23. Apr 2010 15:31, Barcelona
...Det har været en anderledes oplevelse at være gidsel (strandet) i London. Jeg fik fornemmelsen af at gidseltageren var flink men temmelig lunefuld... for hun (Vulkanen) sagde "Du må gerne gå... hvis du kan finde vejen ud" og hun sagde det velvidende at det ville være meget meget svært.
Jeg har rejst meget, men har aldrig oplevet noget lignende. Det har ingen tror jeg.
Da min første hjemrejse blev aflyst (torsdag) ringede jeg roligt til firmaets rejsearrangør og bad dem finde mig et nyt tidspunkt... jeg fik en ny booking til lørdag og måtte på ny checke ind på hotellet. Fredagen gik og som nyhederne blev læst op på tv og opdateret på de forskellige nyhedssider kunne jeg godt mærke hvilken vej vinden blæste. Jeg vidste at sandsynligheden for at jeg kom hjem om lørdagen ikke var særlig stor. Lørdag morgen checkede flyselskabets hjemmeside og ALLE afgange var aflyst...
Gode råd var nu dyre. Bogstavligt talt. Selvom jeg var på business rejse og firmaet betaler det hele, så skulle jeg selv lægge pengene ud... Nu er London jo ikke det værste sted at strande, men heller ikke det billigste. Specielt er det svært at nyde London når man ikke ved hvor længe pengene skal strække for jeg skulle jo betale Hotel og mad hver dag... - Der var flere der sagde til mig, jamen Annette du skal jo også spise i Barcelona så den udgift er jo ikke så anderledes. Men det er den. For i Barcelona er jeg ikke nødt til at spise alle mine måltider ude... Hvad jeg spiser for i London på en dag, når der skal spises ude, kan jeg stort set leve for i en hel uge i Barcelona. (morgenmad 7-10 pund - frokost 7-10 pund - aftensmad ca. 15-20 pund)
Jeg blev også meget overrasket over mange af de ellers godhjertede forslag der kom... "hvorfor tager du ikke bare toget" - "hvorfor tager du ikke bare bussen" - "hvorfor tager du ikke til Danmark" - "hvorfor gør du ikke". Jeg kan sagtens sætte mig ind i at når man ikke står i situationen er det svært at vide eller sætte sig ind i hvor omfattende dette "cirkus" er/var. Ca. 2 millioner turister/forretningsrejsende/gennemrejsende var strandet i hele UK. Alle vil gerne hjem. Tog og bus og færge billetter var lynhurtigt udsolgt... og flere dage frem.
Lørdag brugte jeg flere timer på Internettet og brugte alene ca. 10 forsøg på at booke en billet fra London til Paris med bus... ALT er udsolgt og næsten umuligt at finde plads... så jeg var lykkelig da der endelig stod at min billet nu var booket og betaling gennemført... - Nu skulle billetten fra Paris til Barcelona så bookes... og jeg havde forestillet mig tog. Hurtig tog. Jeg var endda mere en villig til SELV at betale 240 euro for at rejse første klasse fra Paris til Barcelona som var eneste mulighed på toget... - eneste problem var at de billetter skal bookes mindst 7 dage forud på Internettet og skal man bruge dem før skal man henvende sig på billetkontoret. Køen foran billet kontoret var lang. Meget lang. Jeg indsætter et billede i løbet af weekeneden og folk havde stået i kø i flere timer. - Det lykkes mig istedet at booke en anden bus... fra Paris til Barcelona. - 35 timer fra start til slut. - En rejse jeg ikke så frem til.
Nu med billetter booket og viden om at Mandag aften kunne jeg begynde min rejse hjem... var jeg i stand til at nyde London. Så hele søndagen blev brugt i selskab med Tina - Omme i London og hendes mand. Det blev til typisk pubmad, en fin rundvisning og dejlig aftensmad... inden de kørte mig tilbage til mit Hotel. Og ikke nok med det, så var vejret dejligt. Tina og husbond. TUSIND tak for god behandling. Jeg kigger forbi næste gang ;-)
Mandag aften gik turen så mod Paris og jeg må sige jeg blev overrasket over hvor god benplads der egentlig var... det gjorde den del af turen lidt mere behagelig... og jeg var i stand til at sove det meste af vejen. - Jeg havde 6 timer i Paris, hvor jeg fik set Eiffeltårnet og Notre Dame... fik morgenmad på en fortorvs café. serveret af den mest snobbede franske tjener man kan forestille sig...
Tilbage til Busstationen, hvor jeg måtte stå i kø i halvanden time for at checke ind... - mine forventninger til bussen var nu vokset og jeg regnede med samme benpladsforhold da busselskabet var ejet af sammeselskab om fra London til Paris... Men jeg blev klogere... jeg sad praktisk talt med personen foran på skødet. Mine knæ skrabede mod sædet foran... og jeg var langt fra den eneste med dette problem. Det eneste plus ved turen var at jeg sad ved siden af flot, spansk fyr, som var på vej mod Madrid. Han var som man siger i Spanien MUY SIMPATICO. Vi skiftede til at sove på hinandens skuldre...
Det har nu taget et par dage at ryste busrejsen af sig. Men hjem kom jeg ...og lad mig lige for god ordens skyld nævne at det er ikke en rejse jeg kommer til at foretage mig mig sådan lige med det samme... faktisk planlægger jeg ikke sådan en tur igen. så hellere vente på hotellet til der igen flyves...
Jeg mødte folk som havde oplevet at blive "smidt ud" af deres hotel fordi deres værelse var forudbooket af andre personer... så de kunne ikke blive længere og måtte finde nye steder at være. Selv blev jeg tilbudt at blive feriebarn hos Tina, og havde jeg ikke haft billetterne hjem så tror jeg at jeg havde takket ja tak. - Det har været en oplevelse. Det har været frustrerende... og så har jeg fundet det interessant at se hvor forskelligt folk håndtere situationen. - Der er folk der har stået i en situation langt værre end min.
