Smukke Søndag...
28. Mar 2010 17:09, Barcelona
...Blå himmel og solskin og 20-22C. Frokost på en terasse og is langs stranden... solskin på næsen... og afslapning og ... aahhh....!
Smukke Smukke Søndag.
Velkommen forår... ;-)
...At flytte til Barcelona - og livet i Barcelona
28. Mar 2010 17:09, Barcelona
...Blå himmel og solskin og 20-22C. Frokost på en terasse og is langs stranden... solskin på næsen... og afslapning og ... aahhh....!
Smukke Smukke Søndag.
Velkommen forår... ;-)
25. Mar 2010 14:36, Barcelona
Trommehvirvel...
Det er vist på tide at løfte tæppet for de seneste hemmeligsfulde opdateringer... ;-) Har ikke kunnet fortælle noget før da interne folk der vist nok læser med her endnu ikke var blevet opdateret...
Da jeg for nogle uger siden læste det interne job opslag for en helt ny position vidste jeg, at ikke bare var det job som skrevet til mig, men at jobbet var mit. Det kunne ikke være andres end mit. Den følelse har jeg aldrig rigtigt haft før når jeg har læst jobannoncer. Jeg har måske følt at det er lige mig eller at det lyder spændende, men jeg har aldrig før følt eller vidst allerede da jeg har læst en jobannonce at DET job er mit.
Jeg søgte, sendte mit ny-opdaterede og ny-polerede C.V. afsted til vores HR afd. og ventede så på at få en samtale... Der gik lang tid ...Og et ganske kort øjeblik fik jeg følelsen af at jeg måske havde overvurderet mig selv, da der endelig dumpede en email ind med en invitation til en samtale.
Jobsamtalen skulle foregå pr. telefon da den nye chef sidder på vores kontor i London. Der skulle køres 2 runder samtaler... første runde pr telefon hvor der skulle sorteres ud i ansøgere og runde 2 en "face-to-face" samtale (siger man egentlig ansigt-til-ansigt på dansk?).
Telefon samtalen var mit livs sværeste... dels var det på telefonen, man har ingen mulighed for at se hvordan modparten reagere... og så var chefen samtidigt den type som ikke siger en lyd mens du taler som "ok" eller "aha" eller andre lyde som angiver at der bliver lyttet... Et par gange var jeg lige ved at sige "Hallo... er du der...?" men jeg modstod... og talte bare og svarede på de "spørgsmål" der nu blev stillet... Egentlig kan man ikke kalde det spørgsmål for han bad mig nærmest kun at give eksempler på situationer, hvor jeg havde gjort/lavet/var/osv. ...det er hamrende svært, for situationerne man fortæller om skal jo gerne komme hurtigt og uden for meget tænketid ...og man vil jo også gerne give de gode eksempler.
Efter samtalen var jeg stadig nervøs og jeg havde en følelse i maven af at jeg havde neglet det job... det var mit og resten af dagen analyserede og analyserede og analyserede jeg samtalen... (var ved at blive lidt skør, nok mest på grund af manglende respons fra hans side).
Halvanden uge senere ringer HR hjem til mig efter arbejdstid og fortæller mig at de har valgt ikke at gå videre med anden runde af samtalerne ...for de så mig som den bedste kandidat til jobbet og spurgte om jeg stadig var interesseret. Herefter lød beskeden at de lige ville ringe til mig med en endelig afgørelse i løbet at ugen... - jeg studsede lidt over ordvalget "endelig afgørelse" for de havde jo lige sagt at jeg var bedste kandidat... men jeg vidste jo som hele tiden at jobbet var mit så jeg dansede lidt rundt i lejligheden... mens jeg forsøgte slå kold vand i blodet og vente på afgørelsen. Jeg ved at jeg har været oppe imod en masse dygtige kolleger.
En hel uge gik og først i går fik jeg den endelige afgørelse. Jobbet er MIT! ...årsagen til ventetid var naturligvis at de lige skulle afvikle de andre ansøgere, fortælle dem at det desværre ikke blev dem inden de kunne sige endeligt ja til mig.
Mit nye job starter den 12. april... og med et smut til vores kontor i London (3-4 dage) hvor jeg lige skal hilse på min nye chef og introduceres til mine nye opgaver. Jeg glæder mig så meget til at komme i gang. Virkelig meget... Det er jo en helt ny stilling så jeg kan selv være med til at forme den. Ingen at overtage fra eller leve op til...
...og så er det også slut med at sidde og tale dansk hele dagen.
- har efterfølgende talt med min nye chef igen... og denne gang fik jeg "feedback" på min snakken... - han var der i den anden ende... uden tvivl.
Aftenen i går blev fejret med ikke mindre end 2 par nye tillykke-med-det-nye-job camper sko... (jeg har ellers altid MEGET svært ved at finde sko, så at finde 2 par...) og en flaske champagne...
skoene: det ene par og det andet par
25. Mar 2010 11:08, Barcelona
...Men der ventes på tæppeløft, kan jeg fortælle at hvis man befinder sig i Barcelona på søndag kan man deltage i en Olympisk Vandretur.
...Disciplinen er ikke specielt olympisk, og man skal derfor ikke have trænet i flere år eller vundet flere konkurrencer for at opnå deltagelse... man skal blot have gode ben, godt fodtøj og lysten til lidt byvandring i 4 timer (uden pauser).
Institut Barcelona Esports har arrangeret denne 12 kilomenteres vandretur som tager dig med rundt til olympiske steder i byen... De fleste kan vel godt huske at Barcelona var værtsby i '92.
Dagen for denne begivenhed er søndag d. 28. marts... med start ca. kl. 09:00 (husk drikkevarer og evt. lidt snacks). Startsted: Den Olympiske Park ved statuen af Cobi (olympiadens maskot).
Turen går forbi den olympiske ring (stadion) og til den Olympiske by (Vila Olimpica)... samt andre Olympiske steder i byen...
Turen er gratis, ingen tilmelding nødvendig... og lad bare paraplyen blive hjemme for vejrguderne spår sol og ca. 20ºC
24. Mar 2010 16:27, Barcelona
Har fået de gode nyheder i dag som jeg "forventede" at få i mandags...
Jeg ved godt det er lidt tarveligt at skrive sådan og så ikke fortælle mere... men lige nu kan jeg bare ikke...
...var der webcam på på bloggen her ville i kunne se mig danse rundt og synge... Na nanana nanana nana nana... nananaaaaaaa..... ;-)
Fortsættelse følger...
22. Mar 2010 10:22, Barcelona
...Jeg har store forventninger til i dag. Håber meget på de bliver indfriet.
- det er alt jeg kan sige om det lige nu ;-)
21. Mar 2010 13:28, Barcelona
...Er techno virkelig musik... og kan det virkelig passe at det har slået både 80'er og 90'er musikken ihjel på nutidens dansesteder...? Hvordan danser man til techno og hvorfor er det lige at de kulørte blinkende pærer er skiftet ud med skarpt blinkende laserlys som kun er med til at vildlede dig rundt i lokalet så du ikke kan se hvor du faktisk befinder dig...?
Jeg spiste "dinner" i går på en af Barcelona's hotte in-steder. "Carpe Diem Lounge Club" som er frokost og aften restaurant... og efter midnat et af byens hotte dansesteder med extremt dyre drinks... (med meget lidt alkohol).
Vi var 9 tøser afsted... den ene fyldte år og blev fejret på bedste vis. Middagen var god, vinen super.. og restauranten er virkelig hyggelig. Efterhånden som folk bliver færdige med at spise fjernes borde og stole og restauranten omdannes langsomt til en loungeclub... hvor man helst kommer i 10 cm høje hæle, miniskørt og en fin udskæring så man ikke lader meget til fantasien...
Vi var knapt færdige med desserten før technoen begyndte at tordne ud af højttalerne... og straks regningen var betalt blev vi smidt væk og sendt til hjørnet hvor baren er... en runde strawberri daquiries blev bestilt... den nette sum af 14 euro stykket... (kr. 105,-) med et minimalt indhold af alkohol... jeg må indrømme at jeg havde forventet et niveau af alkohol som i det mindste kunne dulme smerten i mine ører fra den dunkende techno der tordnede ud af høttaleren lige bag mig... (skal man være virkelig stiv eller høj på et eller andet for at syntes at techno er fedt??)
Da vi havde drukket færdig var stemningen for at forlade stedet heldigvis enstemmingt... - en skam et sted som dette forvandler sig til at drughule efter midnat... ja jeg kalder det en drughule fordi jeg ganske forudindtaget formoder at man er nødt til at indtage stoffer for at holde ud at være der efter midnat...
Vi gik i en stor bue uden om barene, hvor man skal betale en entre på 15-20 Euro, men til gengæld så får en "gratis" drink i baren. Dels var der lang kø og dels er det mange penge at betale for en drink... - syntes jeg.
Vi kom samlet ind på en bar i nærheden af restauranten vi lige havde forladt... men med samme dunkende techno... og blinkende laserlys... Her var det jeg tog en beslutning om ikke længere at lyve om min alder... for hvis jeg ikke kan leve det så... ;-) og jeg tog også beslutningen om at finde en metro der kunne bringe mig hjem...
Er tecno virkelig musik? eller er det bare en masse støj... ? i mine ører lyder alle numrene ens... eller måske er det i virkeligheden bare det samme nummer jeg hører hele tiden...
Jeg mener ikke at jeg bare er snerpet hvad angår nutidens musik for der er masser af det nye musik jeg køber... og lytter til med stor fornøjelse...
...kan man lære at acceptere techno så man ikke skrider hjem fra en ellers hyggelig aften i selskab med veninderne... som egentlig heller ikke bryder sig om det... men bare lader som om... ?
19. Mar 2010 14:17, Barcelona
...dagens frokost er indtaget under åben himmel uden jakke på.
Mine kinder vidner om sol...
...i morgen lover vejrudsigten - delvis overskyet men 22ºC - hvilket jo slet ikke er skidt... og måske at solen kan jage de få skyer væk...?
Jeg har i morgen en "fødsesldags"frokost som jo eventuelt også kan indtages under åben himmel... en veninde havde nemlig fødselsdag d. 5 marts og jeg selv d. 9. marts... så det kan være det kræver lidt Cava... ?
19. Mar 2010 12:50, Barcelona
...Mit mobil selskab movistar er lidt specielle. For det meste man skal foretage sig med dem skal ske online. Det er jo også helt i tidens ånd og så sparer man jo tid for kø i deres butikker... men alligevel foretrækker jog nu alligevel i visse henseender at klare nogle køb ansigt til ansigt...
Egentlig skulle jeg lige til at skrive... Specielt hvis jeg skal handle elektronik, men... jeg bestilte jo uden videre tøven min iMac online... og før den min DELL... og... - så hvorfor ikke også forny sin mobil kontrakt med en ny telefon online...
Jeg har længe gerne ville have en ny mobil. Min nuværende Nokia 6500 har jeg været ked af stort set lige siden jeg købte den. Jeg har på intet tidspunkt syntes det var en fed telefon udover designet... som er fin og elegant. Telefonen selv er ikke noget at råbe hurra for... hvis man vil høre min mening.
Nu har jeg så lige bestilt en ny telefon online. En Nokia 6710 Navigator... den har fået både både plusser og minusser i min rundspørge, men folk, behov og forventninger er jo forskellige...
Årsag til min køb nu er at jeg bange for at min telefon ikke klarer den meget længere... så nu tør jeg ikke vente. - I går aftes faldt den nemlig ned i en spand med vand... og har ganske overraskende overlevet både fald og "svømmetur" som varede ca. 3-5 sekunder...
Som jeg har beskrevet i andre indlæg bruger vi det første kolde vand fra bruseren til til toiletskyld... der står derfor ved siden af toilettet denne spand(med vand)... og lige i går stod denne spand lige lidt for tæt på toilettet... og lige præcis i går valgte min mobil at kravle ud af min bukselomme mens jeg sad på toilettet... og plask... den hoppede ned i spanden med vand... om det var et uheld eller om min mobil har selvmordstendenser fordi den kan mærke at jeg ikke elsker den ved jeg ikke... men et er sikkert... når den nye mobil ankommer bliver denne sendt til de gamle mobilers kirkegaard... hvor den så kan afgå en stille død... for det kan ikke vare længe før de indre dele begynder at ruste... eller vise at den faktisk tog skade ved faldet... og svømmeturen.
...jeg er faktisk mere end overrasket over at den ikke tog mere skade. Skærmen er stadig intakt... og tasteturet virker fint... der er lyd igennem...
Tror faktisk at det er det sejeste ved min nuværende mobil... den kan "svømme" og overleve... :-)
17. Mar 2010 14:34, Barcelona
En af mine veninder skal giftes med hendes katalanske kæreste/forlovede d. 14 maj i en lille hyggelig kirke inde midt i Barcelona ...Og jeg har i den henseende fået stillet to vigtige opgaver foran mig...
1. Jeg har fået fornøjelsen og æren af at være vidne.
2. Jeg skal påske lørdag være smagsdommer... da der skal smages mad til selve middagen... - endnu en opgave jeg fint tager til mig.
Nu skal der så bare findes en fin kjole til d. 14. maj... men der er jo stadig masser af tid.
15. Mar 2010 14:21, Barcelona
...Trods blå blå blå himmel og høj sol og ca. 15ºC lod jeg mig ikke friste udendørs... - Fredag eftermiddag traf jeg en beslutning om at afslapning stod øverst på listen... og "lave ingenting" stod næst, få sovet ud stod som nummer 3 og husk siesta som nummer 4
Lad mig opsummere...
1. Afslapning
2. Lave Ingenting
3. Få Sovet ud
4. Husk Siesta
5. Lav sunde juicer af hvad du har i køleskabet for der bliver ikke købt ind.
6. Husk at slappe af...
...derfor er bloggen heller ikke blevet opdateret i weekenden.
HELE fredag aften og HELE lørdag blev tilbragt i sengen, og det var skam ikke fordi frk. Raunsbjerg følte sig utilpas eller var syg eller på nogen må var tvungen til at blive i sengen... næh... det var skam lyst. Nattøjet blev beholdt på fra fredag aften til søndag aften hvor jeg kun lige gik udenfor i 10 minutter fordi jeg var nødt til det.
...stod stort set kun ud af sengen hvis jeg skulle på toilettet eller hente noget at drikke/spise. - Fik set 5 film og hele første sæson af "Sex and the city..." - jeg har har hygget mig. 100% - stort set ingen telefon, Internet, kontakt til omverdenen... bare mig, og min store Mac-skærm... som fungere faktastisk som TVskærm...
Nu er en ny uge begyndt... og hvem ved hvad den bringer...?
P.S Nej jeg har ikke fortrudt at jeg ikke har været udenfor en dør hele weekenden... eller at jeg "bare" har ligget i sengen og set film... det har bare været fantastisk.
11. Mar 2010 11:30, Barcelona
...Sneen der faldt i Barcelona i mandags er det helt store samtale emne. Folk har taget billeder. Vist billeder frem. Der bliver delt oplevelser. Fortalt om forsinkelser, manglende busser... ufremkommelige veje. Væltede træer...
...Altsammen "bare" på grund af sne. - Sidst jeg så sne i Barcelona var på toppen af Tibidabo... som jo ligger højt og der lå det i max. en halv dag. Når folk har snakket om sne i Barcelona er det gerne med et grin som ... "Jo... det sneede i en halv time...." eller noget i den retning...
Så da jeg drog på Cava-udflugt i mandags med min familie på slæb tog jeg mig ikke særligt meget af det da der faldt lidt sne sammen med regnen... Det ville jo ikke blive liggende...(!) - Det var jo i følge statistikkerne ret sikkert...
Sluden blev til sne ...og snefnugene der faldt var STORE. MEGET store. Sneen faldt hurtigt og den blev liggende. Vi kom frem uden forsinkelser og fik vores rundvisning. vi var de eneste på dagens rundvisning fordi alle andre havde meldt afbud (pga. regnen) - Da vi kom ud fra vores rundvisning sneede det stadigt... og der lå nu ca. 15 cm. sne... 15 cm sne er jo meget nå sneen ifølge statistikkerne ikke bliver liggende... ;-)
Turen hjem blev en oplevelse i sig selv som allerede beskrevet... hvad der skulle tage 45 minutter blev til FEM timer...
Jeg har nu lært at det er 42 år siden at Barcelona sidst fik så meget sne... og det er jo derfor ikke noget under at alt bliver kaos og at de ikke aner hvordan de skal håndtere situationen... - eller at folk tager billeder af sneen...
For en dansker virker det lidt komisk at folk lader sig fotografere med en snebold i hånden som om at det er helt helt usædvaneligt... men det var præcis hvad folk gjorde her... og det er jo usædvaneligt... specielt hvis det er 42 år siden sidst...
Sneen er væk. Der er kun får spor tilbage af den. Der ligger ganske få bunker hvor sneen er blevet samlet ved vejrydning... men ellers handler det mest om knækkede grene eller væltede træer...
Ingen her er eller var forberedt på den sne vi fik... og selv min familie som kom på besøg havde jo ikke tøj i kufferten til vintervejr... de kom for foråret... og jeg havde jo selv i sidste uge fortalt dem at vi havde 14-16 grader midt på dagen i solen... Og i mandags havde vejrudsigten også kun lovet regn...
Tilgengæld fik vi et snefald som folk vil snakke om længe og i flere år frem... for sidst der faldt bare en smule sne i Barcelona er 4-5 år siden... og det varede kun kort...
10. Mar 2010 13:12, Barcelona
...De var stukket af fra kulden og sneen og drømte om at mærke foråret i deres ansigter.
Da min familie ankom i søndags var der ca. 10-12 grader... og overskyet... men jo alliegevel pænt lunere end i DK...
Da vejrudsigten for mandag lovede regn det meste af dagen, planlagde jeg en tur til Cava'riet Freixenet som ligger et stykke udenfor Barcelona. Regnen blev allerede om formiddagen til slud... og så udviklede det sig til sne... en sne der bare blev ved og ved og ved med at falde...
Da vi forlod Barcelona for at begive os mod Sant Sadurni d'Anoia hvor Freixenet holder til lå der kun ganske lidt sne og efter hvad jeg havde hørt om sne i Barcelona fra de lokale så kunnem an forvente at det ikke ville blive liggenede og at det hurtigt ville blive til regn igen...
Turen til Sant Sadurni d'Anoia tog som normalt ca. 45 min med tog... vi havde en hyggelig privat rundtur... (privat tour da der ikke var dukket andre op... ) Turen hjem derimod udviklede sig til en lang rejse på 5 timer (FEM timer)... i Sant Sadurni dukkede toget op til tiden og kørte stort set uden problemer/forsinkelser de første 2 stationer... og derfra sad vi så og ventede og ventede... bilkøerne på vejene blev længere og længere da de jo slet ikke er gearet til denne slags vejr... de har ingen vinterdæk og blilisterne er ikke vant til at køre i det... og så er der jo lidt bjerge de skal bevæge sig igennem... og op og ned af bakke på glatte veje uden snedæk skaber store forsinkelser...
På et tidspunkt efter at havde siddet i toget der nu havde holdt stille i 2 en halv time ved Molins Rei stod vi af for at se om vi kunne finde en bus eller fange en taxi som kunne køre os til nærmeste metro station koste hvad det koste ville... men der var intet at få... istedet blev vi kolde og våde... Nok ikke lige hvad hverken jeg eller min familie havde ventet... Det snede og snede...
Vi forlod Sant Sadurni kl. 16:54 med toget og var hjemme ca. kl. 22:00... Alt trafik går i stå og ender i kaos... - En helt speciel oplevelse...
Folk tog billeder af sneen... de snakkede om at det ikke havde sneet i 4 år og dengang blev det slet ikke til så meget...
Et stort træ (godt nok med tynd stamme) var knækket og lå ud over vejen hvor jeg bor... flere grene fra palmerne var knækket af...
Her kan i se masser af billeder fra avisen La Vanguardia som har fotograferet det utrolige vejr...
Heldigvis fik min familie lov at smage foråret lidt da vi dagen efter sad på en terrasse ned ved havet og så på kæmpe bølger... men solen varmede os op... med de 12-14 grader den nu kunne præstere dagen efter et heftigt snevejr...
6. Mar 2010 11:06, Barcelona
...Spanske pengeautomater bliver ved med at imponere mig. Det lyder nok lidt spøjst... men det gør de altså og det er på den gode måde...
Der er efterhånden ikke det man ikke kan med en spansk pengeautomat begynder jeg at tro... så længe det indvolvere penge...
Jeg har vistnok skrevet om dem før... men i går tabte jeg nærmest kæben og blev en smule stum... og jeg har vistnok stadig lidt ondt i hagen fra da kæben ramte gulvet...
Min flatmate have problemer med at overføre sin del af huslejen til mig så hun betalte mig i kontanter... det er lidt mere end jeg har lyst til at rende rundt med på mig så i min frokost pause i går tog jeg lige forbi banken og stillede mig i kø for at sætte pengene ind...
Da det endelig blev min tur ved disken og jeg havde gjort opmærksom på at jeg gerne ville sætte penge ind på min konto sagde bankmanden...
- Hvorfor bruger du ikke automaten?
Jeg gloede lidt på ham og tænkte først lidt mit... og jeg ved at mit spanske nu er så godt at jeg ikke længere er i fare for at blive misforstået lige på dette område... så jeg gentog...
...Jeg vil gerne sætte penge IND...
Ham: (denne gang ganske langsomt og tydeligt) HVORFOR-BRUGER-DU-IKKE-AUTOMATEN?
Mig: Eehhm.... ??
Ham: Kom med mig!
...Jeg fulgte ham hen til automaten hvor han bad om mit kort som jeg gav ham... - en række valgmuligheder åbnede sig... og han trykkede på "ingreso" (indbetaling)
Ham: Hvor meget sætter du ind? spurgte han mens han trykkede på endnu en valgmulighed: "med kuvert", hvorefter en kuvert poppede ud af maskinen...
Jeg svarede ham og gav ham pengene som han nu stoppede i kuverten og som han derefter lukkede møjsommeligt med tapefunktionen... - han tastede nu beløbet ind på skærmen... og stoppede kuverten ind i det åbne hul på maskinen, hvor kuverten nu forsvandt ind. Lågen lukkede og pengene var nu væk... - og jeg... jeg stod bare og gloede...
Mig: Jamen....!
Ham: Ja!?
Mig: (med en helt klar forstilling om at nu stod de jo først på kontoen i løbet af mandag eller tirsdag for de skulle jo lige først finde kuverten og tælle pengene...) - Jamen, så kan jeg jo ikke se de indsatte beløb nu... !
Ham: Jojo da! siger han
...og vi fandt frem til saldoen som ganske rigtigt viste at der lige var indsat et beløb...
Ham: Så er du fri for at stå i kø...!
...Jeg takkede for hjælpen, og forlod banken, stadigt temmeligt usikker på om jeg havde forstået hvad der lige var sket... - Havde jeg lige indsat penge på min konto i PENGEAUTOMATEN?
Teknologi er sgu fantastisk...
4. Mar 2010 11:37, Barcelona
...Jeg burde sætte mig ind på Plaza Cataluña eller På las Ramblas hvor mange folk færdes og tigge dem om at af give mig deres tid... - Jeg vil der sidde med et skilt hvor der står... "Vær rar at hjælpe... jeg har brug for mere tid..." - Jeg har dog ikke lige helt fundet ud af hvordan jeg aftager det de kan undvære... og egentlig har jeg jo slet ikke tid til at sidde derinde..
Jeg savner flere timer i døgnet... mere tid. Tiden løber bare afsted og jeg når ikke noget... - Jeg har i den seneste tid været mester i at booke hvert eneste minut af "døgnet" så når jeg endelig er hjemme er det bare for at børste tænder og sove...
Jeg tager ud af døren om morgen kl. 06:50 og er hjemme igen kl. 23:30... Nu er det jo ikke arbejdet der tager al min tid... men efter arbejde har jeg spansk undervisning, mødtes med venner, haft andre gøre mål ...og ...og tiden er bare væk... jeg skulle nok kunne klemme 4-5 timer extra ind i døgnet så jeg lige kan nå at få vaske tøj, få ryddet op derhjemme for jeg får jo bare smidt tingene fra mig når jeg er hjemme... - har ikke haft tid til bloggen, til at læse blogs, til at skrive i det hele taget, til at tage fotos... til at lave lektier... til at slappe af... tid søges... - Har du lidt tid i overskud overtager jeg det gerne.
Lige nu glæder jeg mig til weekenden, selvom at lørdag ER booket op med en fødselsdagsfrokost og en fest hos en kollega... og en del mere...
Søndag bliver den store dag... hvor der forhåbentligt kan slappes lidt af... jeg får nemlig besøg hjemmefra. Min mor, min søster og min bror kigger forbi... de 3 uden deres vedhæng og børn... eller det vil jo sige at min mor har jo sine børn med... ;-) - De bliver i et par dage hvor jeg naturligvis har clearet kalenderen for dem.
Indimellem har jeg masser af tid... tid til det hele og andre gange så er hvert minut og sekund booket... og der kan ikke klemmes mere ind... Og selvom jeg nu søger tid må jeg indrømme at jeg engang imellem faktisk godt kan lide at skulle noget hele tiden... for jeg ved jeg selv har valgt det og jeg ved det kun er i perioder... og pludselig bliver der nemlig klemt en "STOP-dag" ind hvor det er tid til at koble lidt ned igen...
Men lige nu tager jeg gerne i mod både minutter og halve og hele timer... ;-)
4. Mar 2010 11:23, Barcelona
...Jeg håber virkelig at Colin Firth vinder en Oscar når det søndag nat afsløres hvem der har gjort sig fortjent... og selvfølgelig også Tom Ford som har instrueret filmen...
"A Single Man" er efter min personlige mening hans bedste rolle nogensinde. Han spiller virkelig fantastisk.
Selv politiken har rosende ord til overs for hans rolle...
...Jeg kunne godt finde på at tage ind og se den igen.
1. Mar 2010 12:09, Barcelona
...Jeg er ikke den store spillefugl. Heller ikke selvom der er flere millioner i spil... - jeg ved godt at for at vinde er man nødt til at spille, men jeg vinder aldrig... (sender nogen lige en kleenex og en tudekiks?)
...eller det passer faktisk ikke, for en gang for mange år siden, da man stadig selv skulle skrive sin adresse på lottokuponerne og aflevere den ene halvdel til tipshandleren... vandt jeg faktisk 1600 kroner som akurat var prisen på den skindjakke jeg havde forelsket mig i...
Her i Spanien her jeg indtil videre kun kastet penge i spil ved julelotteriet "El Gordo" hvor der er virkelig store penge i gevinst hvis man er heldig.
Men... lettere inspireret af kollegaer som har vundet mindre gevinster i "Euro-millions" så vil jeg også deltage i den kommende fredagens trækning hvor der lige nu er ca. 45.000.000 i spil... og så tænkte jeg at nu jeg var i gang kunne jeg jo også ligeså godt gå efter de 21.300.000 i gårsdagens trækning også... "El Gordo de La Primitiva" - Her skal man vælge de 5 rigtige numre ud af 50 + et "nøgletal" mellem 1 og 9 ...Og jeg vandt... jeg vandt!!... på hele 2 rækker.. Jeg vandt dog kun 6 euro, og de bliver nu sat i spil til næste søndag. - Måske man er heldig...!!
6 euro er jo ikke helt nok til at KØBE en lejlighed her i Barcelona...
...så lidt ramt af spille feber lige nu, grundet søndagens gevinst, fortætter jeg lidt. Der skal jo være nogen der vinder, og den "nogen" kan jo lige så godt være mig ;-) Og gevinsterne skal jo bruges til noget... Ikk?