19. Feb 2010 09:31, Barcelona
...Det skulle man jo mene, ikk?
Der er mange kulturelle forskelle mellem en dansker og en spanier. Nogle af dem er små og nogle er store... og man kan hver især tænke sit... Lad os bare tage ordet tak!.
Som en velopdragen dansker siger man tak... for stort set alt. Tak for mad, tak for lån, tak for dit og tak for dat... I Spanien siger man ikke tak!. I hvertfald ikke tak for mad eller tak for lån eller tak for dit eller tak for dat... Tak skaber distance. Jeps distance... I Danmark vil man jo nok mene at det bringer folk tættere sammen. Tak!. Vi har endda vores ordsprog "Tak er kun et fattigt ord"
Der er stadigt mange danskere som ikke siger tak. - Men det er nu slet ikke dem eller deres "uopdragenhed" jeg vil tale om... Næh. det er Spaniernes... men er de uopdragne...?
Hvor har jeg taget mig selv mange gange, de sidste 3 et halvt år, i at tænke "Du skal da ikke sige tak!" ...altså med den der lidt forargede indvendige lyd og hvor jeg jo rent faktisk mener... "Tag lige og sig tak!".
Men Spanierne siger ikke tak... og da slet ikke mellem venner eller familie. Jo selvfølgelig, får man en gave siger man tak... men man siger ikke tak, hvis nogen holder en dør, eller for mad, eller hvis man får rakt en kop kaffe eller en drink eller... det skaber distance...
Bestiller man i en bar en kop kaffe og tjeneren som man ikke kender stiller den foran en kan man da godt sige tak... for man kender ham ikke så distancen er ok... men kommer man i en bar ofte og man egentlig "kender" eller kender tjeneren så siger man ikke tak... det skaber distance...
I mit hoved virker det helt helt forkert... for jeg siger altid tak. Jeg har faktisk ikke bestilt andet end at sige tak og skabe distance i min tid her i Barcelona...
Skal jeg mon holde op med at sige tak når folk sender mig lakridser og ugeblade og guldkarameller...? ;-) - Jeg vil jo nødigt skabe distance... ;-)
Ihvertfald har jeg besluttet mig for et lille forsøg, hvis jeg ellers kan... Jeg vil holde op med at sige tak til venner... (altså efter spansk maner)... og jeg vil også holde op med at sige tak de steder jeg kommer ofte... - F.eks siger jeg altid tak til kassedamen når hun giver mig min kassebon og byttepenge... (også selvom byttepengene jo rent faktisk er MINE).
Nu vil jeg indvolvere mine spanske venner i mit lille takke-forsøg... og ikke sige tak, for jeg vil jo ikke skabe distance... og jeg vil jo gerne være og virke integreret...
Der findes så mange små kulturelle forskelle som skaber forargelse og forundring pga. uvidenhed. - Jeg har først fornyligt lært at tak skaber distance... hvem skulle tro at et fattigt ord kan skabe distance...?
Nu skal ordet distance jo lige tages med forsigtighed... men det invitere ihvertfald ikke til fortrolighed eller venskablighed... hvis det bliver sagt de "forkerte" steder.
Så næste gang jeg tænker "Du skal da ikke sige tak!" - så tror jeg at jeg vil prøve at mene det uden nogen former for ironi... for måske er det en god ven... personen er spansk... eller...
Men til dig der læser dette vil jeg gerne sige tak fordi du læser med ;-) (nu håber jeg ikke jeg skabte distance)
(foto fra 
