Manglende kombination...
2. Oct 2008 20:33, Barcelona
...af arme og ben var vist til stede i aften da jeg tog den første steptime i mange år. (altså ikke noget med stepsko... jeg snakker om fitness step)
Der var engang jeg var rigtig god til step-timerne både step 1,2 og 3 (her hedder det bare step). Jeg kunne kombinere arme og ben til de rigtige rytmer... og med lukkede øjne... (jeg var ret sej til det...!! - nogen skal jo sige det...) - Men nu er det væk. Kombinationen manglede helt og aldeles.
Hende instruktøren er en lille "vips", hun fortalte i starten af timen at programmet ikke er særligt kompliceret... det er bare en blanding af step og lidt dans... "Mmmmmmm....... bare en blanding af step og lidt dans..." - Jeg er ikke graciøs... det har jeg aldrig pralet af... men efter min time i aften er alt håb for at blive det vist også væk...!!
Det er ikke noget med at jeg bare lige skal lære et program at kende... for det skifter HVER gang siger hende vipsen
Men nu giver jeg jo ikke op... jeg kan vel lære det igen, også selvom der nu er blandet danse trin ind det. Og jeg kan vel også lære at hende instruktøren ikke fortæller at nu skal vi lige kigge godt efter for nu kommer der et nyt lille graciøst trin, med lidt svaj, og hen over steppen... og "chasé".
Jeg kommer igen... men KUN fordi det holder pulsen oppe og jeg vil jo gerne holde min nyvundne figur... dvs... jeg er jo gået ihvertfald èen bukse-størrelse ned mens jeg har vandret...
I morgen står den på svømning... lørdag fri og så må vi se hvad der sker søndag...
Jeg kommer igen... med mine manglende kombination... (til mig eget forsvar og manglende kombinationsevne skal det nok siges at jeg nok ikke har taget en step time i 6-7 år... så det gik vist i virkeligheden meget godt??)

2. Oct 2008 20:58
Ååå de der lange serier, har altid hadet dem - jeg vil træne effektivt og hårdt ikke skulle huske de der lange sære serier:-) og jeg er endda aerobic instruktør en gang for lang tid siden