Smartlog v3 » Barcelona
Opret egen blog | Næste blog »

Ikke en lyd...

31. Jan 2012 21:43, Barcelona

...Her bliver ikke skrevet meget i disse dage. Men der bliver heller ikke snakket meget i disse dage. De to sidste dage har min stemme været væk...  HELT væk. Kun små pip og knirkelyde kommer ud når jeg prøver at forme ord og lyd med læberne.

Først fik jeg mega ondt i halsen. Så forsvandt det efter 2 dage
Så jeg fik hoste og forkølelse. Så forsvandt det efter 2 dage.
Så forsvandt stemmen...  og nu er der gået 2 dage.... så i morgen burde jeg igen kunne tale med lyd på... og blive forstået...

Hvis altså statistikken holder.

...Og så går jeg stadig og venter på nyt fra forsikringen. Fredag ringede politiet. De kiggede overvågningsbånd igennem og i går fik jeg brev fra forsikringen.... de skulle lige bruge et papir mere...    så nu venter jeg bare.   Hvis jeg kan tale i morgen ringer jeg til dem. 

Jeg elsker min bank...

29. Jan 2012 13:28, Barcelona

...Om lørdagen og om søndagen har banken jo lukket. Også her i Spanien.  Alligevel har de netop sendt mig en tekst besked om at DE betaler min tabte billet med Spaniar... i tilfælde af at jeg ikke kan gennemføre rejsen. Alt jeg nu skal gøre at at kontakte min afdeling...  formodentlig bare for at bevise at rejsen ikke er afsluttet (eller påbegyndt).

Har kigget omkring og Vueling træder ind og tilbyder billige billetter til de som har mistet deres Spanair rejse...  100 euro per vej.  Dog er problemet med Vueling at deres tilbud gælder kun rejser til og med d. 3. februar... så det kan jeg ikke gøre brug af. Eller det vil sige jeg kan komme til Danmark, men ikke hjem igen...  

Det ser ud som om min rejse må udskydes, men i det mindste betaler min bank (som jeg nu elsker endnu mere) for min tabte billet...  så pengene ikke tabte.

Tak til min bank for god weekend SMS service.  -  Det sætter jeg stor pris på.

(nu mangler jeg bare at forsikringen (som jeg også har gennem min bank) dækker for stjålen iPhone. 

Dumme Spanair...

28. Jan 2012 20:47, Barcelona

...På Torsdag skulle jeg havde været en tur nordpå på forlænget weekend. Jeg havde glædet mig til at se familien. Jeg skulle rejse med Spanair. Men nu har Spanair åbenbart valgt at kaste håndklædet i ringen og gå i bestalingsstandsning... Så jeg kommer ikke Nordpå...   (Dumme Spanair).

Et vennepar jeg mødtes med her til eftermiddag som er på besøg i Barcelona er rejst ned med Spanair... de fandt frem til at Vueling som nu flyver mellem Spanien og Danmark træder ind og hjælper til...  men KUN her i weekenden og kun med flyvninger til og med 3. feb....  altså ville jeg skulle hjem allerede dagen efter jeg ankom. Og det for 100 euro per vej.  (Dumme dumme Spanair). 

Jeg har altid rejst med Spanair... både indenrigs her i Spanien og mellem Spanien og DK.  Men det er jo så slut nu...   Dumme dumme Spanair.

Selvom min billet har været praktisk talt gratis...  billet betalt med flypoint... så mister jeg stadig 80 euro i lufthavnsskatter...  + 10 euro for at betale med kreditkort...   må have fat i min bank på mandag og høre dem om de kan skaffe mig pengene tilbage. 

De siger ulykker kommer i 3 så nu kan der heldigvis kun ske en dårlig ting mere for mig.... 

1. Røveri i Metroen.
2. Aflyst rejse til DK (Dumme dumme Spanair)
3. ?

Dumme dumme Spanair...  

Jeg er sikker på at Spanair nok skal blive overtaget af pengestærke spekulanter...  men jeg tvivler at det bliver inden på torsdag.  Jeg havde glædet mig ret meget til at se familien og specielt min lille nevø og niece... 

Så med mindre end et mirakel dukker op må det få vente til senere. 

Dumme dumme Spanair.

 

Krydser fingere...

23. Jan 2012 15:04, Barcelona

...I fem et halvt år har jeg taget metroen stort set dagligt her i Barcelona. Jeg har aldrig været bange for at tage metroen. Heller ikke om aftenen. Men efter oplevelsen i fredags har jeg nu ondt i maven når jeg skal med metroen. Slaget jeg fik i hovedet inden tyven stjal min telefon og taske var ikke meget voldsomt, men nok til at tage min opmærksomhed.  Lørdag aften da jeg skulle med metroen til et dinner-party, kunne jeg mærke at jeg ikke følte mig helt tryg... og igen her til morgen da jeg skulle på job. Frygten/maveondet er sikkert noget der langsomt vil forsvinde som tiden går... men jeg kan mærke at det har godt fat og metroen er ikke ligefrem noget jeg kan undgå med mindre end jeg vil bruge 45 minutter på at komme til mit tog istedet for 12 minutter.

Nå men jeg har meldt det til politiet og forsikringen og nu er der så bare tilbage at vente.

Min forsikringspolice siger at de dækker op til et vist beløb i tilfælde af røveri, så nu håber jeg bare at de også dækker her... for det er jo ikke bare et tyveri, men et røveri...

Lørdag aften snakkede jeg med flere om deres erfaringer med deres forsikringsselskaber...  Og der er forkellige oplevelser. Der var andre som også have fået stjålet deres iPhones...  som IKKE have fået dem dækket, men mest fordi at de ikke havde det med i deres forsikringspolice...  andre er meget meget overbeviste om at jeg får dække mit fordi jeg har været udsat for røveri og endnu ikke har gjort brug af min forsikring.

Selv venter jeg nu bare og ser hvad der sker...  Jeg håber bare at der ikke går alt for lang tid inden jeg får svar.   En ting er dog helt sikkert en ny iPhone vil jeg have, men har ikke rigtigt råd før der er penge fra forsikringen. 

Hos politiet fortalte de mig at der hver dag bliver stjålet så mange iPhones...  og nu hvor jeg selv har oplevet hvor "let" det er for dem...  så kan jeg sagtens forstille mig det. Folk i metroen og toget sidder med alle mulige smartphones og spiller, læser, ser film.... osv...   og det ville være let forstiller jeg mig for en tyv at fjerne deres opmærksomhed og hive den ud af hånden på dem som de gjorde det ved mig...

Som det første blokerede jeg naturligvis mit nummer... så de ikke ville kunne ringe fra den...  Dernæst da jeg kom i nærheden af en computer forsøgte jeg at lokalisere den via "Find my iPhone" men den var offline og kunne ikke lokaliseres...  så nu har jeg "wipet" den så ALLE data er væk. 

Jeg har nu hørt at det første disse tyve gør er at fjerne simkortet, og så batteriet.... og derefter bliver telefonen reformateret, så den er som ny...  så de kan sælge dem...  eneste problem for køberen er at han ikke kan opdatere telefonen.

Nu krydser jeg bare mine fingere for at forsikringen betaler... og så køber jeg en ny iPhone og udvikler en tingest som gør det sværer for en skide tyv at stjæle telefonen ud af hånden på folk....  og jeg ved lige hvordan den skal se ud.

Masser af bandeord...

20. Jan 2012 17:20, Barcelona

...hvis der her kunne indsættes en lydfil her ville man kunne høre en lang række bandeord....  den slemme af slagsen...

5 et halvt år i Barcelona... uden at blive frastjålet noget som helst...hvilket nok er lidt af en "bedrift" i en by hvor der er ekstremt mange tyverier hver dag.

Men det er slut nu...  %#€%€&/€##!!!   I morges, i metroen, på vej på arbejde fik jeg nemlig et lille slag i hovedet, ikke noget voldsomt, bare nok til at fange min opmærksomhed og vupti... var min taske og ny-erhvervet iPhone væk. Det gik stærkt. MEGET stærkt. Telefonen blev revet ud af hånden på mig og tasken flået af...  heldigvis havde jeg penge og kort i jakkelommen.

Jeg har derfor meget pludseligt  taget fri for at få ordnet alt det praktiske.  Tyverianmelde hos politiet..., låsesmed, scannet de nødvendige papirer, skrive anmeldelse til forsikringen osv...  

Jeg er virkelig virkelig gal.... og i chock. Jeg har altid sunget højt til alle andre om "pas på, taske over skuldren, ikke vifte med penge og deslige..."  ...og nu er jeg så selv et offer. 

Den lille %&/&%%R#!!  tyv ville jeg aldrig kunne løbe op for han forsvandt som en gazelle ud af de åbne metro døre og ud gennem tælleapperaterne...

Stilhed...?

19. Jan 2012 12:20, Barcelona

Ja, jeg ved godt her er lidt stille... men skal lige have tid til at opdatere. Det er skam ikke fordi der ikke sker noget...   jeg har bare så mange jern i ilden for tiden.

Daarjli' Weekend...

16. Jan 2012 09:26, Barcelona

Det har været en skøn weekend.

Frokost lørdag på nyopdaget vegetar restaurant. Og den er virkelig god. som i virkelig god. Masser af godt på menukortet... og fantastiske juicer. Og der var kø kort efter vi kom. Og kø er et godt tegn. Kø eller en fyldt restaurant viser at det er et godt sted.

Hvis du lover ikke at sige til nogen hvor det ligger, så fortæller jeg dig det... Lover du?...  OK.  Restauranten hedder TC (tereca carles) og den ligger på Jovellanos 2 (5 min gang fra Plaza Catalunya).  Kan varmt anbefales... det er ihvertfald ikke sidste gang jeg kigger forbi der.

Søndag brunch på Milk med Camilla... og derefter en lang dejlig gåtur gennem byen og park Ciutadella.

....Og vejret. SOLSKIN. ...og en anelse køligt.

Hvorfor....? hvorfor...?

13. Jan 2012 12:16, Barcelona

...Hvorfor.... sukker jeg dybt...  Hvorfor i alverden reklamere på både danske og spanske websites... hvis man alligevel kun levere i UK?

Jeg faldt over et link til MADE.com som sælger design møbler meget billigt og med en op til 14 ugers leveringstid fordi møblerne fremstilles efter bestilling.

Jeg faldt over nogle spisestuestole som jeg forelskede mig i og var parat til at bestille 6 styks HELT uden at blinke...  Flotte og billige... og lige min smag.   Men jeg kan kigge langt efter dem og nøjes med at drømme om dem. For de levere ikke i Spanien.

Jeg arbejder i øjeblikket på om jeg kan finde en løsning...  

Perfekt dag...

13. Jan 2012 11:11, Barcelona

Så blev det fredag. Lad det blive en rigtig god en. Tag imod den med åbne arme...  Det er en perfekt dag.

Kongeparade

5. Jan 2012 16:01, Barcelona

...i disse dage og specielt i dag er en helt masse børn nervøse. For har de mon være søde eller slemme?.  Her sidst på eftermiddagen ved 17-18 tiden ankommer de hellige 3 konger (Los Reyes) nemlig med skib ved Port Vell i Barcelona... og børn vil traditionen tro stå klar til at modtage dem med deres ønskesedler. For har de været gode falder der jo nok en gave af... hvis ikke, får de et stykke kul.

Men gaverne eller kullet får de jo først i morgen...  I dag får kongerne en modtagelse der er en... ja en konge værdi. De 3 konger bliver kørt rundt i byen i et stort stort optog (parade)... og der bliver kastet karameller og bolsjer ud til alle børn og barnlige sjæle undervejs.

Jeg havde egentlig planlagt at jeg skulle ind og kigge, men det bliver ikke til noget... det er koldt i dag og jeg har ikke lyst til at stå og fryse... og kongerne behøver jo heller ikke min ønskeseddel for jeg har jo allerede købt min gave fra dem... (bare for at være sikker på at jeg ikke får kul ;-) )

I morgen er derfor en helligdag og jeg holder fri og sover længe... og så skal der naturligvis købes den tradiotionelle "Los Reyes" kage. Tager et billede af den i morgen...

Her på jobbet bliver jeg nok et par timer extra i dag for det bliver "svært" at komme hjem. Tog og Metro vil være fyldt til bristepunktet med håbefulde børn som vil hilse på kongerne.

Har du gjort dig selv ondt...?

3. Jan 2012 21:34, Barcelona

...eller "har du såret dig selv?"  Når man oversætter direkte fra spansk "¿Te has hecho daño?"... så er det sådan set det man spørger om...  på dansk ville vi spørge "kom du til skade?"...

Nå men jeg blev altså spurgt om jeg havde "gjort mig selv ondt" da jeg pludselig lå i asfalten...  Dertil kunne jeg svare...  "ja det tror jeg... lidt måske".

Jeg var netop i færd med at krydse en ensrettet gade og havde kigget mig godt for... og kunne nu krydse gaden i ro og mag...  - for næst at finde mig selv liggende på asfalten.  SLAM tror jeg det sagde... 

Jeg sidder nu med et blodigt og blåt højre knæ... en øm højre hofte, en blodig og øm højre albue...(trods trøje og jakke) og en øm højre skulder... og en øm højre kind (som muligvis bliver blå??). Ja der skal noget af et slag til...  

Jeg aner ærligt talt ikke hvad der skete...  for pludselig lå jeg bare i asfalten. Et er dog helt sikkert... jeg blev ramt hverken af bil, motorcykel eller cykel...  Så enten skal jeg have en førehund, nye briller, eller bare lære at SE hvor jeg går, for noget er jeg muligvis snublet over...  (muligvis mine egne ben??). Anyway. Jeg er OK... ovenstående lyder lidt slemt... man hvad gør man ikke for lidt ynkelighed. Jeg kan bøje både arme og ben... tror skuldren vil være øm et par dage, men jeg kan sagtens bevæge kroppen uden at det genere mig... 

Måske jeg bare skal blive indendøre når mørket falder på...?  (hehe)

 

 

Jeg elsker pakkeposten...

3. Jan 2012 13:23, Barcelona

JA! - Jeg elsker pakkeposten :-) 

...Men desværre koster det jo at få ham til at kigge forbi. Altså nu er det ikke sådan at jeg er hemmeligt lun på pakkeposten, eller at jeg render rundt og er lidt småforelsket i ham der bringer mig pakkerne. For det er ikke den samme der komer forbi hvergang. Jeg elsker bare når der er pakke til mig. For det meste er det jo min egen skyld når han kigger forbi. Det er som regel fordi jeg har bestilt noget.

F.eks i går kom pakkemanden fra TNT forbi med en lille pakke til mig. I den lå mit nye "legetøj". Min spritnye hvide iPhone 4s. Og den er jeg til gengæld super meget forelsket i. Så meget at det i dag kan være lidt svært at holde koncentrationen om arbejde (arbejder nemlig hjemmefra i dag)... men jeg tager mig sammen og så må iPhonen vente til jeg har fri.

I dag er pakkeposten MRW så kommet forbi med denne her - og den er meget mere lækker end på billedet. Og meget flottere.
Den skal lige prøves lidt senere. Nu håber jeg så bare at kvaliteten holder hele vejen igennem at det ikke er sådan en der former sig efter po-po'en når man nu har siddet et par timer...  Men den prøver jeg om lidt. Holder frokostpause lige nu... så skal lige spise færdig først.

En anden pakkepost som jeg egentlig venter, kommer ikke forbi her... istedet kigger han forbi oppe hos min søster. I julegave fik jeg nemlig et par gavekort til e-lounge. En internet boghandel. Da e-lounge ikke længere levere i udlandet må bøgerne blive leveret hos min søster og så henter jeg dem når jeg alligevel kigger forbi Danmark i starten af februar.

E-lounge, er og bliver ikke en favorit. Det er svært at se hvad de egentligt har... man skal vide præcis hvad man får efter. Et stort problem for os der får gavekort dertil er at man er nødt til at ramme gavekort beløbet så præcist som muligt (incl. leverings omkostninger) da man at uvisse årsager ikke kan betale restbeløbet med kreditkort. Jeg fik ikke engang lov at prøve... den blev bare ved med at komme med en "fejl" besked om at der var en fejl i min ordre og at jeg måtte prøve igen. Sådan fortsatte det indtil jeg holdte mig indenfor gavekorts beløb.  Så skulle jeg ønske at købe udover gavekortets beløb må jeg lave en ny levering. Det er skidt for mer-salg. Heldigvis har/havde jeg mange bøger på min liste over hvad jeg ønsker mig så jeg kunne prøve lidt frem og tilbage... og endte med at få €2.43 i overskud som de nu har sendt mig et gavekort på...  Jeg aner ikker hvordan jeg skal få dem brugt...  men heldigvis er et kun 2 euro.

Tilgengæld kunne jeg godt risikere at blive fast kunde hos http://es.privalia.com/ - der hvor jeg bestilte kjolen. For kvaliteten er i top. Og så ved man også hvornår leveringen kommer til at foregå. Man får nemlig både  email og sms om at pakkeposten kigger forbi inden for de næste 24 timer.

Annette i Barcelona - En netshopper is born.

Velkommen 2012...

1. Jan 2012 10:38, Barcelona

Godmorgen og Velkommen 2012.

Jeg har store forventninger til dig 2012. Til dig og mig. For dig og mig. Jeg vil tage din hånd og sammen vil vi tage ud på den rejse der ligger foran os. 2011 og jeg afsluttede det gamle år med intet mindre end et mirakel...  og en stor stor glæde  ...2012, jeg håber du og jeg kan fortsætte denne rejse... og gøre dette mirakel til et endnu større mirakel. Kan vi gøre dette sammen... vil jeg være dig evigt taknemmelig. Evigt.

Jeg vil at du og jeg udover at arbejde videre med dette mirakel skal på nye eventyr. At vi skal arbejde sammen og skabe. At vi skal være venner... også når livet giver os små bump på vejen. Jeg vil at du og jeg kæmper for samme sag.

Der venter os mange nye oplevelser de 12 måneder der ligger for vores fødder... Lad os gå dem i møde og tage dem med et åbent sind og hjerte.

Jeg har på fornemmelsen at du og jeg, 2012, vil blive rigtigt gode venner. 

Velkommen.