Udskrevet...
31. dec 2008 11:28, Barcelona
...men desværre er det ikke helt slut endnu.
Jeg venter stadig på nogle svar. Der skal tages flere prøver og jeg skal indlægges senere igen.
Under hele forløbet har jeg haft det fint, men hospitaltet havde valgt at beholde mig fordi det nu engang er politik om ansvar. Et røntgent fotografi viste noget... Min egen læge havde sendt mig til hospitaltet for at få lavet en prøve... og hospitalet valgte at beholde mig (uden tilladelse til at tage hjem og hente mine ting) for nu vidste de jo at der var noget... og hvis jeg forlod hospitalet og der skete noget var det deres ansvar som de udtrykker det... heldigvis har jeg gode venner som hentede og bragte mine ting.
10 dage tilbragte jeg på hospitalet lige med en enkelt 24 timers smuttur ud i friheden...
Der er blevet lavet prøver... men det meste af tiden har jeg bare ligget i min seng, eller rettere siddet i min seng. Jeg har ligget på en afdeling fyldt med gamle mennesker som sov det meste af tiden... så der har ikke været mange at snakke med ud over når vennerne lige dukkede op og desværre har de fleste været udenbys over julen så der har været lidt stille (men det er jo ret normalt). Til gengæld har jeg vandret op og ned af gangene 5000 gange... læst 7 bøger og set ca. 14 film. - Sovet ud har jeg desværre ikke fået gjort så meget ved, dels bliver man vækket flere gange i løbet af natten, bl.a. omkring midnat hvor de lige skal måle temperatur og blodtryk og 1-2 gange i løbet af natten hvor min "room-mate" skal have hjælp til at komme på toilettet... (lyset bliver tændt og der bliver talt højt da hun er halvdøv) og igen ret tidligt på morgenen (6 tiden) hvor de skal høre om jeg nu har været en stor pige der har været på toilettet i løbet af natten... og der bliver spurgt specifikt indtil hvorvidt jeg har tisset eller som de nærmest uddtrykker det... lavet pølser.
Sengen på hospitalet er også for kort, ihvertfald til at jeg kan ligge helt udstrakt uden at jeg skal slås med fodenden, men de passer jo en spanier af gennemsnitlig højde. Ellers har de været meget søde ved mig. Største udfordring er sproget... hospitalsprog er nu en verden for sig selv, heldigvis har de fleste læger og sygeplejersker været tålmodige nok hvis jeg ikke lige forstod første gang. Jeg har ihvertfald fået udvidet mit ordforråd.
Jeg har også fået ordentlig mad, på trods af jeg informerede dem om at jeg er vegetar... (der er som regel altid en form for kød med - men ikke her...). Dog er jeg nu ret træt af kartofler og spinat... og suppe kan jeg nok også leve foruden en stund...
Nu går jeg bare og venter på næste skridt. Indtil da vil jeg nyde friheden... og at jeg ikke skal tilbringe den sidste aften i dette år i en seng på hospitalet men at jeg kan tage ud og fejre det med mine venner.
Rigtig Godt Nytår derude i blogland... pas godt på hinanden og pas på fingerne.
Nu drikker jeg aldrig Orujo som afslutning på frokosten eller som afslutning på noget som helst. Et snapseglas Orujo kan med garanti fjerne alle de bakterier man måtte have i kroppen. Den er ret stærk. Og jeg har en enkelt gang fået lidt for meget Orujo... simpelthen fordi jeg blev "presset" og jeg var allerede "svag" og kunne derfor ikke sige nej... 