Med på en lytter...
23. feb 2012 10:23, Barcelona
Altså med en iPhone har man jo det hele med sig. Alt i en. Telefon. Musik. Bøger. Kamera. GPS. Plus meget meget mere. Så nu har jeg ført mine engelske lydbøger over også. I går da jeg sad og lyttede begyndte mine tanker pludseligt at vandre og jeg sad igen og tænkte på spanske lydbøger...
Spanske lydbøger har ikke rigtigt ramt markedet endnu. Jeg har søgt og søgt og søgt... uden at finde meget. Enten har det været bøger skrevet af forfattere fra det 18. århundrede eller også er bøgerne læst op af en computer... på trods af at der står "Voz Real (Humana)"(en rigtig menneskestemme). - Jeg syntes det lyder forfærdeligt når computeren læser op... betoningerne er ikke rigtige... den læser for hurtigt og for langsomt og for... mærkeligt.
Har endda søgt efter lydbøger for blinde... uden at komme meget længere end de allerede nævnte. Har været forbi Amazon.co.uk uden af finde meget. Amazon.es er ret ny så jeg luntede lige forbi her endnu engang i går denne gang med lydbøger for øje. Men igen, kun gamle bøger eller mest poesi. Indtil jeg fandt en lydbog som måske havde interesse. Den have henvisning til Amazons lydbogs butik hvor jeg tidligere har købt engelske lydbøger.
Her fandt jeg så endeligt lidt udvalg under "avanceret søgning". Så nu har jeg skrevet 4 spanske lydbøger på en liste og har købt og downloadet Paul Austers "Brookly Foolies" på spansk. - Så nu kan jeg rende rundt med spansk læsning i ørene, hvilket helt klart vil være med til at udvikle min spanske lyttefærdighed.
Her på jobbet sidder jeg med musik i øerne. Har tidligere prøvet at lytte til lydbøger på engelsk eller dansk... men jeg ender med at ikke ane hvad jeg lige har lyttet til da min koncentration er på det jeg laver, så her duer det ikke at lytte til spansk oplæsning. - Her er musik meget bedre.
Jeg er meget glad for at jeg endelig har fundet nogle spanske lydbøger som jeg gider at lytte til.

23. feb 2012 10:40
En computerstemme! Det lyder da rædselsfuldt...
Godt du fandt nogen på 'rigtigt' spansk - det giver bare SÅ meget - jeg har brugt det en del på engelsk.
Men der er en grund til, at jeg kun hører lydbøger i bilen, hvor jeg af gode grunde ikke kan lave andet end at køre bil. Jeg har prøvet at lytte i mit hjem, men det går slet ikke - der er alt for meget, der distraherer mig.