Smartlog v. II » Barcelona
Opret egen blog | Næste blog »

Hvad nu...?

29. May 2011 11:08, Barcelona

Jeg forstår intet....

 Jeg kan ikke indsætte links eller fotos på min blog...  Har forsøgt både via Firefox, Safari og Opera... og nægter... nægter at installere Explore på min Mac...   nægter...!!

Problemet ser ud til at være opstået inden for de sidste par dage... og jeg har opdateret software og plugins og...  men lige lidt har det hjulpet...   Gode råd modtages...  

Verdens største kamp...

28. May 2011 18:52, Barcelona

Politiken skriver at det er verdens største kamp...  (her ville jeg indsætte link, men Firefox driller)...  Altså den der kamp i aften...  Champions League...  Hvor Barcelona vist nok spiller med... ;-)   Aj, OK... det gør de... det ved jeg for jeg har ikke hørt om andet de sidste par uger ;-)

Men anyway... Jeg kommer ikke til at sidde foran skærmen i aften for at se fodbold, for det interessere mig helt ærligt ikke. Nada... Og jeg ved godt at jeg er i stærkt mindre tal... Voldsomt mindre tal. Om så Messi's karriere afhang af det... Jeg kunne svagt lokkes da Spanien skulle spille finalen i Verdensmesterskabet...

Jeg skal have mig noget god mad, se en god film, håber jeg, det kan kun blive bedre end en fodboldkamp, og det bliver nok for lukkede vinduer for jeg ved godt hvordan det lyder her når Barca spiller og scorer og vinder...

Jeg har virkeligt svært ved at forholde mig til de følelser der er indvolveret... og de penge... sindsygt mange penge... 

Til jer der skal se fodbold...  God fornøjelse..!  og jo, jeg håber da når det kommer til stykket at Barca vinder... men jeg bliver hverken ked eller trist hvis de taber... 

Da stemmen blev væk...

28. May 2011 12:59, Barcelona

Min stemme har været væk, i mere end en forstand. Min tale stemme har været væk i et par dage og er først nu på vej tilbage. En voldsom forkølelse har sat sig på hele systement og jeg har hostet som en der har røget cuba cigarer hele dagen hele livet... (og jeg ryger ikke) snottet har fyldt min næse... hvorfor er det at så snart man har pudset næsen og tømt den godt for snot, så går der 3 nano sekunder så er den fyldt igen?

Stemmen blev også væk da der forleden var valg her i Spanien. Jeg stemte blankt. Kunne simpelthen ikke forholde mig itl nogen af partierne som jeg mener ikke har noget ordentligt og godt at byde på. Jeg har dog ikke taget taget del i alle de demonstrationer og kampe der har været over hele Spanien i forbindelse med valget. Blandt andet i går var Plza Catalunya her i Barcelona ramme for et større opgør blandt demonstranter og politi og det blev gået godt til den med stave og gummikugler og tåregas fra politiets side...  Årsag...? årsagen er latterlig...  Og nej jeg tager ikke pis på jer...  Politiet ville rydde pladsen (siger de) i tilfælde af at Barça vinder Champions Legue i aften og pladsen skal bruges til at feste på...  Diverse telte, madboder, skilte, demonstranter... blev hårdhændet og brutalt fjernet fra pladsen... (jeg advarer lige... videoen er lidt voldsom...)


Mere tang mor... mere tang...

23. May 2011 18:54, Barcelona

Så er jeg lige blevet en oplevelse rigere. Og jeg er positivt overrasket må jeg sige.

Det er ret normalt at mødre (og fædre) fodre deres børn med småkager af al verdens slags når de sidder i metroen eller bussen i myldretiden. Barnet er umulig, hyler og sparker og er formodentlig rigtigt træt efter en lang dag i børnehaven eller hvor han/hun nu er blevet passet. Far og mor er trætte efter en lang dag på jobbet. Ungen er sulten og forældren lukker "munden" på ungen med småkager - Det er ikke et unormalt syn, hverken her eller i DK...   

Næh det unormale så jeg i dag, men virkede helt normalt for denne lille pige og hendes mor. Her var nemlig ingen småkager... pigen åd sort tang som var det slik og hun blev ved med at tigge om mere...   Det er åbenbart forbehandet og lige til at spise... Hvor mange børn eller voksne for den sags skyld ville spise tang hvis de fik det stukket i hånden som en hurtig "hold nu mund snack"? - denne lille pige i bussen gjorde det og hun var vild med det.

Intet nyt...

18. May 2011 21:07, Barcelona

...Intet nyt er vist godt nyt i følge ordsproget, og det er da heller ikke fordi jeg har noget at klage over... Supermarkedet i Corte Ingles sælger stadig frisk skummetmælk... så jeg klapper stadig i mine små hænder.

Tiden går lige nu med arbejde og læsning, arbejde og læsning... har travlt, men på den fede måde og jo... jeg husker mig selv i processen. Så vigtigt er det andet heller ikke. Dr sker bare ikke så meget lige nu som jeg fylde spaltepladsen her på bloggen ud med. 

Solen skinner himlen er blå (det meste af dagen).

Kogt Krebs...

15. May 2011 14:34, Barcelona

...Jeg beklager virkelig hvis du som læser af dette indlæg føler dig trådt på. Det er intet personligt...

Jeg er lige kommet tilbage fra min solplet hvor jeg søndage gennem sommeren får mig en café con leche, får læst avisen og bare nyder stilheden og solen... eller rettere lyset for om en måned bliver det ganske ulideligt at sidde direkte i solen. I længere tid i hvertfald.

Her til morgen, sad en gruppe på 7 danskere nær mit bord... alle turister, alle krebserøde og de sad alle lige i solen...  og solcreme blev kun kort nævnt og kun 2 smurte sig ind... med faktor 6....!! faktor 6....!!  

Jeg bliver både dybt forskrækket og dybt forarget over danskerenes mangel på kendskab til solcreme og mangel på samme...  allerførst holder faktor 6 ingen steder... det beskyter ikke, overhovedet ikke...  og at man lige frem vælger at lade sig stege lyserød af solen... (og risikere hudkræft) fremfor at bekytte sig og så få en flottere og dybere farve... som måske nok tager lidt længere tid....

Hvor sol sulten kan man være...? og lige for at dette spørgsmål forståes korrekt vil jeg gerne sige, Ja, jeg ved godt at efter 6 måneders mørke vil man gerne se solen og mærke den...  men er det virkeligt en forbrænding værd...? Os der bor her i Spanien elsker også solen, men der er som regel respekt for den... når jeg siger som regel er det jo fordi der også findes spanier som ikke kender til værdien af solcreme...  En kollega er blevet forbrændt fordi hun kun bruger faktor 10... og helst skal sidde, stå, ligge osv. i solen så meget som overhovedet muligt...

Jeg foretrækker som regel at sidde i skyggen, og når jeg bevæger mig rundt ude i solen har jeg gerne en faktor 50 på...  og hver sommer får jeg alligevel en flot dyb brun farve, det går bare ikke lige så stærkt som ved andre... tilgengæld holder den længere... og så er min trang til at udsætte huden for de farlige stråler heller ikke stor...

Hvorfor bor du så i Spanien er der nok en eller to derude der nu brænder after spørge... Svaret er bl.a. den altid blå himmel, sollyset, mentaliteten, varmen, den gode mad... og meget meget mere... 

Drivhus på terassen...

13. May 2011 09:28, Barcelona

...Nu håber jeg altså ikke jeg jinx'er.

I nat fik jeg ny lejlighed. Ikke en voldsomt stor en, men lille og hyggelig med nyt badeværelse og køkken... og en ret stor terasse. Og på den terassse har jeg i nat bygget et smart drivhus... hvor jeg allerede har masser af planter, tomater, osv...

Hvor kunne jeg dog godt tænke mig at det var virkelighed.

Jeg har spillet Euromillions... hvor der er €123.000.000 i puljen og skulle jeg vinde nok til at anskaffe mig lejligheden med terasse... ja så bliver der nok bygget drivhus. Tallene bliver trukket i aften... så måske i morgen...? ;-)

...Drømme er altså noget underligt noget ;-)

Jordskælv i Spanien...

12. May 2011 10:45, Barcelona

...For de som ikke har læst eller hørt nyhederne, blev Spanien i går ramt af et jordskælv. 4.5-5.1 på Richterskalaen.

Nu var det jo så langt fra hele Spanien der blev ramt, men nærmere betegnet Lorca som ligger udenfor Murcia i det sydøstlige Spanien.

8 mennesker er døde, omkring 150 såret hvoraf ca. 50 alvorligt...

Lorca(Murcia) ligger heldigvis langt fra Barcelona, og man føler sig heldig at det ikke var her det ramte, men man kan aldrig vide sig sikker.  Jeg har en ven der bor i Murcia, som heldigvis er ok. Man venter i dag efterskælv og flere tusinde mennesker er evakueret og holder til i parker hvor de er forholdsvis sikre.

Nu venter vi og ser hvad der sker... og på flere nyheder omkring jordskælvet.

Her i Barcelona er alt OK...

Hakket kylling blikket...

8. May 2011 18:48, Barcelona

Hakket kylling er ikke noget man finder i kølemonteren ved siden af andre kyllinge produkter, okse og svine kød. Hakket kylling er noget underligt noget her i Spanien for hvorfor i alverden vil man dog hakke kyllingekød...? (lader til at være det store spørgsmål hos slagteren)

Jeg har indimellem været forbi den lokale slagter hvor jeg flere gange har fået at vide at jeg skal komme lige inden lukketid hvis jeg skal have hakket kyllingefillterne... for ellers risikere de andre kunder at få hakket kylling i deres kød... MEN... for at de vil hakke kylling til mig skal jeg købe en lille luns rødt kød for at "rense" maskinen til sidst i tilfælde af der skulle dukke flere kunder op...  som jo helst ikke skal have hakket kylling i deres oksekød... men oksekødet jeg er nødt til at købe maser de godt ned i min kyllinge fars og det er lidt af et problem for mig for jeg spiser (tåler) ikke rødt kød...  Og samtidigt med hakkeprocessen får jeg blikket "Er du virkelig sikker på at du vil have dette her kyllinge kød hakket..." (i blikket anes en smule væmmelse).-  men jeg er jo i undertal så jeg må bøje mig ser det ud som om.  Og så må jeg fiske oksekødet ud af min kyllige fars inden jeg begynder at mixe mine kylligefrikadeller... 

Men ikke mere... nu er det slut :-). Jeg gider ikke slås med min slagter mere. For noget tid siden fandt jeg en opskrift på kyllingefrikadeller som foreslog at man puttede kyllingefilleterne i en foodprocessor og lavde sin egen fars...  Nu har jeg ikke en foodprocesser så det foregår med en af mix"kanderne" til stavblenderen... den har nemlig en lille kniv som en foodprocessor. 

Nu har jeg forsøgt mig 2 gange og resultatet er begge gange blevet intet mindre end succesfuldt... 

I går lavede jeg disse...  (på slum, så jeg kan desværre ikke fortælle hvor meget af hvert jeg brugte).

Første mixede/hakkede jeg løg, hvidløg, chili, ingefær, citronsaft...  
Så "blendede" jeg kyllingefilleterne med et æg... og tilsatte derefter ovenstående blanding med salt og peber og lidt karry... 

Resultatet var mums... super lækre...  (slagteren skulle bare smage...)

Jeg slipper nu for at købe rødt kød når jeg vil have kylligefars... og min slagter slipper for at syntes det er ækelt at jeg vil have hakket min kylling... 

Dryp dryp eller voldsom regn...

3. May 2011 18:39, Barcelona

...Jeg tager sjældent for vejrudsigten for gode varer eller troværdige lovninger. Det er ikke altid det regner når de siger det vil regne og andre gange regner det når de bare  har lovet delvist skyet.

Det sidste stykke på vej hjem sad jeg i bussen. Et lyn viste sig på himlen og kort efter kastede Thor sin hammer så det rungdede godt... men det regnede ikke... endnu. Først da jeg stod af bussen begyndte det at dryppe... (som vejrudsigten havde lovet... dryp dryp).  Og men jeg tog et hurtigt ærinde hos bageren med det gode brød åbnede himlen sig helt og vandet væltede nede og forvandlede på ganske få minutter min gade til en tsunami...  Det er helt vildt så meget vand der kan falde på ganske få minutter... og vandet vælter stadig ned og skaber en mindre oversvømmelse nede for enden af gaden.

Dog syntes jeg det er vældigt hyggeligt med lyn og torden...

En noget anderledes straf/dom...

3. May 2011 12:52, Barcelona

...Jeg forestiller mig dommerens ord må have lyt ca. sådan her... "Find et sted at bo og find et job..."

Som opfølgning på mit indlæg om arbejdsløshed her i Spanien kan jeg bringe denne lidt tragi-komiske historie, som stammer fra de spanske aviser.

En ung spansk (andalusisk) fyr på 25 er nemlig via rettens vej blevet idømt at flytte hjemmefra og finde sig et job...

Han havde så vidt aviserne har skrevet selv hevet sine forældre i retten fordi de ikke ville betale ham lommepenge, men han stadig boede hjemme og levede godt af gratis husleje og forplejning... han havde kræet noget i stil med 580€ i lommepenge om måneden.  Og oven i hatten havde han så verbalt kørt "terror" på dem.

Den unge fyr har som straf fået at vide at han har 30 dage til at flytte hjemmefra. Herudover skal han finde sig et job. (det bliver nok ikke let). Og forældrene er blevet påbudt at betale ham madpenge på ca. 280€ pr. måned de næste 2 år.

Gutten der er tale om havde i forvejen ikke arbejde, men læste jura sådan lidt "on and off" når det passede ham og har stadig flere års studier forude....

Sommerferie...

3. May 2011 08:37, Barcelona

...Normalt holder jeg ikke sommerferie før September, men jeg er bange for at jeg er nødt til at liste noget ferie ind inden da. Jeg har brug for ro. Som i absolut stilhed.

Skal et smut til Danmark sidst i Juni måned, hvis jeg ellers kan finde en forholdsvis billig billet, hvilket ikke er helt let...  og det bliver heller ikke en tur hvor jeg kan finde absolut ro.

Jeg har brug for et sted hvor alt man hører er vind i træerne og fuglesang og måske havets brusen... HELT RO... Stilhed...

Jeg lever i en by jeg elsker, men det er også en by hvor der altid er larm. Men den larm rammer mig i øjeblikket som et fakirbræt... som nåle eller søm der trænger ind i huden... den slags gør ondt. Normalt genere larmen mig ikke som sådan, det er en del af at bo i en pulserende storby, men i øjeblikket kan lidt for meget snakken i metroen gøre mig "sindsyg"... hvis jeg kan høre andres musik..., hvis der bare er larm...  Jeg er normalt ret god til at blokere denne larm ude... så jeg "ikke" hører den, men det kan jeg ikke lige nu og har ikke kunnet de sidste par uger. Så nu kigger jeg på stilhed... Absolut stilhed.  Et sted uden børn, biler, mobiltelefoner, barer, larmene gader, højtrystede mennesker...  jeg skal bare have ro...  i en uge...

Kender du sådan et sted som du kan anbefale (som i du har været der selv og du ved at man kan hører når nålen rammer gulvet)...  et retreate... et sted på landet... og som ikke koster en million for en uges ophold...

Cubelles...

1. May 2011 21:37, Barcelona

...(udtales Ku-bæ-jas) ligger ca. 60 km. syd for Barcelona - ca. halv time med regionaltog. I Cubelles bor min veninde Marie og det er ca. 6 måneder siden jeg så hende sidst.

Men lad og for sjov skyld lige skrue tiden tilbage til i fredag hvor jeg på jobbets interne messenger havde en samtale med en spansk kollega/veninde som så absolut ikke bryder sig om regn. 

SV(Spansk Veninde): Skal du stadig til Cubelles på søndag?
Mig: Ja!?
SV: Jamen det kommer til at regne...
Mig: (som ikke helt var med...)  Eehh..  ...Og!?  Hvis det regner bliver vi bare indendørs og jeg skal jo med toget og bliver hentet på stationen så jeg kommer ikke til at mærke regnen...
SV: Ja... men... De lover altså regn...
Mig: Jeg aflyser altså ikke på grund af lidt regn...
SV: (temmeligt uforstående...)nej det må du jo så selvom....

Jeg tog til Cubelles i dag og det har været et smukt smukt vejr. Ikke voldsomt varmt, men heller ikke koldt og bestemt ingen regn...

Vi har siddet på Marie's terasse og spist rejer og salat og havtaske og fået fantastisk vin... og spist ost... og sludret og sladret... og snakket og hygget og besøgt hendes lokale chiringuiti... (strandbar)

Det har bare været en dejlig dag. En hyggelig dag. Og det er jeg sikker på det også havde været om det havde regnet.