...ja det er det ikke denne weekend desværre. Jeg syntes dog stadig at verdens regeringen ved lov burde indføre en 3-dages weekend for alle. ;-) Men får vi det vil vi sikkert bare have 4 dage... og så 5 dage... og...
Min korte weekend, ja den føles lidt kort, er fløjet afsted. Jeg har fået gjort rent, vasket tøj, læst i solskinnet selvom det dog har været skyet det meste af tiden... gået ture... bagt både kage og brød, været ude at spise med venner, set filmen Burlesque (som jeg syntes var OK... ikke fantastisk, men slet ikke dårlig).
Herudover er jeg blevet brændt af af 2 personer som havde ringet at de gerne ville komme forbi og se værelset... men de dukkede aldrig op.
Nu vil jeg bare bruge min søndag aften hjemme. Gøre mig klar til i morgen, få tøj strøget... lagt klar... få ordnet frokost til i morgen og så vente på at sidste afsnit af Lykke bliver klar på DR's hjemmeside...
For de som ikke kender Miguel Bosé kan jeg fortælle at han i Spanien er meget kendt. Han er sanger og laver faktisk noget ret fedt musik.
Men der er lige det... at jeg kan godt lide hans musik og han er heller ikke en grim mand at se på... men der er altså bare noget ved ham som jeg ikke kan lide og jeg aner ikke hvad der er (jeg mener jeg kender jo ikke manden personligt, så hvordan kan man sige at man ikke kan lidt ham) ...Men musikken, den fejler skam ikke noget.
...og nej det er ikke frosten der har bidt mig, men solen der har forsøgt at ændre min vinterkulør en smule. Modsat jer der har både sne og minusgrader... så har jeg i dag spist min frokost i dejligt solskinvejr og 25ºC. De 25ºC er altså direkte i solen... der er lidt vind som indimellem lige minder om at "hey... det kan godt være at det er lunt og dejligt, men det er altså ikke sommer endnu" ...Meeen Jeg smed altså alligevel jakken og sugede det sol til mig jeg kunne - og nu sidder jeg så her med let rød næse og kinder...
...Og så ved jeg ikke om det er nu jeg skal nævne at vejrudsigten lover vejr af samme skuffe/hylde weekenden over. Nøøøj hvor bliver det dejligt! Skal da helt sikkert sidde udenfor og læse lidt... (må hellere lige checke solcremen)
...På spansk kan valget mellem A og O være afgørende for om ordet holder sig på den stuerene side eller ej...
Jeg siger ikke hvad jeg sagde... Men her i frokost pausen har jeg lige lavet en "fatal" men sjov fejl... der blev i hvertfald grinet en del. Jeg vidste samme nano-sekund jeg havde sagt ordet at det var helt forkert... Jeg er nu lidt bange for at jeg skal høre for det i lang tid fremover.
Annette i Barcelona - Nu med fatale sprogfejl (igen).
...Eller det var nu nærmere Olsen Banden i Jylland vi så.
En af mine franske kolleger har blandt andet boet i Norge og rejst en del i Danmark. Han har forelsket sig i blandt andet Olsen Banden og har alle filmene med undtagelse af den seneste.
I går aftes havde vi arrangeret en aften med Olsen Banden... så vi sad og så Olsen Banden i Jylland. Han vil gerne at vi laver en Olsen Banden marathon... det ved jeg nu ikke helt om jeg orker, men ihvertfald skal vi lave en ny aften med dansk film.
Han er lidt utrolig når det kommer til sprog, han taler udover sit eget modersmål som er fransk, både spansk og catalansk, tysk og engelsk, norsk og holllansk... samt en smule kinesisk og russisk... han har bare et sprogøre der vil noget.
...Og så er jeg slet ikke misundelig over den tagterrase han har, med den fedeste udsigt over Barcelona... og "havudsigt..." og den er ikke mindre end 22m2. (jeg ville være glad for det halve...). Til gengæld skal nævnes er hans lejlighed ikke noget at råbe op om... for den har samme størrelse som tagterrassen. Det er meget lidt plads... og der bor de 2 mennesker. Selvfølgelig fedt om sommeren men knapt så meget om vinteren hvor terassen ikke kan tages i brug.
Men jeg vil have en tagterasse... i min næste lejlighed.
...Da jeg ikke lever i en tegnefilm hvor jeg kan løbe ud i ørkenen på kun 2. sec og skrige af mine lungers fulde kraft og så løbe tilbage igen på 2 sec. og alt er godt igen, vil jeg i stedet lukke øjnene og tage en dyyyyyb indånding... og endnu en.
Jeg har lige haft en på besøg som skulle se værelset... ligesom alle de andre syntes han at billederne var så fine... og værelset er stort og flot og lejligheden er stor og fin... men de syntes det er for dyrt... og de vil egentligt gerne bo tættere på centrum... og...
Hvorfor kommer man og kigger på et værelse hvis man allerede syntes at prisen er for høj...? Og hvorfor besøger man et nabolag man ikke har lyst til at være i fordi det ikke lige er centrum af centrum...?
Man har vel en ide om hvor og hvad og hvor meget...
aaarrgghhhhh...!
...træk vejret iiiiind... og pust uuuud... og gentag.... iiiiind... uuud... iiiiind...
...Det føler jeg altså lidt jeg har gjort i dag. Særligt på vej hjem.
For noget tid siden skrev jeg om de frokost "penge " vi får på mit arbejde i form af nogle "checks" (restaurant tickets - kaldes de) Jeg fortalte hvordan de "hober" sig op hjemme hos mig og hvordan jeg ikke får dem brugt... - Fisker skrev så i en kommentar at nogle steder i Madrid kunne man købe f.eks ost for dem. Alt dette glemte jeg lidt indtil for nylig da jeg kom til at snakke med en kollega om det... og hun kender lige sådan et sted. Så vi aftalte at tage afsted sammen efter arbejde i dag på hendes Moto (Scooter). Hun ville tage en hjelm med til mig.
Hernede må de jo køre en anelse hurtigere end herhjemme... og med myldertids-trafikken følte jeg altså at jeg levede livet lidt farligt. Det var første gang i 12-15 år jeg har siddet bag på et to-hjulet motor køretøj så jeg besluttede mig heldigvis for at have fuld tiltro til min chauffør.
Fremme ved butikken hvor jeg kunne bruge mine tickets fik jeg mine ostedrømme opfyldt. Jeg har købt 3 brier og en ost fra Galicien (aldeles fremragende)... lidt manchego... og en stykke ostetærte som jeg tror de har lavet i himlen... eller i paradis... eller et meget meget smukt sted...
Ud på moto'en igen hvor myldertidstrafikken var blevet stærkere og vinden også... - jeg er slet slet ikke vant til at færdes i trafikken sådan, men det var faktisk en meget fed fornemmelse, så længe der er kontrol over det fra chauførrens side. Og det var der.
Nu sidder jeg så her og guffer ost til den store guldmedajle... mens jeg sidder og bander en pige langt væk. Hun ringede tidligere i dag og spurgte om hun måtte komme og se værelset/lejligheden og vi aftalte kl. 20:30. Kl. 20:45 ringede jeg for at checke om hun nu også kom og om hun kunne finde frem til stedet. Jeg lavde callback til det nummer hun havde ringet fra, en fast net telefon. Hun (pigen selv) svarede opkaldet og fortalte mig at hun skam var taget hjemmefra og havde rejst langt, men var faret vild og ikke havde fundet stedet. Sjovt alt det der kan ske på 15 minutter, godt hun fandt hjem igen så hurtigt nu hvor hun har rejst så langt! Det var helt klart og tydeligt i telefonen at hun løj. Nu vil hun så gerne komme i morgen i stedet for, men jeg tror jeg takker nej tak. Jeg gider ikke sidde hjemme og vente på hende igen. I stedet for er der en franskmand som vil kigge forbi, så lad os se hvad han er for en type. Jeg håber sandelig at han er mere Simpatico end hende.
Nu vil jeg havde lidt mere ost. Det er fantastisk at ost kan smage SÅ godt og hvor er jeg glad for at det blev opfundet. Det er ikke sidste gang jeg lægger lidt "frokostpenge" i ostebutikken...
Jeg har intet imod mandage. Jeg ved de fleste hader mandage. Men jeg kan faktisk rigtigt godt lide mandage. Og vi har hele 52 af dem om året.
Misforstå mig nu endelig ikke. Jeg elsker fredage og syntes at det er på tide at verdensregeringen indfører en 3-dages weekend pr. lov ;-) Men Mandage er altså fantastiske.
Mandage er en ny begyndelse. Mandage er starten på en ny uge... en ny uge som bringer masser af nye overraskelser og udfordringer med sig i ærmet. Mandage skal bydes velkommen og mandage skal omfavnes... Mandage bringer nyt med sig.
Håber du få en fantastisk mandag og en rigtig god uge.
...Det er sæson for blodappelsiner. De er billige og smager helt fantastisk... og så er de super super sunde og giver et ordentligt kick af C-vitaminer.
Blodappelsinerne er ikke særligt store og de fåes desværre kun i en kort periode... så det er med at nyde det mens man kan... Så nu har jeg lige presset 5 af slagsen... og nyder nu et dejligt glas blodappelsinjuice... Uhhmm...
Som himlen ser ud lige nu tror jeg at indtil videre holder mig indendøre. Den er grå og truende... og ser ud som om den kan finde på at åbne sig hvert øjeblik det skal være. Så nu er jeg gået igang med et par andre ting som jeg gerne vil have ordnet... og det er ikke ting der står på nogen to-do-liste... men ting som jeg virkelig har lyst til...
Ha' en dejlig søndag derude...
--------------------------- Update:Her ca. 40 minutter senere vælter regnen ned.
...Efter mit sidste tidligere i dag hvor jeg skrev om hvor doven jeg var, besluttede jeg mig at skulle luftes, med kameraet "om halsen". Det var gråt og luften lugtede lidt af regnvejr (regnvejr vi har fået og har her til aften). Luften gjorde mig godt og gav lidt energi selvom det var en anelse køligt.
Da det første fotomotiv dukkede op hev jeg kameraet frem og tændte og straks blinkede skærmen... "No memory card". Det er desværre ikke første gang at jeg har forladt hjemme med kameraet i tasken (eller om halsen) og med memory kortet hjemme på bordet. Så det er altså ikke blevet til mange billeder.
Til gengæld blev energiniveauet højnet lidt og jeg fik lavet et par ting på min "To-do-Liste"... hvilket egentlig betyder jeg fik ryddet op i en del men nu roder det bare mere i en anden. Noget jeg må ordne i morgen. (Måske). Hvis vejret er fint kan det jo være jeg forsøger mig igen med kameraet... Bloggen her trænger vist til lidt billeder fra lokalområdet. (ikke?).
...Er der lige en der kommer forbi og trækker mig op? Altså drejer nøglen i ryggen et par omgange så jeg kan komme igang?
Det har godt nok været en sløv lørdag indtil nu. Har godt nok vasket en maskinfuld tøj ...Og bagt nogle møgelendige boller... (de blev virkelig dårlige... mon det er fordi jeg i dag kom honning i dejen?), har siddet udenfor på en bænk i en park i nærheden og læst lidt mens himlen besluttede sig endeligt for at være grå... i morgens var den blå så grå, så blå igen og så grå igen... og sådan blev det ved indtil den forblev grå (det er den stadig) og jeg samlede mine ting og gik hjem og åd endnu en elendig bolle... nu er resten smidt ud.
Jeg har et par ting jeg gerne vil have lavet, men jeg skal hele tiden liiiige... (ved egentligt ikke hvad det er jeg liiiige skal, men det skal jeg altså...) Nu overvejer så at give mig selv et ordentlig spark så jeg kan komme igang... med mindre end selvfølgelig der kommer en forbi og drejer nøglen på ryggen... Så giver jeg en kop kaffe/te og jeg lover ikke at servere de elendige boller, for de er jo smidt ud...
...Og så overvejer jeg om jeg skal i biffen i aften og se Biutiful med min kære Javier Bardem. Den foregår jo her i Barcelona.
Ufatteligt at man kan være så doven som jeg er i dag.. men hey, det er weekend så det er vel tilladt at overse et par punkter på to-do listen...?
Regnen vælter ned over Barcelona og har gjort det stort set hele dagen. Det sker ikke så tit... men i dag har bare været kold og grå... og man har savnet den blå himmel.
Jeg har nu besluttet mig for at i morgen er hjemmearbejdsdag... bare fordi jeg kan. Så laptoppen er slæbt med hjem. Jeg kan sove en time længere, behøver ikke rejsetid (hvilket passer mig fint). Jeg kan få sat vask over... og nu har jeg lige sat en dej over til hævning i køleskabet... så i morgen når jeg bruser og klæder mig på... så bliver der bagt brød. Nu håber jeg det bliver godt for jeg havde ikke andet gær hjemme end lidt tørgær... og tror det måske havde overskrevet sidste salgsdato... - nu får vi se. Jeg håber brødet bliver godt.
I aften kommer en ung italiensk pige og kigger på værelset. Jeg håber hun er sød nok og at hun tager det. Jeg vil virkelig hade at skulle sidde med marts huslejen selv. (kryds fingere derude)
...selvfølgelig må det gerne regne. Det skal det jo indimellem. Vi har brug for vandet. Men ville det ikke være fantastisk hvis nu det kune regne fra en blå himmel i stedet for... Det er så gråt og mørkt i dag. Og mens jeg sidder her på kontoret sidder jeg og drømmer mig hjem "under dynen" med min bog og en kop te... lidt stearinlys.
Det er weekend lige om lidt og jeg overvejer lidt om jeg skal arbjede hjemmefra i morgen for så bliver arbejdsdagen lidt kortere... (ingen rejsetid - og jeg kan sove en time længere) men nu må vi se hvordan dangen og opgaverne udvikler sig.
...og arbejder jeg hjemmefra i morgen kan man jo passende sætte en plade boller i ovnen :-) elller noget koldt hævet brød som skal mixes i aften.
Det er i virkeligheden lidt for tidligt at anbefale og lovprise en bog inden den overhovedet er læst færdig... Specielt når man kun er på side 160 ud af 451 sider... så jeg vil ikke lovprise eller anbefale... jeg vil advare...!!
Hvis du har planer om at nå noget og lige har et par minutter til at læse... lad være! Jeg har mistet overblikket i metro og tog både her til morgen og på vej hjem... Kørte nærmest næsten for langt (bogens skyld!). ...Den er farlig!. Den slipper dig ikke. Pas på siger jeg!.
...Jeg modtog i går et kompliment som jeg er ret sikker på de fleste kvinder ville blive fortørnet over at modtage og i øvrigt slet ikke se som et kompliment... (hvilket jeg da sagtens kan forstå - jeg stod selv i samme båd for et par år siden... hvor jeg ville blive sur hvis nogen sagde det højt).
"Du ser lidt tykkere ud" fik jeg at vide... og for en som mig som kæmper for at tage et par kilo på er det jo næsten ren guf for øregangene at få sådan et kompliment... (har nemlig taget lidt på):-)
...Jeg drømmer underlige drømme nogle gange. Som f.eks at være Spaniens bedste klummeskribent... eller tapetdesigner med vilde give-aways... Og nu... ser det så altså ud som om at jeg forlader Barcelona. Altså i min drøm. Der er nogle der siger at kan man drømme det så kan man også gøre det og det er jeg helt med på men man skal vel ikke... vel??? Vel...?? for jeg skal ingen steder. Jeg bliver her. Om jeg så skal binde mig fast til noget. Barcelona må trives med mig de næste mange år...
Det var ikke engang en god drøm. Jeg tog tilbage til Danmark. Hvor jeg hverken havde bolig eller job... og himlen var bare grå i grå... en temmelig depresiv drøm. Jeg er heller ikke sikker på at jeg ville kunne vænne med til gråvejr 6 af årets måneder... så det var godt at vækkeuret ringede.
Dog var himlen også halvgrå her i går og vi fik lidt regn... men lige nu kigger jeg ud på en dejlig blå himmel... og selvom det i dag er blevet lidt køligt så ved jeg at mandeltræerne står i blomst og varsler forårets kommen... og vi har jo allerede haft nogle skønne lune dage.
Tilbage i 2008 fandt jeg den første økohimmel her i Barcelona. Og min lykke var gjort.
Her forleden sad jeg og surfede Internettet lidt, læste et par artikler om Barcelona... og sjældent klikker jeg annoncer, men denne måtte jeg klikke for den ledte mig nemlig lige til økohimmel nummer to. Ecoalimentari. (siden er på catalansk) Der eksistere ikke en egentlig butik... - den findes kun i cyberspace... så man placere sin ordre og så levere de. Og de har alt... undtagen frisk økomælk. (*...Suk!*) Og det fører økohimmel nummer 1 hellere ikke længere... (*...Endnu mere Suk!*) - Det er en af de ting jeg savner allermest... FRISK skummetmælk, og meget gerne øko.
_____________________________ Update:
Tjaaaa.... Så tror jeg lige jeg tilføjer et øko link mere (link er spansk). Her kan jeg nok få tilfredsstillet min trang til øko rengøringsmidler...
...Det har i dag været et smukt vejr, ikke helt lunt, men nok til at vælge at sidde indendørs hele dagen ville være en skam. Himlen var som vaneligt været blå, solen har skinnet og jeg havde glemt mine solbriller hjemme på hylden. Godt jeg havde min fine kasket på til at skygge for solen.
Jeg mødtes med en veninde ved to-tiden med planer om lidt vandring ved stranden og paella. Restauranten var som altid propfyldt og vi måtte vente ca. 40 min. for at få et bord. Restauranten ligger på Bogatell Strand (en af Barcelonas mange strande) og det er på dette tidspunkt af året ikke turister der kommer flest af der (om nogen) og derfor heller ikke turist paella der bliver serveret. Her laver de den nemlig selv. Og den smager pragtfuldt. Desværre er der mange (turist)restauranter der serverer dem fabrikslavede. Der er stor forskel på smagen.
Desværre blev den spist inden jeg fik taget et billede af den... men lidt strand fotos blev det dog til...
(hvis du kun kom her for at deltage i en give away så beklager jeg ulejligheden).
...Jeg må være blevet påvirket af nogle af de mange fine give aways på de mange forskellige blogs ude i blogland for i nat drømte jeg nemlig at jeg var i gang med at lave den vildeste give away her på bloggen...
Jeg drømte at jeg var den sejeste tapet designer... (Tapet designer ? aner ikke lige hvor det kom fra...?) og min give away ville være en omgang selv-designet tapet til vinderen... Vinderen ville simpelt have mulighed for at fortælle mig, hvordan tapetet skulle se ud... jeg vile hjælpe og så ville der blive trykt kun det X antal ruller som vinderen skulle bruge til det ene rum som man kunne vinde til... - Er det ikke bare den vildeste give away? - Desværre, er jeg ikke tapet designer og har lige pt. ingen planer om nogen vilde give aways... Jeg ville gerne jeg kunne gøre min drøm til virkelighed... men nogle gange skal drømme jo bare være drømme...
En veninde havde skevet til mig at hun havde sent mig en lille pakke... og kort efter lå der en seddel i postkassen om at jeg kunne hente den på posthuset. Der var jeg så forbi i dag... Et kig på pakkens størrelse og vægt tænkte jeg... "aahh.. her ligger nok 2-3 poser haribo lakrids... - Men jeg må nok sige jeg gjorde store øje da jeg åbnede pakken... Se lige her hvad den indeholdte... lækker lækker selvforkælelse... (Tusind tusind tak Jannie ;-) ) Jeg glæder mig meget til at afprøve produkterne
...Og så ser det ud som om at foråret er her. Mandeltræet ude foran mit vindue står i blomst... - De er så smukke. Desværre holder blomsterne kort.
...I går gik jeg i seng kl. 20:30 (tidligt ikk?)... og nu kl. 20 38 er jeg igen på vej i seng... JEg går normalt slet ikke i seng så tidligt, men ugen har været lang og udfordrende arbejdsmæssigt og jeg er bare træt... - Samtidigt fornemmer jeg en snigende virus af en art... som jeg gerne vil tage i opløbet. Så nu får min krop bare en masse ro og søvn. I morgen bliver det juicemaskinen der skal stå for en del afdrikkevarerene... Vitaminer!
Godnat derude. Jeg ved det er tidligt. Men jeg må hellere lytte til kroppen, selvom JEG jo helst vil bestemme...
...Efter at have opholdt mig nu i 4 år og en 5-6 måneder i Barcelona, hvor jeg er gået en del i biografen... har jeg for første gang i aften oplevet at se en Hollywood film med catalanske under tekster. Underteksterne har som regel altid været spanske... sjovt nok var det den eneste film som var annonceret med catalanske undertekster.
Jeg foretrækker altid at se filmen på originalsproget.. altid. Om filmen er på dansk, engelsk, fransk eller spansk eller... så længe at jeg enten kan forstå sproget eller underteksterne... Jeg hader nemlig synkroniserede stemmer... at lyd og billede ikke passer sammen.
Aftens film... El discurs del Rey, eller El discurso del Rey eller The Kings Speech... - En fantastisk film. Absolut fantastisk. Og ikke mindst Colin Firth spiller helt genialt... man bliver fuldstændingt opslugt i hans trængsler og succes'er.
...Jeg har tidligere rost spansk ungdom for at udvise hensyn i metroen. De rejser sig uden at blive spurgt eller bedt om det, for de ældre, handicappede og gravide...
Nu er jeg hverken gravid eller ser sådan ud, ej heller handicappet... og vil da heller ikke betegne mig selv som ældre... endnu - Jeg kører jo stadig på de "29" (eller nogle og fyrre - men den der siger det til nogen får sin numse klasket af Ole Lukøje;-) )
Her på vej hjem i metroen var der en ung fyr som rejste sig og gav mig pladsen. Jeg takkede pænt, og troede han gjorde det fordi han skulle af næste gang... men næh nej... han blev pænt stående ved siden af.
Jeg er da yderst taknemlig... men hvis han rejste sig fordi han mener jeg er.... ældre... så... så...
...Det kunne jo også bare være han syntes jeg så tilpas træt ud efter en lang hård arbejdsdag... og han derfor tilbød mig sin plads.
Uanset hvad... så vil jeg stadig rose den spanske ungdom for gode manere i metroen. Og jeg siger tak for siddepladsen.
Hver morgen/eftermiddag har jeg ca. 30 min metro/tog rejse foran mig. Egentligt har jeg ikke noget i mod det selv om de sammenlagte 45 min det tager mig at komme hver vej sagtens kunne bruges på andet.
Jeg rejser stort set på samme tidspunkt hver morgen og rejser stort set med de samme mennesker hver morgen. Der er f.eks ham som altid sidder og læser i Biblen. Eller ham som altid sidder og læser matematik (han sidder virkelig og læser kryptiske matematiske ligninger... og han ser ud som om han nyder det...!) Så er der hende som altid sidder og læser højt for sig selv... en mumlen sådan lige akkurakt højt nok til at man lige kan høre hende hvis man sidder ved siden af hende... og så er der hende eller ham(?) som altid sidder og sover... Jeg kan ikke finde ud af om det er en hende eller ham... har hår og tøj som en pige, men for mange maskuline træk til at jeg tror det er. Ikke at det er vigtigt overhovedet, men jeg kan ikke lade være med at stirre og "gætte"... Og så er der alle de andre vante mennesker som læser, stirre, taler i telefon, osv...
Efter ca. 13 minutter med metro skal jeg skifte til tog. Her er det også de samme mennesker jeg rejser med hver morgen... Her er det samme, folk der altid læser bøger eller avis som altid sidder på samme plads og som giver en blikket hvis man i vanvare er kommet til at sætte sig på deres plads... På toget om morgenen plejer at være en fyr som elsker sin mobil telefon, og jeg forsøger som regel at sætte mig så langt fra ham som muligt, men det lykkes sjældent... Han elsker at sidde og lytte til diverse ringetoner... og han er ret ligeglad med at andre ikke gider, der er flere som har bedt ham stoppe... men her til morgen var denne lyd afløst af noget helt andet (telefon fyren var ikke med toget, dejligt!). En mand med 8 helt små fugleburer pakket i stofposer var med... og hans fugle sang morgensang for os... hvilket også er hyggeligt noget af vejen... men det var klart en dejlig forandring... vil hellere lytte til fuglesang end mobil ringetoner.
Jeg syntes indimellem det er morsomt at man kender sin tur så godt at man ved hvem der står på og af hvor og man kan undre sig hvis de pludselig ikke er med... men togene på min strækning kører hver 5-6 min. så er man tidligt på den skal man ikke vente længe eller er man sent på den så kommer der (næsten) altid et tog om et øjeblik.
...Sådan en annonce har jeg sat op på et par steder på forskellige sites, for at finde en ny flatmate. Der er vel beskrevet hvad værelse/lejlighed indeholder... hvad/hvem jeg søger... og et par billeder...
Men det kan virkelig undre mig at folk ikke læser hvad der står... de kigger kun billeder... jeg har skrevet at jeg ikke vil bo med et par... folk spørger om jeg vil leje ud til par... jeg vil ikke have en ryger ind... folk siger jamen ja, de ryger... om det er et problem.. (nej, jeg vil bare ikke have det i mit hjem) om de må have hund eller kat... - nej! Selvom jeg elsker begge så vil jeg ikke have en andens hund/kat ind... forelske mig i dyret og så er det pludselig væk...
Nu håber jeg ikke der går alt for længe inden der flytter en nu ind..
Lige nun ingen af delene. Men jegh ar ofte stor stor lyst til at adoptere en hund eller kat. Der findes så mange både hunde og katte som bare bliver efterlandt af deres ejere... det gælder både hvalpe/killinger og de voksne hunde/katte...
Jeg holder meget af både hunde og katte og mit hjerte smerter når jeg ser de lider og folk ikke passer dem ordentligt... men har man hund, skal man direkte hjem fra arbejde hver dag... HVER dag... hunden skal luftes og have selskab... og jeg er ikke altid hjemme hver dag efter arbejde og er heller ikke parat til det... (endnu). En kat kan klare sig selv... den behøver ikke samme selskab som en hund... men det er altså også synd hvis den skal efterlades hjemme alene... også selvom den ikke skal luftes et par gange (eller flere) om dagen.
Igen er jeg faldet over en af de mange annoncer fra adoptionscentre hvor de søger nye kærlige ejere til en hund eller kat... og hver gang føler jeg trang til at melde mig... tiden lige nu er bare ikke rigtig... men jeg tror heller ikke det varer længe...
Der er bare så mange ting at tage med i overvejelserne... for at have en hund i en lejlighed syntes jeg er synd... i hvertfald en hund i den størrelse som jeg vil have den... sådan schæferhunde størrelse... (er ikke vild med "taske"hunde) - de har brug for meget mre plads... Så måske jeg på et tidspunkt ender med en adopteret kat... (??)
Min hjernes talecenter må være ramt af en virus i dag. Nærmest uanset hvilket sprog jeg forsøger mig på, så kommer der ikke andet en vrøvl ud... Ingen fatter hvad jeg siger på hverken spansk eller engelsk (som er de to sprog jeg taler mest i min hverdag) og den danske tale er ligegyldigt for her er ingen jeg kan forsøge mig med(lige nu ihvertfald).
Min frokost pause er gået med vrøvl, vrøvl og vrøvl... tungen har ikke vredet sig som den skulle og hjernen har ikke slået adgangen til talecenteret til i dag og det er lidt skidt for jeg har meget at sige. Desværre kan jeg ikke give varmen skylden for nedsmeltning... (endnu).
Tror jeg holder mund resten af dagen... (heldigvis fejler fingerne ikke noget).
...Er vågnet op til den mest fantastiske blå himmel. Jojo... den er skam blå det meste af tiden på disse kanter, men i dag er det som om den er mere blå, mere dyb, mere klar, mere... fantastisk...
Sidder lige og drikker en varm chai, om lidt skal der hives vasketøj ud af vaskemaskinen, det skal hænges op, der skal vaskes sengetøj... og vaskes gulve... bages boller, og hvis jeg gider skal der pudses vinduer... (hvis jeg gider)... ved to-tiden skal jeg mødes med en veninde... og så står den på Paella ved stranden.
...Efter at have spist min medbragte frokost var vi en lille flok der tog en tur ud i frokost solen. Fik frokost kaffe. Sad på en lille terasse. I Solen. I 17ºC. Det var dejligt. Sol og 17ºC og godt selskab... hvad mere kan man forlange på en fredag?
Da jeg vågnede onsdag morgen havde jeg så meget energi at jeg næsten følte mig som et voksent damp barn... Energien holdt hele dagen og jeg kunne næsten ikke få brændt den af. Og det var helt vildt fedt...
Da jeg vågende i går morges var energien helt væk... havde ikke sovet specielt godt... og der var ingen energi at brænde af i løbet af dagen... føltes ikke særligt rart... for jeg rendte rundt som en nærmest zombie. Det eneste jeg rigtigt fik ud af det var at vores nye direktør her i Barcelona mente at jeg hellere måtte slappe lidt af for jeg var da vist ved at blive syg... (flink fyr ham vores nye mand... sådan helt generelt).
I dag... Hmmmm... i dag ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal syntes om min energi... Helt væk er den ikke, men den er bestemt heller ikke nærværende. I dag har jeg bestemt brug for mere energi end den jeg kan mærke lige nu... jeg har masser af opgaver i dag og i aften et arrangement... så jeg tror mine pauser i dag skal bruges i solskinnet... med ansigtet rettet mod solen... og så bare suge til mig... for heldigvis lover vejrudsigten sol sol sol og sol...
Gad nok vide hvorfor man den ene dag kan vågne op med helt friske batterier og dagen efter er de helt flade... selvom man har brugt hele natten på at lade dem op.
....Brrrr. Det holdt hårdt at vippe tæerne uden for dynen her til morgen. Specielt fordi man kunne høre vinden pibe udenfor vinduet og det var koldt koldt koldt i mit soveværelse. Jeg sover aldrig med varme på, jeg har en dejlig stor dundyne som nok skal holde mig varm... men den er jo så også med til at gøre det svært at stige ud af den lune seng. Og her til morgen var det koldt... (har jeg sagt det...?) ...og så ved jeg altså ikke om det var nattekulden(?) men jeg har sovet F.A.N.T.A.S.T.I.S.K... HELT FANTASTISK...!!
Efter et dejligt varmt bad og efter jeg var klædt på nød jeg 100% at jeg kunne skrue lidt op for morgen musikken, at jeg kunne bruge blenderen i køkkenet uden at lukke køkkendøren... og at jeg faktisk kunne larme, hvis det var det jeg ville, for jeg var HELT alene. Flatmate(s) hentede det sidste i går aftes, afleverede nøgler... og jeg må ærligt indrømme at jeg nød friheden og at jeg ikke skulle tage nogen hensyn. Havde jeg råd kunne det være sådan hver morgen. Jeg er dog bevidst om at jeg ikke har råd... ihvertfald ikke hvis der også skal være råd til sjove ting og til en flybillet i ny og næ. Så der skal findes en ny flatmate... (Kender du en der søger værelse i Barcelona...? Sådan... liiige nu??))
Nu skal der lige formes en ny annonce, i weekenden skal der tages lidt nye billeder af lejligheden for jeg kan ikke genbruge dem fra sidst... der er lavet lidt om og jeg vil gerne fremvise lejligheden som den er, jeg ved selv hvor vigtigt det er. Det er jo det der med forventninger, når man først har set et billede og man så skal se det i virkeligheden...
Jeg stod lige og lavede pandekager da jeg pludselig står og synger "Jeg har set en rigtig negermand" - En sang jeg hørte meget da jeg var barn. Hvor den pludselig kommer ind i mit hoved fra aner jeg ikk(??), men nu vil den ikke gå væk...
Jeg kan huske at når vi besøgte mine bedsteforældre, så skulle vi altid høre den for de havde en "grammofon" og de (jeg) havde denne single vinylplade liggene hos dem... Hvad der var på B-siden jeg jeg slet slet ikke huske... Nu har jeg så fundet den på You-Tube... en ganske sød sang om at vi alle bør males på så vi kan leve i fordragelighed fordi når vi alle er blå kan ingen se forskel...
Her er det lille Bo der synger den som 4 årig... Sangen blev skrevet af hans forældre
Sangen er fra 70'erne... og kan i starten måske af nogle opfattes som rasistisk... men ideen er helt modsat... ;-)
Jeg har set en rigtig negermand, og han var så sort i ho'det som en tjærespand. Og han sa' så mange mærk'li' ting, og i næsen havde han en kæmpe ring. Jeg spurgte ham, hvad er du da for én, hvorfor har du smurt sværte op ad dine ben. Så lo han blot og sa' så disse ord, af ordene forstod jeg ikke spor: Fidlihak-olatom-rassi-gassi bom, sorte Massa var fra Umblagidarum.
Jeg har set en indianermand, og han var så rød i ho'det som en ildebrand. Han var klædt så fint med fjerhat på, der var både gule, røde, blå. Jeg spurtge ham, havd er du da for én, hvorfor har du de streger op ad dine ben. Så lo han blot og sa' så disse ord, af ordene forstod jeg ikke spor: Umaluk-ughlituk-ramba ugh, ugh, ugh. Røde udl var kommet helt fra Wig Wam-suck.
Jeg har set en gul kinesermand, og han var så gul i ho'det som en sodavand. Han en dragt af silke havde på, og hans sjove øjne de sad helt på skrå. Jeg spurgte ham, hvad er du da for én, hvorfor har du da ingen sko på dine ben. Så lo ham blot og sa' så disse ord, af ordene forstod jeg ikke spor: Tingeling-pingpongping-simme laladim, Gule Ming var kommet helt fra Tangtongsim.
Jeg tror alle folk sku' males blå, for så blev de nemlig sjovere at kigge på. Så ku' sort og rød og gul og hvid være sammen i en verden uden strid. Så spør' jeg ej, hvad er du da for én, jeg ved vi alle har de samme sære ben. Så ler vi blot og si'r så disse ord, og ordene fortæller hvad jeg tror: Lad ej farven på mennesker spiller ind. Vi må mødes med et godt og ærligt sind.
Mit navn er Gentleman, Hr. Gentleman. Der blev kaldt på Sr. Caballero da jeg sad og ventede hertil morgen i venteværelset... Hedder man Gentleman betyder det jo at uanset hvor flink eller uflink man er så er man altid en Gentleman.
Det bringer smil på læben nogle gange at høre de spanske efternavne... Men det morsomste er nu stadig da jeg hørte der blev kaldt på Fru Hellig Ånd.
Det er i virkeligheden lidt for tidligt at anbefale og lovprise en bog inden den overhovedet er læst færdig... Specielt når man kun er på side 160 ud af 451 sider... så jeg vil ikke lovprise eller anbefale... jeg vil advare...!!
