Mulig flatmate...
27. May 2009 10:25, Barcelona
Som nævnt i et tidligere indlæg, har min lejlighed 3 store soveværelser... Det ene er mit. Det andet skal lejes ud for en længere periode og det 3. til korte besøg/udlejninger.
Jeg har annonceret flere steder på nettet at jeg søger en flatmate (til soveværelse nr 2). og at profilen er en en kvinde, ikke ryger og uden husdyr... (og naturligvis at hun er normal og renlig.)
I øjeblikket er der rigtigt mange annoncer ude... og jeg kan se at min husleje ligger lidt over gennemsnittet... men jeg skal jo have halvdelen af huslejen hjem så det koster hvad det koster. Tilgengæld jeg kan også se på billeder at værelset jeg tilbyder er væsentligt større end de andre... og pænere.
Nu modtog jeg så sent i aftes en email fra en som skriver at hun er meget interesseret... men at hun godt allerede ved at hun ikke er profilen jeg søger. Hun har nemlig kat. En 12 år gammel hankat, som hun skriver uden problemer bliver på værelset.
Jeg har intet i mod katte... (har selv en gang haft kat), det er nok mere tanken om at skulle bo sammen med et kæledyr jeg ikke selv har valgt... og som er uden for min opdragelse...(ved godt at man ikke rigtigt kan opdrage et dyr der er sit eget).
Nu har jeg så tænkt om jeg har lov at være så kræsen i disse krise tider. For jeg har ikke råd at sidde alene. Og hvis katten faktisk er stille og ikke render rundt og smider sin pels og kratter i møbler og vægge, jamen hvad er så problemet. Jeg er ihvertfald ikke allergisk.
Så nu har jeg skrevet tilbage at hun skal ringe til mig, så vi kan aftale at hun kan se værelset/lejligheden... og så må vi lige snakke om det med katten. I det mindste ryger hun ikke. Jeg ville have det værre med at bo sammen med en ryger end med en kat (tror jeg). (jeg har nu heller ikke noget i mod rygere... jeg vil bare ikke bo sammen med dem ;-) )
Nu afventer jeg så hendes opkald og så må vi se.
(Louise hvis du stadig er interesseret i at du og din kæreste lejer det 3. værelse så send mig en email - du finder den under mit billede).

28. May 2009 17:47
Den er lidt svær, Annette, ifald du ikke kan tilføje nogle punkter på lejekontrakten, såsom at hun kun må have kat, sålænge nuværende lever, og at den er hendes ansvar alene, hvorfor at du ikke skal være "barnepige" i en eller flere dage, ifald din lejer lige vil rejse lidt på ferie, eller at katten bliver syg, og det når du har et par fridage, og hun er på arbejde, så kan du ikke lige blive hjemme, for det er så synd for katten...
Overholdes "spillereglerne" ikke, er det opsigelsesgrund og fraflytning max. 2 måneder senere! Desværre holder sådan en skriftlig aftale næppe, hvis ikke den er udfærdiget af en advoKAT, og tilmed en af mere pålidelig slags!!
nb. En ryger ville jeg også være meget forsigtig med at udleje til; ville ihvertfald placere røgalarm tæt på vedkommendes dør, og alarmen af den type, der giver besked til en anden opsat i lejligheden, så at jeg hurtigt blev advaret. Jeg er selv ryger, men har frygtelig respekt for lortet, hvorfor at jeg tidligst forlader huset 25 minutter efter at ha' røget. Det er hysset, men heller det end sjusket; rygning er i dobbelt forstand farligt legetøj ;-)