Vi fik i går i Barcelona en lille smule regn... OK... MEGET regn...

Se bare her:

Kom hjem i går ved 9 tiden efter en hektisk men meget meget interessant workshop i London. Der blev diskuteret mange ting, vendt mange ting, aftalt mange ting...  Og mit hovede var træt og fyldt da jeg sad i flyveren og stadig da jeg kom hjem.

Min flatmate var ude som hun som regel er hver weekend. Det er næsten mere regel end undtagelse at hun overnatter hos kæresten i weekenden. Så jeg var derfor alene hjemme.

Jeg hoppede tidligt i seng, satte en film på men måtte overgive mig til søvnen da jeg næsten ikke kunne holde mig vågen. Slukkede derfor for alt og forsvandt hurtigt ind i en drømmeverden. Pludselig hørte jeg et "...SLAM!" som vækkede mig. Jeg var drønforvirret og pludselig en smule bange... Kom det ikke fra denne lejlighed...? Gjorde det ikke...?? Jeg stod op og der var lys fra køkkenet...  Havde jeg glemt at slukke lyset? eller var der nogen...? fremme ved køkkenet, stod døren på klem...  "Shit der er nogen i lejligheden....!!!!!" (jeg lukker aldrig den dør med mindre end jeg er i køkkenet og ikke vel vække Mel...) Jeg skubbede døren op med en smule frygt i maven... Der var ingen...!!?? F**K!! Tilgengæld stod ovndøren åben (eller på klem) nu blev jeg sådan lidt for alvor skræmt...  jeg slukkede for gassen (det er en gasovn). åbnede ovnen helt plus vinduet i køkkenet på vid gab...

...Jeg løb ind i stuen for at se om nogen gemte sig. Tilbage til gangen...  Sig mig var døren til Mels værelse ikke åben tidligere på aftenen...??  Havde nogen gemt sig derinde... ?? I stedet for at "sparke" døren åben bankede jeg pænt på...  Og Mel åbnede døren... delvist til min store overraskelse. Det eneste jeg fik sagt var "Hvor er jeg glad for du er her... Jeg hørte bare et SLAM, så at ovnen var tændt og ovndøren på klem.. og jeg slukkede den og åbnede vinduet.... og troede at nogen var her og... havde sat gang i en eksplotion og...  Jeg må havde lydt ret forvirret... stadig søvndrukken... for Mel smilede bare pænt og undskyldte... hun havde ved et uheld fået smækket døren...og forklarede at de var igang med lidt natmad.

...Mel laver meget mad, hende og kæresten var kommet hjem sent og ville have lidt at spise og var igang med at bruge grilldelen i gasovnen... (jeg havde ikke checket om der var noget i ovnen i min skræmthed), så der var en god forklaring på alt...

Normalt registrere jeg når hun kommer hjem...  ikke at det vækker mig som sådan, men jeg registrere bare at hoveddøren går... men den hørte jeg ikke i nat... og jeg tror det måske var derfor at jeg blev så skræmt over det "SLAM" jeg hørte som kom fra denne lejlighed...

Tilbage i seng, faldt jeg straks i søvn... 

...Så er minikufferet pakket til en lyntur til London. Gad altså godt lige at have et par extra dage derovre men det må og skal være næste gang.

Jeg har nu forsøgt at transfer og convertere en film fra iMac'en til iPad'en så jeg kan se film på flyveturen...  det passer lige med pengene sådan tidsmæssigt...  Skal flyve sent og ankommer derfor også ret sent til London. Skulle have valgt et tidligere fly... men det ville have kostet firmaet 150 euro mere...  -  sådanne rejser med kort kort varsel bliver dyre, men jeg er lidt nærig mht. flybilletter, også selvom firmaet betaler. Jeg syntes at 450 euro allerede er dyrt nok for en flybillet til London... Og så er det ikke engang 1. klasse. 

Nu skal jeg bare lige lægge vasketøj på plads og vaske op... sove "et par timer", arbejde næsten en fuld arbejdsdag og så afsted...

Jeg skriver meget meget meget sjældent om arbejde her på bloggen. Mest af alt fordi jeg mener at det ikke hører hjemme her.  Og det kommer nu heller ikke til at handle ret meget om arbejde...

...Men når en dag har været omfattet af alt for mange opgaver så bliver man sgu alligevel lidt glad når man sidst på dagen får ros...  (Og det er han altså god til ham min manager... at rose, når det er fortjent.).

...Med en uges stilhed her på bloggen kunne man måske fristes til at tro at jeg havde ferie...  men nej. Ikke endnu. September. I September holder jeg ferie.

Der er har været travlt på jobbet, jeg har været træt og udmattet om aftenen...  (mest af alt grundet andre omstændigheder end job). Og så har der ikke været det store at blogge om. Der er ikke sket det store her...  ihvertfald ikke i mit liv.

Weekenden her står i oprydning og rengøringens tegn... for sommeren her er lige nu ikke noget at skrive pralende om. Her er køligt og regnfuldt og bare slet slet ikke spor Barcelon'sk... Og så kan jeg måske endda tage mig samen til at pakke kufferten tidligt til næste uges spurttur til London... (Bare sådan for at være i god tid, men det sker sikkert alligevel ikke før tirsdag aften)  Rejser over onsdag aften lige efter arbejde og hjem fredag eftermiddag/aften. En business rejse der er blevet sat i stand i sidste øjeblik.

Tror jeg skal have kastet et øje på planterne på vindues gesimserne...   og så vil jeg have kigget lidt mere på den Løve jeg downloadede i går... (Lion=det nye OS til Mac)

...Jeg har lige læst en artikel om en meget modig kvinde her i Barcelona. Hun er crime-fighter og arbejder ene kvinde mod taske/lommetyve i Metroen under Plaza Catalunya... hvor turister er det rene guf for disse tyveknægte.

Hun kender og genkender mange af disse tyve og blæser højt i sin fløjte når hun ser dem... hun gør folk opmærksom på at tyveknægte er på spil og man skal passe på.

Politiet og vagtfolk i metroen gør intet eller ihvert fald ikke ret meget for at hindre disse tyverier... og tyvene kan (og hold nu godt fast) stjæle for op til 400 euro fra en person og hvis tyven bliver snuppet er der kun tale om en meget lille bøde, da politiets database ikke indeholder data om denne tyv før er snuppet...   Jeg tror jeg har fortalt lidt om disse tyverier før og beløbet de kan stjæle for uden der sker noget...  og som artiklen her fortæller (artikelen er engelsk) om, så får man en større bøde for at dobbeltparkere en for at stjæle...

Denne kvinde er en heltinde. Til trods for at hun indimellem bliver truet eller forsâgt købt af disse tyveknægte så fortsætter hun med at advare imod dem og skræmme dem væk.

Man kan finde det ret utroligt at i en datatid som den vi lever i at politiet stadig ikke har databaser der kan rumme historie om kriminelle...  Så hvis man vil være kriminel er Spanien stedet...

Lige nu venter jeg på at kunne bruge flere penge på Apple's produkter. Det er nemlig opdateringen af Operativ Systemet til Mac... som bliver released her i juli måned... og jeg checker stort set hver dag om det er nu jeg skal downloade... Jeg har mange og store forventninger til LION som det nye OSX til Mac hedder..

Men jeg skal sikkert lære at læse før jeg gør noget...  Dette er hvad Apple blandt andet skriver på deres hjemmeside om det nye system...

"Para actualizar a OS X Lion no necesitas ir a una tienda, llevarte una caja e instalar un montón de discos."  - Hvilket betyder... "For at opdatere behøver du ikke at "storme" ned i en butik og tage en kasse med hjem og installere en masse CD'er"  -  Læg lige mærke til at der står behøver du ikke.

Hvad jeg læste de 2-3 føste gange var "For at opdatere behøver du at "storme" ned i en butik og tage en kasse med hjem og installere en masse CD'er" (læg lige mærke til at ordet IKKE, ikke eksistere i denne sætning)...  Det gav jo slet ikke nogen mening for mig, for den MAC-nørd der normalt sidder ved min side her på jobbet havde jo sagt at den ikke ville kunne købes i butikkerne, men kun kan downloades fra Apple's hjemmeside...  men efter igen at havde læst det ord for ord, blev jeg rolig igen...  For at opdatere behøver du ikke...

Jeg venter stadig og glæder mig...  og så ved jeg der er et nyt OS system til alle iPhones og iPads på vej også (OS5)... som skulle være ret fantastisk... Men det kommer først til efteråret... (det skulle vist heldigvis være gratis, hvis man ejer en iPhone eller iPad, og nu er jeg jo lykkelig iPad ejer)

Psssst... Psssst...  bruges som kalde signal her i Spanien. Ihvertfald hvis den man ønsker at komme i kontakt med er indenfor "høre-vidde" af Psssst... Psssst...

Jeg har set det mange gange. F.eks bruger ægtepar denne kalde metode når de er ude sammen og konen lige skal kalde på manden. I stedet for at bruge stemmen og sige Eduardo... EDUARDO... for at få kontakt, bruger man simpelthen Psssst... Psssst...

Jeg har aldrig brugt det selv. Som skandinav er jeg stadig vant til at bruge vedkommenes navn, eller simpelthen bevæge mig hen til den person jeg vil i kontakt med. 

I morges i bussen hørte jeg Pssst... Psssst... og det var så rettet mod mig. Jeg havde nemlig tabt mit sjal da jeg havde rejst mig for at gøre klar til at stå af og en kvinde forsøgte at komme i kontakt med mig for at fortælle mig at jeg havde tabt noget.  Jeg er faktisk lidt overrasket over at jeg overhovedet reagerede på det...  Men takket være hende kommer jeg nu ikke til at fryse i dag når air-con'en slår til.

En iPad2 er nu en del af min maskinpark. Jeg forsøger at blive lidt familiær med den da det jo ikke er det samme som en alm. bærbar. Der er ting man ikke kan på en iPad2, men det vidste jeg nu godt. I går tog jeg ind til centrum for at købe den. Havde beluttet mig for standardmodellen... 16Gb og i hvid- men hervar udsolgt og de fik dem måske... MÅSKE... hjem om 14 dage, men han havde jo da modellen større... Jeg takkede nej og gik og så det som et tegn på at det ikke skulle være lige nu.  Og så var det jo lige jeg tænkte at man jo kunne tage bussen til en anden afdeling...

Her havde de den. Som jeg ville have den. 16Gb i hvid... Og så købte jeg et smartcover til skærmen. Så nu leger jeg. Og spiller spil. Og jeg spiller aldrig spil. Men angry birds applicationen som er gratis er nu meget sjov og jeg hygger mig.

Dette er min første iPad update (fra iPad'en)

...jeps, jeg siger HaHaaaaaaaaa. Mig skal man ikke bestemme over. Lidt over middag tog jeg indtil byen med et mål for øje...  men der var udsolgt. Så jeg så i øjnene at en beslutning var taget for mig...  men så tænkte jeg nææææ-nej...  mig bestemmer man ikke over... Så jeg tog bussen og kørte et andet sted hen. Og nu siger jeg bare TaaaDaaaa...!!

Oversættelse/opfølgning følger... 

...I pamplona. De løber igen de tossede. Hvem pokker kaster sig ud i et løb på glatte brosten med 8 forvirrede og skræmte og farlige tyre efter sig? 

San Fermin begyndte i onsdags og torsdag (i går) fandt det første løb sted uden uheld. I morges blev der der løbet for anden gang... og i dag med 8 sårede - hvoraf 6 er udlændinge.  Jeg ynder at kalde for San Fermin for San Ferrygt... simpelthen fordi jeg syntes at det er forrygt, og jeg forarges hvert år over den mishandling der finder sted af tyrene og at mænd der normalt ellers er fornuftige individer kaster sig ud i en såkaldt manddomsprøve for at bevise at de godt kan... eller godt tør... Men kan hvad...?  ...Og helt præcis hvad er det der skal bevises...?

Igen i år har en af mine mandlige kolleger begivet sig mod Pamplona med hensigten at løbe foran tyrene... Han sendte en SMS, han faldt i dag, gled på brostenene, men at tyrene heldigvis løb lige forbi ham så der var ingen fare på færde...  Han vil løbe igen i morgen. (Den tosse, men det ved han godt jeg syntes).

Jeg bryder mig slet ikke om denne "kultur" ... eller tortur... som hvert år på dette tidspunkt finder sted i Pamplona, men jeg må indrømme at jeg, hver dag, lige er nødt til at læse hvor mange der er kommet til skade eller klemme i tyrenes horn...  Jeg har nemlig slet slet ikke ondt af de som kommer til skade under løbet, men må indrømme at jeg faktisk frydes lidt over at tyrene får lov at reagere på det man udsætter dem for. Og vælger man at kaste sig i bås med dem, ja så beder man selv om det.

...Ja, det sker ikke sjældent at jeg er uenig med mig selv. Specielt når hjerte og hjerne ikke taler samme sprog og jeg i virkeligheden er på noget helt 3.

...Det sker heller ikke sjældent at det nogle gange er lidt latterlige ting der kan bringe hjerne og hjerte i forskellige gear og jeg igen ser det fra en helt anden vinkel end de 2.

Lige nu er det en iPad2 der lurer og leger i tankerne og hjertet.

Jeg vil rigtigt gerne have en iPad da min iMac(21" bordmodel) ikke lige er sådan at putte i tasken og slæbe med i toget, på café, etc... 

Mit hjerte siger...  jaja, køøøb...  kom nu...  det bliver så dejligt med sådan en...

Min hjerne siger...  OK...  Hold nu lige lidt igen. Hvor meget har du egentlig brug for en iPad...  kan det ikke vente lidt, skal det være lige nu?  Hvor ofte har du egentligt brug for at have den med...

...Og så er det lige mig der sidder og vurdere.  OK...  hvis jeg køber en iPad bliver der ikke råd til sommerferie. Og man vil jo gerne på sommerferie.  Og nu har du jo også lige fået banket kreditkortet i bund... hvorfor så lave et hul igen.

Har flere gange kigget på Apples hjemmeside...  checket de fine videoer om iPad som jo selvfølgelig skal sælge og som har en fin fin effekt på mig...  Har også været inde i en butik og holde den i hånden...(iPad'en altså), trykke på den... og bare tjekke dens kunnen.  - I WANT ONE....!!

Her i onsdags havde jeg besluttet at efter endt arbejde ville jeg tage ind og købe den. Ipad'en. Det skulle være og jeg kunne næsten ikke vente.

Nu er det fredag og jeg sidder stadig uden iPad...  Jeg kan simpelthen ikke blive enig med mig selv. Mit hjerte siger ja... Hjernen siger stadig vent...

*...Suk!!*

Jeg har brug for bloglands hjælp...

Sidste år i Januar købte jeg en iMac... Som jeg er meget glad for. Men den er jo lidt tung at slæbe rundt eftersom det jo er en bordmodel... og ikke en bærbar.

Nu overvejer jeg at købe en iPad som jeg kan have med mig og bruge den sideløbende med min iMac...  Men jeg kender ikke rigtigt nogen der har en.

Har du en iPad(2), hvad syntes du om den...? Er du glad for den... kan du anbefale den...?

Lad mig meget gerne vide hvad du mener om den.

Takker. 

I går sidst på eftermiddagen tog jeg toget til Cubelles. Jeg var inviteret til dinnerparty hos min veninde Marie. Hos hende er mad og vin aldrig kedeligt, og i går var ingen undetagelse...

Vi startede ud med lidt dejlig fantastisk Cava og noget pica pica (lidt oliven, ansjoser, pølse og brød med tomat...)... på hendes nye terasse, for Marie er flyttet til en ny lejlighed ikke langt fra den gamle. Og sikke en lejlighed. Fantastisk. 

...Nå men, vi blev sat til bords hvor vi startede ud med lidt tun vendt i sesam, på noget tomat/rødpeber salsa... med en superlækker Riesling til.  Normalt når jeg hører Riesling og hvad jeg husker fra da jeg var yngere er Riesling noget pokkers sødt stads... Men Marie ved jo om nogen noget om vin... og denne Riesling var på ingen måder sød... men super lækker og helt helt perfekt til denne forret.

Herefter blev der serveret, en spicy suppe med små blæksprutter... igen mums... og vinen stadig en Riesling og stadig perfekt til retten... 

Herefter fik vi noget kogt/stegt Chorizo med kartoffel... med lækker rødvin

Herefter kanin med kikærter...

Herefter ost... 

og til sidst lidt sødt...  Jeg blev så mæt... Aftenen fortsatte på terassen med snak og cava og til langt efter midnat. 

Jeg blev og overnattede i Cubelles og vågnede op til bølgernes brusen... for Maries nye lejlighed ligger i første række ud til havet...

Fik mig et dejligt grin her til morgen og blev bragt tilbage i tiden...

Næsten hver morgen ser jeg den samme gut (30-35år) på toget. Han sidder som mange andre og lytter til musik. (Selv har jeg hverken ipod, mp3 eller mp4...) ...Anyway, i dag sad jeg så ved siden af denne fyr og på et tidspunkt kunne jeg høre svagt at musikken i hans øre stoppede... Han stak hånden ned i tasken og op trak han en gammel kæmpe stor Sony box A.K.A. Walkman og vendte KASSETTEBÅNDET!

Jeg anede dels ikke at man stadig kan få kassettebånd... og ej heller at der i denne højteknologiske verden hvor alt skal være så småt og superteknisk stadig var folk der brugte de gamle walkman's og især slet ikke folk i 30'erne...  - Den må da være tung at slæbe rundt på (?)

Det fik mig dels til at tænke på min egen walkman som jeg rendte rundt med i en rem over skuldren... og så fik det mig også til at tænke på denne her...