Smartlog v3 » Barcelona » Dagene tælles... maven trækker sig sammen, tankerne flyver...
Opret egen blog | Næste blog »

Barcelona

...At flytte til Barcelona - og livet i Barcelona

Dagene tælles... maven trækker sig sammen, tankerne flyver...

23. Apr 2006 20:09, Barcelona

Det er næsten ikke til at holde ud! Jeg har det som barn der tæller dagene til juleaften med et løfte om at julemanden vil bringe mig det jeg ønsker mig aller allermest.

Dagene tælles... maven trækker sig sammen, tankerne flyver... internettet støvsuges...  historien fortælles om og om igen til venner og bekendte der har tusind spørgsmål...   Kolleger og venner fortæller mig "For fanden hvor er du modig - gid jeg havde dit mod!"

Mit mod!? Jamen...?
Ok!! Jeg ved godt at det kræver lidt mod... eller måske meget mod at tage et spring som det jeg er igang med.  Det er jo ikke noget man bare gør. Men jeg har jo drømt om dette og talt om det i meget meget meget meget land tid. Ihvertfald de sidste 3-4 år og sikkert drømt om det i længere tid... Og nu skal det altså være. Jeg starter helt forfra. HELT forfra.  Jeg bliver en udvandre her og en "indvandrer" i Spanien. Jeg skal finde nye venner, nyt job, lære en ny by at kende... Barcelona, min nye hjemby.  Hvorfor sætter jeg indvandrer i " " ? Aner det ikke...? For det er jo status... på trods af at både Danmark og Spanien er EU lande.

Jeg glæder mig så enormt meget at det er svært at sætte ord på. Jeg kan næsten ikke vente. Og alligevel så trækker maven sig sammen i nervøsitet... og en stemme i mit hoved siger... " Hvad fanden er det du har gang i tøs! "  Jeg ved det ikke er sidste gang jeg hører den stemme. Det håber jeg ikke!. Jeg tror den stemme skal være der. Og jeg føler at den samtidigt bekræfter mig i at jeg har taget et rigtigt valg.

Nu tror jeg ikke længere på Julemanden, og jeg ved at jeg selv må arbejde hårdt for at mit ønske eller mine ønsker bliver opfyldt... Men jeg tæller stadig dagene.

Om: 15 uger og 3 dage...  eller 108 dage overtager jeg lejligheden
Om: 18 uger og 5 dage... eller 131 flytter jeg permanent.

Om 3½ uge tager jeg på sprogskole i Barcelona.  Det glæder jeg mig meget til. Jeg har fået arrangeret at jeg kan komme op og kigge på min lejlighed... og min tagterasse på 20m2 ­.  Jeg har støvsuget internettet for oplysninger... har været igang med at lede efter fitnesscentre som ligger i mit nye nabolag.  Jeg får mulighed for at checke en helt masse ud... undersøge priser osv. Inden jeg rykker...  Jeg tror tiden vil flyve afsted.

Barcelona venter.

Annette Raunsbjerg

Annette Raunsbjerg

Email:

Raunsbjerg [a] gmail dot com

Gamle værker

Counters

Locations of visitors to this page

Andet...

DanskeWeblogs.dk | Katalog af de danske blogs

Spanske Aviser (Los Periodicos)

Tags

Arkiv

Relaterede