25. Jun 2012 21:44, Barcelona
...i år tog det lang tid før sommeren for alvor checkede ind. Meget lang tid. Marts, april og maj har været grå og kedelige og kølige i forhold til "normalt" ...men med alle disse vejrskift kloden rundt er der vel intet længere der er normalt?
Det meste af juni har også været lidt smågrå, men dog lidt lunere. Dagen før det i følge den spanske kalender blev sommer (21. juni) så checkede sommeren ind. Med et slag. Fra "koldt" til varmt. Og siden har det bare været varmt, nætterne er varme. 23 grader varme. juli og August bliver værre.
...og så er der de der forbandende myg. Har fået de første stik, så nu skal jeg have købt nye opfyldninger til de der "stikkontakt" dimser der kan holde dem lidt på afstand. Dog er nogle myg ligeglade. Tror faktisk at jeg i år vil købe mig et myggenet og sove med det i stedet for mit lagen. Jeg har ikke lyst til at spraye mig selv med alskens kemikaier for at myggene ikke skal stikke.
DA jeg checkede temperaturen på min balkon kl. ca. 20:00 var der ca. 29 grader... det bliver en varm sommer.
Mens jeg mærkede de 29 grader sad jeg og nød et dejligt køligt glas cava...
...mens solen langsomt forsvandt bag Tibidabo. Det giver et helt fantastisk lys som desværre ikke fanges let med et smartphone kamera.