Den "rumænske" mafia...
5. Jul 2012 09:52, Barcelona
...Det er brandærgerligt, men "rumænske" mafiosoer hersker i denne by. Lige som i mange andre europæiske storbyer.
En meget stor del af tiggerne her i byen er styret af mafiaen. Det er desværre sandt. Jeg har tidligere skrevet om tiggere her i byen og der dukker hele tiden flere op. "Sjovt nok" eller "underligt nok" er 90% af dem rumænere. (de 90% er mine vuderinger og alså ikke statistisk bevist). Men det er bevist flere steder i Europa at rumænerne som allerede lever et hårdt liv i Rumænien, bliver lokket til byen med lovning om guld og grønne skove og realisering af drømme. De rejser til det vestlige Europa med store drømme, på en betalt billet og ved ankomsten bliver de indlogret på et værelse sammen med "14" andre. De bliver stuvet sammen som burhøns... og får besked på at de nu skal arbejde for kost og logi... ellers...(trusler!).
"Arbejdet" består af tiggeri. Kvinder der går rundt med et billede af nogle børn og en lille kop... syngende en klage sang. Mænd der tigger penge af passagere på toget med en historie om at de gerne vil arbejde, men ikke kan få arbejde fordi de ikke har papirene i orden, de har en syg mor og 6 børn og verden ramler om den. (De synger alle den samme sang).
De sælger kleenex pakker til 1 euro stykket...
Kvinder bliver sendt på gaden med deres "sovende børn" på armen, børn der har fået sove medicin...
Jeg har nu gennem snart 6 år set en del og jeg får mere og mere modstand mod at hjælpe tiggere... med mindre end jeg kan gennemskue at de "arbejder" for sig selv og ikke skal aflevere pengene til mafiaen ved dagens afslutning.
Jeg så engang en af disse kvinder med at "sovende" barn på armen aflevere sine penge til den mand som hentede hende i sin store Mercedes...
For nogle uger siden så jeg 4 af disse kvinder aflevere sine kopper til mafiaen hvorpå de fik besked på at tage hjem...
Men det der har toppet min totale forargelse er noget jeg så ret for nyligt. De tiggere der sidder rundt omkring i centrum med manglende ben og arme tilhører også mafiaen. De bliver placeret der af mafiaen. Jeg stod og ventede på en ven en dag og en (igen) stor stort Mercedes stopper, ud af bagagerummet tager man en kørestol ud som bliver stillet op af husmuren foldet sammen ...en mand uden ben bliver løftet ud af bilen og placeret på et lille tæppe foran den sammenfoldede kørestol. Han får en lille kop hvori han kan samle mønter, med beskeden "jeg kommer ved et tiden og henter pengene".
Mig får de(mafiaen) ingen penge af...
