Smartlog v3 » Barcelona
Opret egen blog | Næste blog »

Strejke, Strejke og atter Strejke...

28. Sep 2012 14:36, Barcelona

Det tyder på at næste uge byder på hjemmearbejde. Der strejkes på transport fronten.

Busser og Metro vil være hårdt ramt og det kan blive problematisk at komme frem i tide... I myldretiden (peak-hours) er der indsat et absolut minumum af service... og der er jo mange der skal med. Uden for myldretiden er der stadig nedsat service (om nogen).

F.eks. er det meldt at på mandag er der ingen tog/busser... der forventes dog at man i myldretiden vil indsætte et minimalt service niveau hvilket vil være ca. 20% af normalen, men intet er endnu meldt ud.

Det er extremt frustrerende at der strejkes når man nu er så afhængig af den offentlige transport... men jeg forstår godt hvorfor der strejkes.

Udover strejken i næste uge er det varslet at der kommer flere strejker i nærmeste fremtid...

Det er første gang i de 6 år jeg har boet i Barcelona jeg har set den form for transport strejke... men det skyldtes jo altsammen de nye besparelses tiltag i den nye spanske finansreform... 

I år skulle der spares 26 milliarder Euro... og der er skåret til benet mange mange steder... næste år skal der spares 40 milliarder... så nu skal der skæres endnu mere. Det bliver hårdt.

Efteråret indtager...

27. Sep 2012 09:37, Barcelona

...Selvom vi stadig har et sted mellem 22-27 grader midt på dagen, så man man godt fornemme efteråret er på vej. Morgentimerne er køligere og aftentimerne også.

Det betyder så også at jeg snart må endnu en tur i IKEA og købe de "tykke" gardiner til stuen, så det ikke bliver pivkoldt. (Termoruder er jo ikke rigtigt noget man bruger her). Og der skal et gulvtæppe under spisebordet så klinkegulvet ikke spreder sin kulde... for klinkerne bliver altså kolde til vinter.

Må også ud og købe nye hjemmesko for de gamle blev smidt ud under flytningen.

Det betyder også at det snart er tid til stearinlys...

MEN...  vi kan jo stadig nyde de ca. 20 grader midt på dagen lidt endnu... en måneds tid endnu... Og det skal man jo ikke klage over.

La Merce...

24. Sep 2012 21:03, Barcelona

La Merce er Cataloniens største helligdag. Falder hvert år på den 24. Sept og i ugen op til og ugen efter er der masser af festivas i byen. Der bydes på både større og mindre arrangementer. Men den største dag er i dag. d. 24.

Hele Katalonien samles i Barcelona disse dage... og der festes og fejres... for man har ikke glemt at da byen i 1680'erne bad "Bamhjertigheds-jomfruen" om at skåne byen for græshoppeplagen. Græshopperne forsvandt... og byens borger takkede "Bamhjertigheds-jomfruen" og gjorde hende til helgen af Barcelona. "La Mercè" (Mercé er catalansk for det engelske ord "mercy")

I dag fejrer man stadig denne helgen... og bruger samtidigt festen til at vinke farvel til sommeren. 

Det hele starter typisk d. 20.-21. Sept... og der sker en hel masse. F.eks har Gaudí's La Sagrada Familia budt på et gigantisk spektakulært elektronisk lysshow af den helt store karakter. Og så vidt jeg ved kan man se det ugen ud. Kig med her:



I morgen lidt om La Merce...

23. Sep 2012 21:42, Barcelona

I morgen får i et indlæg om "La Merce" den største lokale helligdag her i Catalonien.  I morgen er det nemlig helligdag i Catalonien, men ikke i resten af Spanien.

Jeg har krise...

19. Sep 2012 15:42, Barcelona

...Jeg har sovet meget dårligt i nat, som i røv-elendigt. Har kastet mig fra venstre til højre og fra højre til venstre og har været ved at falde ud af sengen af samme årsag.

Hvorfor har jeg sovet dårligt...?  jeg aner det ikke, men jeg gætter på at det er fordi der er fuldmåne et eller andet sted i verden og at min sjæl rejser dertil og bliver påvirket, kommer tilbage og vækker mig og så sørger for at jeg ikke falder i søvn igen.

Har sovet i 2 timer... Maks.! - Jeg var Universet yderst taknemlig da jeg kl. ca. 10 modtog en aflysning af det halvdagsmøde jeg havde for det er jeg ikke sikker på at jeg havde overlevet.  Nu sidder jeg så her kl. halvanden time i gåhjem tid og kæmper en kamp. Jeg har krise...  Blinker jeg falder jeg i søvn.

Kriiiise...

Jeg ELSKER Torden...

19. Sep 2012 11:33, Barcelona

...Jeg elsker torden. Virkelig. Lyden. Rumlen. Og den rensede luft efterfølgende.

Lige nu rider Thor hen over himlen og kaster sin hammer. Det er en fryd. Og samtidigt vælter regnen ned. Som i "det står ned i stænger". Det er en fornøjelse at tage en lille pause og stirre ud af kontorets store panorama vindue... (altså når jeg ikke lige har øjnene på skærmen for at skrive dette indlæg).

Tak for bogen...

17. Sep 2012 11:44, Barcelona

Som flere af mine faste læsere ved har jeg vandret Camino de Santiago flere gange... og har i mine 5 år her i firmaet nået at inspirere et par kollegaer også...

En tysk kollega som længe har overvejet at tage turen, har ofte fortalt mig om en bog skrevet af en tysk komiker, Hape Kerkeling, som selv har taget turen på Caminoen i 2001. På engelsk hedder den "I'm off then". Bogen beskriver hans tur på en meget humoristisk måde. Skriver de forskellige "kritikere".

Bogen har længe stået på min liste...  Og min kollega har spurgt mig mange gange "Har du læst den...?". "har du bestilt den"?  Og igen senest inden jeg gik på ferie. Nej jeg havde endnu ikke bestilt den. Hun sagde med et smil, nå men så må jeg jo bestille den til dig...

Her min første dag tilbage efter ferien, lå der en mail til mig fra receptionen om at en pakke ventede på mig...  Og der lå bogen. Min kollega har bestilt den til mig. En gave fra hende til mig. Er hun ikke bare sød!

Hun er nu taget på orlov, hvor hun blandt andet skal vandre Caminoen. Hun tager afsted på mandag. Jeg håber hun får en helt fantastisk tur.

Tak for bogen! ;-)

Ferien er slut...

17. Sep 2012 10:04, Barcelona

Så er ferien slut. Slut med at sove "længe". Slut med siesta midt på dagen. Slut med at dase og læse dagen lang.

Men det er nu rart at være tilbage på kontoret igen, selvom bunken af emails er lang.

Jeg læste et sted (kan ikke huske hvor) at for at undgå stress efter endt ferie skal man ikke starte med at læse bunken af ulæste emails. Men som jeg ser det bliver man jo nødt til at starte med emails. Man er jo nødt til at vide hvad der er sket. Hvad der skal følges op på og hvad der ligger af arbejdsopgaver.

...Og så kan man jo også altid skrive en enkelt blog update.

Du er hvad du spiser...

14. Sep 2012 10:21, Barcelona

...Det er der vist ingen længere nogen der er i tvivl om?

...Og den energi vi har får vi fra hvad vi putter i munden. Uanset om det er energien vi udstråler i hud og øjne eller om det er den som vi skal bruge for at komme igennem dagen med overskud.

Jeg vil meget gerne anbefale en dokumentar film som 100% får dig til at tænke over hvad du putter i munden og forhåbentligt kan rette et par stykker ind på en sundere vej.

Nej jeg mener ikke vi skal være fanatiske, men jeg mener helt bestemt at vi bør vise producenterne at vi ikke er villige til at købe og indtage deres giftstoffer... så længe vi stadig køber et produceres det...
- Ved du for ex. hvad det er du drikker når du drikker en coca cola zero eller coca cola light?  - ja det kan godt være at der er "zero" kalorier... men hvad får du så i stedet?

Dokumentaren jeg gerne vil anbefale hedder "Hungry for change" - den er helt genial og jeg mener ALLE bør se den.



eller her

Sidste rigtige feriedag...

14. Sep 2012 09:46, Barcelona

...for en tid ihvertfald.

I dag fredag, er det den sidste rigtige feriedag i denne omgang. Bevares der er også en weekend, men den tæller jo ikke helt med i ferien. 

Så i dag er vel egentligt dedikeret til de ting jeg ikke har "nået" (eller skubbet til 'i morgen') så jeg kan lave et 'tjek' på min to-do-liste. Jeg har jo også kun harf 14 dage til at tage mig af det og når der skal nydes, og læses og soves og nydes og læses lidt mere kan det jo godt være svært at finde tiden til de der ting der har ventet længe... og som gerne skulle fjernes fra to-do-listen når der er tid.

Så i dag må jeg finde tiden... hvor er det godt at det er weekend i morgen. ;-)

Catalansk Nationaldag...

11. Sep 2012 22:25, Barcelona

De sidste par dage har man kunne se det catalanske flag hænge på balkoner og fra vinduer over alt i Barcelona. Min balkon har dog ikke været pyntet. I dag er det nemlig den catalanske nationaldag... eller som nogen kalder det, den catalanske uafhænighedsdag...  Men uafhængige er de jo ikke så jeg syntes det er et forkert navn at give dagen.

Det er også helligdag men det har jeg jo ikke mærket så meget eftersom jeg jo holder ferie.

Inde i centrum har der været manifestationer flere steder... og politiet har været klar i tilfælde af optøjer for det er aldrig til at vide hvordan sådan en dag tager sig ud. For en ærke-catalaner er der jo mange følelser involveret og de kommer nogle gange ud på en lidt uheldig måde...

Hvordan tingene har taget sig ud har jeg ingen ide om. Lidt over middag valgte jeg at tage lidt nordpå for at besøge en ven... så jeg ved intet om hvad der er sket i selve centrum...men det bliver vel mere klart i nyhederne i morgen.

Mærkedage...

8. Sep 2012 14:33, Barcelona

...Jeg have jo faktisk en mærkedag i august måned. Jeg har nu opholdt mig 6 år i Barcelona... og nyder det stadig. 6 år...  tænk en gang...  tiden flyver. ;-)  Der er sket meget i de 6 år jeg har opholdt mig her.  Noget ville jeg gerne havde været foruden, men sådan kan det jo også være i Danmark... at der er ting man gerne er foruden, men alt i alt er jeg stadig forelsket i byen... og jeg har nogle dejlige venner som jeg helst IKKE vil undvære.

Her forleden havde jeg lige endnu en mærkedag som jeg glemte lidt. Måske fordi jeg holder ferie?  Jeg har nu været hos samme firma i 5 år...  men det er uofficelt for 3 første 3 måneder var på en kontrakt hos Manpower...  officelt er det først til december... men 5 år er vel 5 år... uanset kontrakten ;-) arbejdspladsen er den samme.

Og man må sige der er sket meget i virksomheden mens jeg har været der... da jeg startede var vi knap 200 mennesker og man "kendte" alle... man vidste ihvertfald mere eller mindre hvem alle var...  Nu er vi ca. 650 og nu føler jeg at jeg kender "ingen" hverdag ser jeg "nye" mennesker...  Vi vokser og vokser og planen er at vi skal fortsætte med at vokse...

...ja, jeg er stadig glad for mit job der.

Levering...

8. Sep 2012 14:25, Barcelona

Indimellem bestiller jeg en kæmpe ladning frugt og grønt hos min "lokale" øko pusher. Det er lidt som ala årstiderne i DK men de har ikke helt så mange ting ved siden af... men hvem ved... måske det kommer...  men denne ladning ankom lige i går...  ;-)

(beklager fotokvaliteten)

lækker øko frugt og grønt

Mit Citrontræ...

5. Sep 2012 18:32, Barcelona

Tilbage i januar plantede jeg 5-6 citronkerner (sten?)... og 3 en halv måned begyndte 3 af dem at spire. Resten så jeg aldrig. De havde det ikke i sig. De ville ikke.

Efter et par måneder som små spirer blev de plantet hver for sig så de kunne få plads til at være. Plads til at give lods og plads til at gro.

Den ene spirer døde... den kunne ikke. Havde ikke styrken. En anden har vokset sig 16 cm. høj, men har det vist ikke helt for godt hvis man skal læse bladene. Den stærkeste af dem alle er nu 25 cm. høj. i god stand. Sprudler af lyst og energi. Den skal også snart omplantes igen. Må blive nu mens jeg holder ferie. For potten er vist ved at være for lille. Rødderne vokser ud af potten.

Selvom jeg gerne så det ville det nok for for meget at håbe på at jeg næste år kan høre egne citroner. Det siges at man skal være heldig at fået et citrontræ til at bære frugt hvis man har plantet det som jeg har...  men lad os se...  ;-)

Mit citrontræ

August...

4. Sep 2012 21:55, Barcelona

...Hvis man ser bort fra nyheder der skulle bearbejdes, har august været anderledes.

Normalt er august varm, men denne august har været meget varm, vi snakker 38-39 grader om dagen og 24-26 om natten. Det er fint for dage, men gennem 3-4 uger så bliver det for meget. Samtidigt havde vi gået næsten 3 måneder uden regn. Der er nogle der kan huske en times regn en morgen i starten af august, men den må jeg havde misset... for den har ikke sat spor i min hukommelse.

Vi ventede alle på regn. Vejrudsigten lovede regn... men den kom ikke. Der blev bedt til vejrguder, danset regndanse og jeg truede med at ringe til Thor og gøre ham skide gal, men det virkede heller ikke...

Endelig kom regnen... i 4 minutter... men heldigvis var det bare lige en kort pause for pludselig væltede regnen ned og det regnede i flere timer. Temperaturen droppede pænt meget og det blev muligt at trække vejret igen. Nu hvor det er blevet september, er det stadig lunt... 25-28 grader om dagen og lige omkring 20 om natten, hvilket gør det muligt at sove uden at vågne op på et sjaskvådt lagen flere gange om natten...  jeg har bogstavligt talt skifter lagen 2-3 gange hver nat og vasket lagner 4-5 gange om ugen hele august igennem.

Jeg nyder at temperaturen nu er på et udholdeligt punkt.

En anden ting som har været helt anderledes end det plejer her i Barcelona har været "ferie-lukket" skiltene.  Normalt er alle lokale nabolag "døde" i august måned, da mange kiosker, butikker, og barer normalt holder lukket hele august... folk er normalt alligevel væk.  Men i år har der været åbent mange af disse steder. Ejerne har ikke haft råd til at lukke deres business i august og måske fordi de ikke har haft råd til at tage nogen steder som mange andre Spanier... Krisen har ramt hårdt... og mange lider under det. Kun få steder har haft lukket i august.

Hvor august måned er ferie måned for mange her i landet, så er september måneden hvor jeg holder ferie. Og lige nu holder jeg ferie i 14  dage... Derfor var der lige ved at gå dovenskab i den og bloggen bliver opdateret lidt sent ;-)

Tilbage...

3. Sep 2012 20:55, Barcelona

...Så er jeg tilbage. Dog med et kort aften indlæg. Der kommer et længere i morgen.

Jeg har nu haft tid til at få tanker og følelser på plads. Nyheder er ikke altid lette at sluge og årsagen til mit fravær vælger jeg at holde privat. Jeg takker for alle bekrymringerne og er glad for at have været savnet her. 

I morgen kommer der et længere indlæg.  Ha' en god aften derude.