Hjemme igen...
31. mar 2009 14:10, Barcelona
...med godt mod. Alt gik godt - ingen komplikationer.
Jeg kan nu se frem til endnu 3-4 uger hjemme før jeg atter skal i "arbejdstøjet..."
...At flytte til Barcelona - og livet i Barcelona
31. mar 2009 14:10, Barcelona
...med godt mod. Alt gik godt - ingen komplikationer.
Jeg kan nu se frem til endnu 3-4 uger hjemme før jeg atter skal i "arbejdstøjet..."
24. mar 2009 13:18, Barcelona
...Og bloggen er derfor lukket de næste 7-10 dage...
24. mar 2009 13:16, Barcelona
Hele søndagen blev tilbragt i Sigtes. Og her under et par billeder derfra.
Først lidt morgenmad hjemmefra... så endnu lidt morgenmad ved ankomst til Sitges. Der er vel lidt hobit i alle og hobitterne spiser jo som bekendt morgenmad 2 gange hver dag ...Og en café con leche kan man vel altid klemme ned. Herefter en lang gå tur langs vandet... der skulle samles energi til vores planlagte frokost. Som allerede hjemmefra var blevet forudbestemt til at være fra havet. Der blev også til til en før-frokost-siesta i strand sandet... solen bagte ned og det var dejligt lunt... Jeg strakte mig til at smide sko og strømper og lidt senere min "trøje"... hvor andre havde været mere dristige og havde smidt stort set alt undtagen badebukser/bikinitrusser.
Selvom vi kun skriver marts... så var det nu meget solen gav... for selvom jeg var iført solcreme så har solen givet temmeligt godt.
Det skyldtes nu nok også at vi var ude i solen hele dagen... selv under frokosten hvor vi sad på en fortorvsrestaurant... bagte solen ned.
Herunder den gamle kirke i Sitges. Den er bygget ovenpå klipper helt ud til vandet... 

Siestatid på en bænk langs strandpromenaden... (mest for show). ;-)
Siesta i strandsandet blev der også tid til... sko strømper og bluse blev taget af... solen bagte ned... og der var lunt...
Der arbejdes i sandet mens vi andre slapper af... holder siesta eller spiser frokost... Der er mange sandskulptører... og jeg syntes de er ret dygtige og kreative... Se bare her: 

23. mar 2009 19:30, Barcelona
...må desværre vente til i morgen. Jeg kan ikke oploade dem lige nu... men de kommer. Promise.
22. mar 2009 19:35, Barcelona
...fra Sitges i morgen. Gider nemlig ikke rigtigt at sortere dem nu.
Det har været en dejlig varm solskinsdag med udflugt til Sigtes hvor frokosten blev indtaget.
17. mar 2009 16:09, Barcelona
...(Parfumen - historien om en morder).
En af scenerne fra denne film er filmet i Barcelona. Nemlig i Labyrint parken som jeg tidligere har bragt billeder af... men her er et par friske da jeg tog dertil i dag og jeg var næsten alene i parken.
Uddrag fra filmen kan ses længere nede... hvor også parken kan ses.
Herunder labyrinten som de løber igennem og leger "gemmeleg".
Filmen viser dog at der ligger en stor mondæn villa oppe af trapperne... det passer ikke helt... men i film kan man jo alt. Sådan her ser der ud når man står nede ved labyrinten og kigger op... 
Ved første øjekast kan det jo godt se ud som om at der faktisk ligger noget stort og mondænt... men det er bare et lille bitte bitte hus (Te-hus?), her set bagfra med "gulddfiske dammen"
Klip fra filmen (trailer)
...Eller på linket HER
16. mar 2009 18:10, Barcelona
...bogstaveligt talt....
...og det kan mærkes i ben-musklerne.
Her i mit nabolag skal man hvis man vil lidt omkring opad... ikke at jeg bor i en dal... men jeg bor på siden af et lille bjerg. Her går det kun nedaf hvis jeg vil ned til Metroen eller ned til centrum...
Altså, skal jeg ud og købe avisen, til bageren, til supermarkedet... eller bare udforske mit nabolag... så skal jeg op. Det kan mærkes i benmuskulaturen og det kan også ses. Specielt de sidste par dage hvor solen har skinnet heftigt og dejlige forårsvarme grader har spredt sin varme har jeg været ude og kigge mig omkring. Og turen går altid opad på udturen... og nedad på hjemturen.
Jeg undrede mig i morges over at jeg havde ondt i lægmuskler og bagsiden af lårene for det er vist ved at være et pænt stykke tid siden jeg sidst satte mine ben i det fitnesscenter som jeg stadig "supportere" økonomisk... Men det er bakkerne. Det er nok turen op til Tibidabo som jeg tog til fods i fredags... turen op til en park hvor jeg kunne sidde og læse i lørdags... og turen ud i går hvor det også gik op og op...
Mine sommerben er ved at være på plads... de har ændret figur, blevet en smule smallere og stærkere... - det skal man jo ikke klage over... overvejer om jeg måske skulle stoppe den økonomiske support til fitnesscentret nu hvor jeg alligevel ikke kommer der og jeg har denne "stairmaster" lige uden for hoveddøren... ;-)
15. mar 2009 19:17, Barcelona
...manglede både hos mig selv og i kameraet i dag da jeg drog ud på fotofærd i det sommerlige eller rettere forårsagtige vejr.
Vi har haft glæde af 20-24ºC grader her de sidste par dage... og en søndag er jo perfekt til at drage ud med dagens avis og et kamera og opleve verdenen omkring sig.
Desværre fandt jeg ud af da jeg var langt hjemmefra at jeg havde glemt at putte memory-kortet tilbage i kameraet... Der stod jeg med et muligt dagens foto og et kamera der skrev "No Memory Card".
Så jeg nød dagens solstråler, dagens avis, dagens vandring og slæbte rundt på et kamera jeg ikke kunne bruge til noget. Så billederne må i have til gode.
13. mar 2009 13:31, Barcelona
...er lige hvad dagen indbyder til i dag.
Solen skinner og himlen er bare blå blå blå... og nu vil jeg omlidt udendørs.
Jeg render stadig rundt og venter på den gyldne opringning fra hospitalet om at jeg skal samle mine ting og tilbringe en uges tid der... Men det lader vente på sig. Jeg holder ikke ud at rende rundt at være sygemeldt... og så bare vente og vente...
Nu har jeg forsøgt at sætte lidt struktur i min dage... lave lidt "programplanlængning" for ellers bliver jeg sindsyg... dagene forsvinder og jeg får intet fortaget mig. Der sker derfor intet og bloggen her står "tom".
Så nu tager jeg ud i det blå... tager kameraet med og så må vi se om jeg kan byde på lidt billeder lidt senere i dag.
9. mar 2009 09:43, Barcelona
...at himlen er lidt grå og at det små regner lidt. Jeg er med garanti ikke den eneste der har fødselsdag i dag...
Næææhhh.. omkring i eftermiddag så skal i bare se solen skinne fra en højblå himmel... ;-)
Og så når solen træder frem vil jeg finde min en fortorvsrestaurant... eller en "terasse" og spise mig nog frokost i solskinnet.. ;-)
21. mar 1956 12:36, Barcelona
...!!??
Pludselig kan jeg ikke læse nogle af de blogs der hedder... .wordpress.com jeg får at vide at: Siden eksistere ikke... eller linket virker ikke... eller der er en fejl på siden...
Har prøvet alt normalt som at slette min cache (for temp. internetfiles). slette mine cookies... men intet hjælper. Så kære wordpress bloggere som jeg normalt følger... det er ikke fordi jeg har tabt interessen... jeg kan bare ikke længere få adgang til wordpress-blogs... - det har nu stået på i en uges tid... (Gad vide om det er en Windows Vista bug....!!??). Nogle Ideer... ??
Fisker... jeg kan ikke følge med hos jer... :-(
5. mar 2009 10:11, Barcelona
...fandt sin vej til mit hjem i går. Intet mindre...
I går var jeg en tur i FNAC (en temmelig stor butik, med bøger, musik, film samt kamera, iPods, TV, computere og alt hvad der nu hører til... ) Skulle bare lige hente et par skrivbare DVD´er...
Jeg fandt DVD'erne og ville bare lige hen og kigge i electronik afdelingen da min veninde havde talt om et specielt "drive" som kunne fåes til billige penge som kunne bruges til samme formål... Men jeg fandt det ikke. (Hmf..!)
...I stedet mødte mine øjne noget ret fantastisk. Noget jeg ikke havde hørt om... noget som jeg ikke havde set før... og som sikkert har eksisteret pænt længe nu.
En lille pakke til 50 euro... som indeholder et USB stik, en lille antenne, en CD rom med et par drivers og et program... - Så man kan se TV på sin laptop. (Hvor som helst)
Jeg købte uden at tænkte særligt meget over det pakken. Normalt skal jeg lige checke priser, kvalitet, læse andres erfaringer om det nu også virker eller ej... inden jeg køber noget som helst... men det slap ikke mine hænder... Jeg kunne dog have købt en til dobbelt pris men fandt det lidt for dyrt... da jeg ikke ser så meget TV - Faktisk slet intet indtil nu.
Mødtes med en veninde senere som jeg viste mit køb... Sådan en har jeg derhjemme sagde hun... og så spurgte jeg jo altså løs... virker det...? hvad med kvaliten? Hvad med kanaler... hvor mange kan man se...? og hvad med...?
Det virker fint sagde hun... og jeg kunne nu næsten ikke komme hjem hurtigt nok...
Sad i går aftes og "nørklede" og installerede... og vupti... nu kan jeg skam se tv på min laptop. Det er jo fantastisk!
Jeg lå i går aftes og så "Desperate housewifes" samt en del lorte TV til ud på natten... Spansk TV er altså skod det meste af tiden - men jeg savner altså at se nyheder... og til tider bare at se TV...
Signalet og opløsningen er slet ikke dårlig. Og det allerbedste af det hele, når de spanske kanaler indimellem sender film eller serier med valget mellem original sproget eller spansk... så kan jeg også vælge her om jeg vil se på originalspoget eller om jeg vil se det på spansk. FANTASTISK!! ...Altså så jeg "Mujeres Desesperadas" i går aftes på engelsk på min computer... i samme sekund som jeg kunne have set det på et TV, hvis jeg altså havde et... - Jeg elsker teknologi.
Jeg kan til og med optage et program fra en kanal mens jeg ser et program på en anden.
Alt dette for kun kr. 374,-
Faktisk er jeg så heldig at den har fundet 33 ud af 32 kanaler... sejt ikke... det må kaldes for en bonus... 33 ud af 32...
Nu skal jeg bare lige have sorteret i de kanaler for de fleste er garanteret noget værre.... (biiiip).
Nu skal jeg se TV....
4. mar 2009 15:57, Barcelona
...at alle spanske virksomheder, i løbet af et kalender år skal tilbyde deres medarbejere et gratis sundhedstjek. Det er så op til den enkelte medarbejder at sige ja eller nej tak.
Siger man nej tak skal man underskrive et dokument hvorpå der står at medarbejderen har fået tilbudt et sundhedstjek men at han/hun har takket nej. Så kan man ikke komme og kræve det senere.
Siger man ja tak, får man tildelt sted/dato/tidspunkt og så er det bare at møde op. Jeg havde mit sundhedstjek her til morgen.
Her får man testet sit syn, taget blodprøver, en EKG (målt hjertet), stillet et par spørgsmål. Testet ryggen... Og det er stort set det. Man kommer igennem (hvor jeg fik lavet min) i alt 4 undersøgelser af 4 forskellige læger... og det tager fra du træder ind af døren til du går igen. ca. 20 min. - Det fungere som en slags samlebåndsarbejde...
Hverdag er der mange igennem, og man melder sin ankomst ved firmanavn og eget navn... og så starter møllen. Det undre mig hvor meget de egentligt får ud af disse korte og tiltider meget hurtige undersøgelser...
Der går så et par uger (måske en måned) så sender "lægehuset" alle svar til virksomheden i lukkede kuverter med de enkeltes navn på... dem kan man så tage med til egen læge og få oversat... for fra blodprøverne er der en masse tal og procenter som menig mand/kvinde nok ikke forstår sig på. Virksomheden får altså ikke noget at vide om din sundhedstilstand... det er kun dig der får svarene.
...Og så lige dagens komiske indslag...:
Sidste år skulle der afleveres en urinprøve... og jeg kunne selvfølgelig ikke tisse... (Murphys Law?) - Nå men erfaren fra sidste år mødte jeg naturligvis op på fastende hjerte og ungik at gå på toilettet hjemmefra så jeg ville kunne tisse når jeg kom frem... Jeg gik derfor rundt og skulle tisse... Var igennem alle 4 undersøgelser med en meget presset blære... hvilket kunne have gået grueligt galt da den ene læge bad mig om at lægge mig på briksen og han begyndte at presse og "banke" på min mave... Ikke en eneste af dem bad om at få en urin prøve... - Skal vi vædde på at næste år vil de have en igen og jeg kan så ikke tisse fordi det har jeg jo gjort hjemmefra.
...Og så er jeg i øvrigt også vokset lidt igen... Se lige hvad der skete ved lægebesøget sidste år... men nu måler jeg altså 178,5 - hvor jeg stadig alle andre steder stadig måles til 180cm.
3. mar 2009 16:03, Barcelona
...Er der masser af her i Barcelona. (Lige som der også er mange i København).
Dog har jeg aldrig rigtigt langt mærke til dem, men her på de seneste har jeg set en del.
Jeg var ude at gå en tur i dag og på vej hjem... jeg var lige kommet op af metroen og på vej op af min egen gade... her sad 3 rotter midt på gaden. Jeg bryder mig ikke om rotter og endnu mindre tanken om at de stort set kan gnave sin vej gennem hvad som helst og at de kan kravle op at en glat mur ...Og de findes i mit nabolag.
Ok... det første hus på min gade indbyder måske lidt til rotter. Der bor en flok sigøjnere (Gitanos) og man kan undre sig over hvordan folk kan bo sådan og hvordan et hus som det kan ligge blandt husene hvor jeg bor. Og man kan endnu mere undre sig over at komunen ikke gør noget(?)
Mange metro stationer har deres egne rotter. Man ser dem sjældent men jeg har da set et par stykker efterhånden. Specielt Metro stationen Liceu har efter mørkets frembrud en del rotter på trapperne. De forsvinder ligeså hurtigt som de fornemmer dig og man når kun at få et kort glimt af dem. Lige nu må jeg indrømme at jeg faktisk er usikker på hvorvidt Liceu rotterne er mus eller rotteunger...
Nede på perronerne ser man dem aldrig. Der er lys og støj næsten hele døgnet.
Forleden læste jeg i en af gratis-aviserne at på en del af gaden: Av. Josep Tarradellas, er problemet nu så stort at rotter er blevet "flyvende"... og her er ikke snak om den "flyvende rotte" duen... men om den almindelige rotte. De er nu flyttet op i træerne... hvilket gør at nogle af beboerne her med store træer uden foran vinduerne ikke længere tør at åbne vinduerne af frygt for at rotten skal flytte ind. Rotter kan jo som bekendt springe højt og langt. Der var interview med at par af beboerne og her nævnte de at de kunne se rotterne i træerne. - Nu skal det lige siges at Spaniere er gode til at lave et stort drama ud af hvad som helst... men rotter er en ækel sag man ikke ønsker i sit hjem, og boede jeg der var jeg nu nok også blevet en kende hysterisk.
1. mar 2009 11:03, Barcelona
...Filmen jeg så i går aftes. Den er helt fantastisk og har bestemt fortjent hver en oscar...
Jeg tror det er en af de film jeg bliver nødt til at skal se igen.