hmmmm....??)

Jeg har tænkt mig at udvælge 2 mere til første runde...  og se hvor seriøse de er mht intercambio... eller om de bare er på udkig efter en nordisk date. 

Cerrado por Vacaciones...

4. aug 2008 16:47, Barcelona

...Skilte der slet slet ikke er unormale at finde på de nedrullede persienner, på butikker, restauranter og barer...

Specielt i de små nabolag, her finder man skilte der siger "Tancat per Vacancas - Obri'm setembre " (Ferie lukket - vi åbner i september)  - disse skilte er dog på catalansk... 

Forestil jer at små butikker... restauranter og barer lukker ned i en måned hen over sommeren...  i København.  Det ville jo nærmest være selvmord.

Her er det dog helt normalt. Alle de små nabolag drager i disse dage til den Spanske Nordkyst hvor vejret er en smule køligere... vinden fra havet er køligere... Havet er køligere... kort sagt de drager "nordpå" for at blive kølet ned...

Så må vi der bliver tilbage i det ret varme Barcelona leve med at "alt" er lukket ned...  lige med undtagelse af midtbyen som jo lever af turister...  Her har barer/restauranter og butikker stadig åbent... og nogle endda med forlænget åbningstid...

F.eks her i min frokost pause fik jeg at mærke at man altså bare lukker...  Jeg spiser IKKE i vores kantine. Jeg nægter og vil hellere være sulten end at bruge mine penge eller spisebilletter der...  maden er usund, den smager af det samme hverdag... og så flyder det i olie...  hvilket for mig munder ud i en mavepine.  Min sædvanelige frokost restaurant (når jeg altså ikke lige selv har mad med)... holder ferie lukket... så jeg ville på jagt efter et andet sted... 

Her ligger 7-8 små barer/restauranter i området her ...Og gæt engang. De har alle ferielukket. Der er simpelthen ikke kunder nok i butikken. De er alle på ferie ...Og selvom her ligger mange virksomheder som dagligt smider en masse penge så er de ligeglade. Ferie er Ferie.

Langt de fleste restauranter drives af ejeren... man bliver betjent af ejeren... og når han tager på ferie ja så lukkes butikken.  Sådan er Spanien.   Men det har jo også sin charme.

Her på bloggen er der endnu ikke Cerrado por Vacaciones... 

Findes han mon...

1. aug 2008 21:21, Barcelona

...ham fyren her?  Det er jo lige ham jeg leder efter (Host...!!)